Kort over sysler og kommuner.
Kort over sysler og kommuner.
Af .

Trælanípa (Slaveklippen) er envinkelret klippevæg, som rager 142 meterop af havet. Angivelig har den fået sit navnfra vikingetiden, da ulydige slaver blevskubbet ud fra bjerget.

.

Øerne Vágar og Mykines på hhv. 176,4 km² og 9,6 km² udgør fra gammel tid ét syssel, Vága, og ét præstegæld. Marketalsbygderne Sørvágur, Bøur, Gásadalur og Mykines udgør i dag den ene af de to kommuner på Vágar, Sørvágs Kommuna. Den anden, Vága Kommuna, består af marketalsbygderne Sandavágur og Miðvágur samt den relativt nye udflytterbygd Vatnsoyrar og den nu nedlagte Slættanes.

Vágar er Færøernes tredjestørste ø. Det meste af kysten er stejl og utilgængelig, men har fuglebjerge og kystformationer som Trøllkonufingur ved Sandavágur, Trælanipan ved Miðvágur og holmene Tindhólmur, Gásaholmur og andre fritstående klippeformationer ved indsejlingen til bygden Sørvágur. Tindhólmur skal tidligere have været beboet af en familie; i dag er der to fritidshuse på holmen, et privat og et fælles for jordejerne.

På Vágar er der fire søer: Sørvágsvatn, også kaldet Leitisvatn, Fjallavatn, Hvilvtkinnavatn og Vatnsdalsvatn, hvoraf de to første er Færøernes største. Sørvágsvatn har afløb mod syd over Bøsdalafossur, Fjallavatn mod nord over Reipsáfossur.

De højeste fjelde på Vágar er Árnafjall på 722 m ved Gásadalur samt Malinstindur på 683 m og Reynsatindur på 677 m i Sandavágur.

Øens tre største bygder, Sørvágur, Miðvágur og Sandavágur, ligger i tre vágir (fjorde) og har alle sandstrand. I Sandavágur er landingsforholdene på grund af brænding vanskeligere end i de to andre.

Generelt har indbyggertallet på Vágar og Mykines været stabilt siden 1966; det er steget i de større bygder og i de centralt placerede mindre bygder, men er faldet i afsides bygder som Mykines og Gásadalur.

Besættelsestiden på Vágar og dens efterdønninger

2. Verdenskrig og den britiske besættelse fik stor betydning for Færøerne generelt i form af bl.a. øget selvstændighedstrang og efterfølgende politiske reformer, og den skabte meget konkrete og varige ændringer på Vágar.

Det var her, det største antal soldater slog sig ned, hvilket betød en kraftig udvidelse af vejnettet på øen, og den lille militære flyveplads blev siden til landets lufthavn. Den har bl.a. betydet en kraftig stigning i indbyggertal og skabt et stort antal arbejdspladser.

8.000 britiske soldater

I de første krigsår under 2. Verdenskrig kom britiske soldater kun sporadisk til Vágar, men efter 21. marts 1942, hvor man besluttede at anlægge en flyveplads på øen, steg antallet betydeligt, og flere beboelseshuse samt andre bygninger blev beslaglagt. Havnen i Sørvágur blev snart forbedret med en mole for lettere at få tunge maskiner og køretøjer på land. Indsejlingen fik moderne indsejlingslys, der betjentes centralt. Ved havnen blev seks store tanke opført til opbevaring af olie og andet brændstof, som dermed også blev et tysk bombemål.

Fragt i mindre format blev losset i havnen i Miðvágur. Her var bageri og bilværksted. Dertil kom lager og magasiner til opbevaring af kul, fødevarer, tobak, spiritus, søde sager, uniformer og andet personligt udstyr, reservedele samt mekaniske og elektriske artikler.

I løbet af kort tid kom også militærlejre. I området Uppi á Mýrum i Sørvágur opførtes omkring 350 barakker og dermed den største militærlejr på Færøerne. Den næststørste på 150 barakker var i Vatnsoyrar og blev kaldt Lakeside. På øen opførtes desuden en række mindre anlæg. Messe, toiletter og bad hørte til lejrenes fællesfaciliteter. Der blev også anlagt et moderne kloaksystem med septiktanke. Dertil kom, at briterne havde egen elektricitetsforsyning på et tidspunkt, hvor det ellers ikke eksisterede på Vágar.

I Sandavágur oprettedes et hospital, i Sørvágur opførtes et arresthus, i Vatnsoyrar katolsk kirke og i Miðvágur en kirkegård.

Ud over soldaternes beboelsesbarakker var der også lokaler til underholdning og adspredelse. The Entertainment Hut i Sørvágur havde teater, biograf, dansegulv og bar, omtrent det samme fandtes også på Lakeside Theater i Vatnsoyrar.

Op til omkring 8.000 britiske soldater var i en periode på øen, hvilket kom til at påvirke det lokale samfund meget. Der blev fx udstedt pas til alle på øen, som skulle fremvises, hvis det blev krævet. Mændene fik en begrænset adgang til briternes pubber; de blev normalt ikke inviteret til dans og underholdning, men det gjorde kvinderne. Fra britisk side blev der sørget for, at der jævnligt kom fly med tidens berømte skuespillere og sangere, bl.a. Vera Lynn.

Militære anlæg og asfalterede veje

Soldaternes opgave var hovedsagelig at anlægge en flyveplads, veje, militære anlæg samt en vandflystation, der var meget vigtig den første tid, indtil flyvepladsen stod færdig. Ved Bøur var der to 12-punds kanoner til beskyttelse mod angreb fra havet. Ved Chester Camp nord for søen Leitisvatn var der et luftværnsbatteri med fire kanoner, og på Giljanes mellem Miðvágur og Sandavágur havde man to kanoner. Desuden var kamuflerede ammunitions- og bombelagre med kommunikations- og observationsposter placeret strategiske steder på øen.

Der blev anlagt stenbrud for at få byggemateriale, og det store forbrug af sand til beton og betonsten gik ud over sandstrandene. Til gengæld kom asfalterede veje og stier til at kendetegne øen Vágar. Asfaltmaskinen var placeret nær stranden i Sørvágur. Den var også i brug efter krigen, hvor den blev overtaget af kommunen.

Vágar Lufthavn

Transitområdet i den lille, men moderne og velfungerende Vágar Lufthavn, som er blevet udbygget flere gange, siden den faste flytrafik begyndte i 1963.

.

Færøernes eneste lufthavn, Vágar Lufthavn, er således et resultat af 2. Verdenskrig. Ved krigens begyndelse blev indsøen Sørvágsvatn brugt som fast landingsplads for vandflyene, som regel Sunderland pontonfly. Her var fortøjninger til flyvemaskinerne, og en rampe af beton blev opført, hvor flyene kunne trækkes op og parkeres på land. Den har fået navnet Flúgvarabedingin (Flyverbeddingen). De oprindelig planlagte tre landingsbaner blev kun til den ene med syv parkeringspladser til fly og med en hangar. Hangaren stod som et vartegn i mange år, men forfaldt og blev siden fjernet. Indflyvningstårnet, som blev opført på et højdedrag, så det kunne benyttes både til dirigering af vandfly og fly på landingsbanen, er bevaret. I nærheden af indflyvningstårnet ligger bygningen SOR (Sector Operation Room). Briternes vigtigste kommunikationscentral på Færøerne huser i dag Føroya Krígssavn (Færøernes Krigsmuseum) med minder fra 2. Verdenskrig.

Lufthavnen stod færdig i 1943 og var i brug frem til krigens afslutning. Efter krigen gjorde man et kort forsøg på at opretholde flyveforbindelsen med den lille flyvemaskine Erla Kongsóttir, der imidlertid kom galt afsted ved landingsbanen og måtte skrottes. Derefter var det kun enkelte danske militærmaskiner, der gjorde brug af banen, og hele anlægget gik mere eller mindre i forfald. Først i 1963 tog et privat færøsk flyselskab, Flogfelag Føroya, i samarbejde med det islandske flyselskab Icelandair initiativ til en fast flyforbindelse mellem Færøerne, Island, Danmark og Norge. Efterhånden kom andre selskaber som fx Mærsk på banen, og i dag sørger det færøske selskab Atlantic Airways (oprettet i 1987) og SAS for flyforbindelserne til og fra Færøerne.

I tråd med udviklingen er både landingsbane og lufthavn udbygget og moderniseret ad flere omgange, og trafikken er vokset støt. Med etableringen af den undersøiske tunnelforbindelse mellem Vágar og Streymoy i 2002 tager det nu 40 minutter i bil eller bus til og fra Tórshavn. Lufthavnen er i dag en af de vigtigste arbejdspladser på Vágar.

Flyvepladsen i Sørvágur i oktober 1949. I baggrunden skimtes bl.a. hangarbygninger. Efter 2. Verdenskrig, under hvilken pladsen var blevet anlagt af det britiske militær, og helt frem til 1963 blev flyvepladsen kun sparsomt benyttet.

.

Videre læsning

Læs mere om Øerne, byerne og bygderne

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig