Miðvágur (Bygd)

Miðvágur har 1.125 indbyggere og er på 48 merkur; heraf er 22 merkur, 14 gyllin og 17 skinn fæstejord og 25 merkur, 1 gyllin og 3 skinn er odelsjord. Fæstejorden er fordelt på 16 fæstere. Fårebesætningen er på 1.598 dyr.

Miðvágurs udmark strækker sig tværs igennem Vágar, langs søerne Sørvágsvatn/Leitisvatn og Fjallavatn. Munnin, udgangen af Fjallavatn, er Færøernes næststørste vandfald, Reipsáfossur. Ved den sydlige ende af Sørvágsvatn/Leitisvatn findes det største vandfald, Bøsdalafossur, og forbjerget Trælanípan er et populært turistmål.

Den arkæologiske udgravning på Tvørgarði i Miðvágur er dateret til middelalderen. Det er en sekundær gård, udlagt fra en af bygdens andre vikingetidsgårde. Det oprindelige gamle tingsted på Vágar lå i udmarken ved Miðvágur; senere blev tinget holdt indendørs på bondegården Heimi í Stovu i bydelen á Ryggi. Bygdens oprindelige seks býlingar begyndte i slutningen af 1800-tallet at vokse sammen, og nye bebyggede områder kom efterhånden til.

Fra katolsk tid har Miðvágur været præstebygd med øens hovedkirke. Peder Ditlevsen Ahrboe og Beinta Broberg var et berømt præstepar i den gamle præstegård i Jansagerði, som bl.a. har inspireret forfatteren Jørgen- Frantz Jacobsen til romanfiguren Barbara i romanen af samme navn. Det gamle præsteenkesæde i Kálvalíð er et af Færøernes ældste bevarede huse og er nu hjemstavnsmuseum.

Den nuværende kirke, som stod færdig i 1952, er tegnet af den lokale snedkermester Heini Joensen, der var uddannet i Bergen. Den er opført i beton, inspireret af jugendstil og vestnorsk arkitektur. Indre Mission og pinsemenigheden har hver deres forsamlingshus i bygden.

I 1961, efter at skolepligten i 1959 blev udvidet fra syv til ti år, var de daværende Miðvágur Kommuna og Sandavágur Kommuna fælles om at bygge en skole, og i 2014 gennemgik den en omfattende renovering. Til skolen hører også en idrætshal.

I sidste halvdel af 1800-tallet begyndte befolkningstallet at vokse, bl.a. fordi flere fik adgang til dele af kongs- og særligt præstejordens udmark, så de kunne have en ko og ellers ernære sig ved kystfiskeri. Ved frihandelen kom flere handlende, der opkøbte fisk fra lokale fiskere. Sammen med fjernfiskeriet og det større antal skibe, som kom til bygden, skabte det grundlag for en lokal klipfiskeproduktion.

Miðvágur har fra gammel tid været kendt som Færøernes bedste hvalvágur, inddrivningssted til grindehvaler, hvilket havde stor økonomisk betydning for øen som helhed.

Det første vandkraftdrevne maskinsnedkeri blev oprettet i bygden i 1919. Det fremstillede vinduer, døre, trapper m.m. Det nuværende maskinværksted Oilwind – J.K. Joensen & Sonur etableredes efter 2. Verdenskrig, og i mange år producerede det udstyr til den færøske fiskerflåde, samtidig med at det eksperimenterede med vindmølleproduktion i 1980’erne.

Det første egentlige havneanlæg med mole anlagdes i 1920’erne, og i slutningen af 1960’erne blev det udvidet. Samtidig kom filetfabrikken Snarfrost, der efter en nedlukningsperiode fra 2010 har fået nye ejere og igen er i funktion. Hiddenfjord har lakseopdræt i havområdet ud for Sandavágur og Miðvágur.

Miðvágur blev hårdt ramt under 2. Verdenskrig. Den lokale trawler Nýggjaberg blev torpederet i marts 1942; 16 besætningsmedlemmer fra bygden omkom og efterlod enker og faderløse børn.

I Miðvágur ligger en kirkegård for britiske soldater.

Flere færøske kulturpersoner er født i Miðvágur, bl.a. sprogmanden og folkemindeforskeren Jens Christian Svabo, digteren Mikkjal Dánjalsson á Ryggi, digteren Olivar á Ryggi samt forfatteren og højskolemanden Rasmus Rasmussen (Regin í Líð).