Søer på Færøerne

Der er søer overalt på Færøerne, både i de lavereliggende dale og i de højereliggende cirkusdale. Der er flest søer på Suðuroy, Sandoy, Streymoy og Eysturoy, om end de største ligger på Vágar. På færøsk kaldes store søer for »vatn«, men de mindre søer går under navne som »tjørn«, »dammur« og »hylur«.

Af de i alt knap 2.400 søer er de to største Sørvágsvatn (Leitisvatn) og Fjallavatn, som ligger i hhv. den sydligste og nordligste ende af dalen Klovin på Vágar. Med et areal på ca. 360 ha er Sørvágsvatn betydelig større end den kun ca. 100 ha store Fjallavatn. Andre store søer omfatter den 82 ha store Sandsvatn på Sandoy, den 51 ha store Toftavatn på Eysturoy og den 18 ha store Leynavatn på Streymoy. Dertil kommer yderligere ni søer med et areal på over 10 ha samt 51 søer med et areal på 1‑10 ha. De resterende ca. 2.300 søer er alle mindre end 1 ha.

Søernes fordeling og karakteristika afspejler til en vis grad øernes landskaber. Eksempelvis forklarer Norðoyggjars høje fjelde og stejle terræn, hvorfor søerne her er små; den største er Vatnið við Hólminum på Borðoy med et areal på blot 20 ha. På Sandoy er søerne meget lavvandede, hvilket skyldes de lave fjelde og fladere, åbne landskaber. Så selv om Sandsvatn er Færøernes tredjestørste sø, er den kun 3 m dyb. Til sammenligning har den betydelig mindre Leynavatn på Streymoy en dybde på hele 33 m. Den dybeste sø på Færøerne er Sørvágsvatn (Leitisvatn), som er næsten 60 m dyb.