Plantelivet i Færøernes ferske vande er forholdsvis beskedent. I moserne dominerer smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium), tvebo star (Carex dioica) og alm. star (Carex nigra) samt en række forskellige tørvemosser (Sphagnum spp.). En anden talrig færøsk mos er den stærkt lysegrønne kilde-vandtuemos (Philonotis fontana). Den optræder hovedsagelig i kildevæld, hvor den tit vokser sammen med stjernestenbræk (Saxifraga stellaris).
De færøske vandløb har ofte så stejl en hældning og dermed så kraftig en strøm, at planterne har svært ved at rodfæste sig. Man kan dog finde stor kildemos (Fontinalis antipyretica) i de fleste vandløb, mens mindre bække, hvor strømmen ikke er så stærk, også kan huse arter som aflangbladet vandaks (Potamogeton polygonifolius) og hårtusindblad (Myriophyllum alterniflorum).
Når man bevæger sig op på bredden, bliver plantelivet langt mere mangfoldigt. Det gælder især langs vandløbene i bebyggede områder, hvor fårene ikke har adgang. Langs fx Sandá eller Hoydalsá i Tórshavn kan man i sommerhalvåret møde op til 60 forskellige plantearter, heriblandt engforglemmigej (Myosotis scorpioides) og engkabbeleje (Caltha palustris) samt invasive arter som tykbladet ærenpris (Veronica beccabunga) og åben abeblomst (Mimulus guttatus).
Såvel søer som vandløb er levested for en række forskellige insekter. Langs vandløbene kan man opleve flere arter af de brunlige, natsværmerlignende vårfluer, hvis larvestadie gennemføres i det kølige, strømmende vand. Blandt de færøske vårfluer findes både arter med larver, der kitter sandkorn og grus sammen til transportable huse, og arter, hvor larverne sidder i bunden af et silkenet, der indfanger de smådyr, som udgør deres føde. Dertil kommer den vidt udbredte Rhyacophila dorsalis, hvis larver er fritlevende og jager bytte nede på vandløbsbunden. Larver af dansemyg (Chironomidae spp.) forekommer også talrigt i vandløbene, hvor de udgør et vigtigt fødeemne for mange fisk og fugle.
Dansemyggelarver optræder desuden i søerne, hvor man kan finde dem på bunden af selv de dybe søer. Søerne er også levested for snegle og tanglopper samt flere arter af husbyggende vårfluer, hvis larver, i modsætning til deres vandløbslevende slægtninge, oftest konstruerer deres huse af plantedele. I små, lavvandede søer kan man støde på biller som den store vandkalv Agabus bipustulatus, mens vandtægerne er repræsenteret af to arter af bugsvømmere: Callicorixa wollastoni og Arctocorisa carinata.
Trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) findes talrigt i både vandløb og søer. Også ålen (Anguilla anguilla) forekommer i søer og åer, men er gået dramatisk tilbage siden 1970’erne. Desuden trækker skrubber (Platichthys flesus) undertiden op i vandløb og søer, men den kan ikke forplante sig i ferskvand.
Der er ørreder (Salmo trutta) i næsten alle vandløb. Havørreden, som er en økologisk form af ørreden, der efter gydningen vandrer ud i havet, findes også på Færøerne, især i Saksunarvatn og Sandsvatn. Den er en populær sports- og spisefisk, og mod slutningen af 1800-tallet blev den fanget i så stort antal, at bestanden gik tydeligt tilbage. Leynavatn på Streymoy har en oprindelig bestand af fjeldørred (Salvelinus alpinus), og arten er blevet udsat i en opdæmmet sø ved Vestmanna, hvorfra den har bredt sig til et par andre opdæmmede søer. Af hensyn til lystfiskerne er der desuden udsat regnbueørreder (Oncorhynchus mykiss) i Nesvatn på Eysturoy.
Selv om visse vandløb bærer navne som Laksá og Laksará, har laksen (Salmo salar) næppe forekommet naturligt på Færøerne, før Føroya Sílaveiðifelag (den færøske lystfiskerforening) i 1947 begyndte at udsætte islandsk lakseyngel i vandløbene. Det har ført til, at øerne i dag har en selvreproducerende laksebestand.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.