Sørvágur, 2021. Bygden ligger i bunden af Sørvágsfjørður ned til en stor sandstrand. Igennem bygden løber de to åer Kirkjuá og Stórá. Idrætsområdet er anlagt i tilknytning til stranden. Mellem idrætsområdet og kirken ligger Oyran, et sandområde, der især bruges til dyrkning af kartofler. Ved bugtens venstre side er havneområdet med bådehuse, kajanlæg, bådehavn og fiskeindustri samt smedje i selve havneområdet.
.
Befolkningsudviklingen i Sørvágur 1966‑2021.
.

Kommunernes indbyggertal pr. 1. januar 2022.

.

Sørvágur har 1.114 indbyggere og er på 48 merkur, hvoraf 47 merkur og 8 gyllin er odelsjord, og 8 gyllin er fæstejord, fæstet af en fæster. Fårebesætningen er på 1.436 dyr.

Arkæologiske udgravninger har påvist, at der har været en vikingetidsgård i Sørvágur. Al jordejendom i Sørvágur tilhørte i ældre tid den norske adelsfamilie Benkenstok. Jorden blev i 1665 overtaget af en dansk køber, der solgte den videre til færinger, hvorved jorden blev odelsjord, med undtagelse af 8 gyllin, som i 1729 blev afhændet til kongen, fordi ejeren rejste ulovligt fra Færøerne. Denne jord var indtil 2007 knyttet til sysselmandsembedet på Vágar, men er nu fæstet til anden side.

Efter at en storm ødelagde bygdens gamle kirke, opførtes en ny i 1886, som er en moderniseret udgave af de traditionelle bygdekirker. I 1973 blev den forlænget med et kapel og rum til præsten, og i 1986 blev den nymalet, og arkitekten Alan Havsteen-Mikkelsen stod for farvevalget. I 2015 blev der opført en separat bygning til kirkens sociale aktiviteter.

Brødremenigheden har forsamlingshuset Kedron, opført i 1937. Et nyt missionshus, Libanon, erstattede i 1980 det gamle af samme navn, som nu tilhører den lokale husmorforening.

Den første skolebygning med to skolestuer og lærerbolig blev bygget i 1887. En ny, større skole blev opført i 1957 og er siden blevet udbygget ad flere omgange. Den gamle bygdeskole indgår nu som del af den lokale musikskole. Fra 1959 blev undervisningen udvidet til også at omfatte undervisning til 10. klasse. Siden 2006 har der været vuggestue og børnehave i bygden.

Efter frihandelen og fremvæksten af klipfiskeproduktionen fik først kystfiskeri og senere også fjernfiskeri stor betydning i Sørvágur som de fleste andre steder, og flere fik tilladelse til at drive handel. I 1953 tog handelsvirksomheden P/F N. Niclasen som de første på Færøerne initiativ til produktionen af dybfrosne fiskefileter, og efter kort tid udviklede dette sig til en industriel produktion. Efter finanskrisen i 1992 blev den dog nedlagt, og senere har bygden fået del i det i dag så betydningsfulde lakseopdræt og efterfølgende fremstilling af lakseprodukter.

Landets eneste lufthavn, Vágar Lufthavn, ligger ved Sørvágur. Den blev anlagt under 2. Verdenskrig og brugt af briterne. Først i 1963 blev der etableret regelmæssig flyforbindelse til og fra Færøerne.

Umiddelbart efter 2. Verdenskrig fik bygden dansestue med biograf, der i 1969 blev installeret i et nyt kompleks i nærheden af bygdens idrætsområde og fodboldbane, anlagt på Dungasandur i 1954. Siden 2012 har man her afholdt den årlige Country Festival.

Et hjemstavnsmuseum blev oprettet i 1962 og har i dag egne udstillinger, foruden Føroya Krígssavn (Færøernes Krigsmuseum).

Kort over sysler og kommuner.
Kort over sysler og kommuner.
Af .

Videre læsning

Læs mere om Vágar – Ø

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig