Vágar (Ø)

I de første krigsår under 2. Verdenskrig kom britiske soldater kun sporadisk til Vágar, men efter 21. marts 1942, hvor man besluttede at anlægge en flyveplads på øen, steg antallet betydeligt, og flere beboelseshuse samt andre bygninger blev beslaglagt. Havnen i Sørvágur blev snart forbedret med en mole for lettere at få tunge maskiner og køretøjer på land. Indsejlingen fik moderne indsejlingslys, der betjentes centralt. Ved havnen blev seks store tanke opført til opbevaring af olie og andet brændstof, som dermed også blev et tysk bombemål.

Fragt i mindre format blev losset i havnen i Miðvágur. Her var bageri og bilværksted. Dertil kom lager og magasiner til opbevaring af kul, fødevarer, tobak, spiritus, søde sager, uniformer og andet personligt udstyr, reservedele samt mekaniske og elektriske artikler.

I løbet af kort tid kom også militærlejre. I området Uppi á Mýrum i Sørvágur opførtes omkring 350 barakker og dermed den største militærlejr på Færøerne. Den næststørste på 150 barakker var i Vatnsoyrar og blev kaldt Lakeside. På øen opførtes desuden en række mindre anlæg. Messe, toiletter og bad hørte til lejrenes fællesfaciliteter. Der blev også anlagt et moderne kloaksystem med septiktanke. Dertil kom, at briterne havde egen elektricitetsforsyning på et tidspunkt, hvor det ellers ikke eksisterede på Vágar.

I Sandavágur oprettedes et hospital, i Sørvágur opførtes et arresthus, i Vatnsoyrar katolsk kirke og i Miðvágur en kirkegård.

Ud over soldaternes beboelsesbarakker var der også lokaler til underholdning og adspredelse. The Entertainment Hut i Sørvágur havde teater, biograf, dansegulv og bar, omtrent det samme fandtes også på Lakeside Theater i Vatnsoyrar.

Op til omkring 8.000 britiske soldater var i en periode på øen, hvilket kom til at påvirke det lokale samfund meget. Der blev fx udstedt pas til alle på øen, som skulle fremvises, hvis det blev krævet. Mændene fik en begrænset adgang til briternes pubber; de blev normalt ikke inviteret til dans og underholdning, men det gjorde kvinderne. Fra britisk side blev der sørget for, at der jævnligt kom fly med tidens berømte skuespillere og sangere, bl.a. Vera Lynn.

Soldaternes opgave var hovedsagelig at anlægge en flyveplads, veje, militære anlæg samt en vandflystation, der var meget vigtig den første tid, indtil flyvepladsen stod færdig. Ved Bøur var der to 12-punds kanoner til beskyttelse mod angreb fra havet. Ved Chester Camp nord for søen Leitisvatn var der et luftværnsbatteri med fire kanoner, og på Giljanes mellem Miðvágur og Sandavágur havde man to kanoner. Desuden var kamuflerede ammunitions- og bombelagre med kommunikations- og observationsposter placeret strategiske steder på øen.

Der blev anlagt stenbrud for at få byggemateriale, og det store forbrug af sand til beton og betonsten gik ud over sandstrandene. Til gengæld kom asfalterede veje og stier til at kendetegne øen Vágar. Asfaltmaskinen var placeret nær stranden i Sørvágur. Den var også i brug efter krigen, hvor den blev overtaget af kommunen.