Ud over søer og vandløb omfatter de færøske vådområder også en række moser. Tilsammen dækker de 18 km2, hvilket svarer til 1,3 % af Færøernes samlede areal. Mosernes oprindelse varierer. Hvor gamle indsøer efterhånden er groet til i tørvemos, opstår der terrængjorte moser, mens overrislingsmoser, »tilrenningarmýrur«, dannes på fjeldsider, hvor vandet ikke kan løbe væk. I dalene og lavlandet kan man også finde de såkaldte regnmoser.
Da planterester og andet organisk materiale kun nedbrydes langsomt i moserne, dannes der ofte tørv, om end lagene er forholdsvis tynde. Gennem tiden er tørven blev skåret og tørret, så den kunne udnyttes til brændsel, og i århundreder tjente tørv som en værdifuld energikilde i de færøske husholdninger.
I dag er der fornyet interesse for moserne. Ikke pga. tørveindvinding, men for deres evne til at binde kulstof. Det gør dem potentielt til et vigtigt element i den fremtidige klimapolitik.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.