Tinganes (Bydel i Tórshavn)

At Tórshavn fra gammel tid har været Færøernes administrative centrum, afspejler sig i den gamle bebyggelse og i de bevarede bygninger, bl.a. i de mange lager- og handelsbygninger fra 1600- og 1700-tallet på Tinganes.

Ved nedlæggelsen af bispesædet i Kirkjubøur i 1557 bosatte sognepræsten sig i Tórshavn. Omkring 1627 blev der på højderyggen Reyn på Tinganes anlagt en ny, firlænget præstegård. I dag er kun dele af den østlige længe, kaldet Egholmshus, bevaret. Ved arkæologiske undersøgelser har man kunnet påvise, at syd-, øst- og vestlængen blev opført som en bindingsværkskonstruktion af hollandske teglsten, og gulvene var af teglsten lagt i sildebensmønster. Nordlængen var en laftebygget tømmerbygning.

Fra gårdspladsen gik en smal gennemgang, som førte direkte over i stadens kirke, der ifølge kilderne blev opført i 1609. Denne kirke blev nedlagt i 1788, da en ny, Havnar Kirkja, blev opført nord for byen. Sognepræsten i Tórshavn havde sin embedsgård i bygden Syðradalur, hvorfra han fik sine indtægter.

Til beskyttelse af Tórshavn blev der omkring 1580 anlagt en skanse, á Ryggi, på østsiden af Eystaruvág. Tilbagevendende piratangreb medførte, at man opbyggede yderligere to skanser. En blev bygget i 1630 som et halvrundt batteri yderst på Tinganes; den anden blev opført i 1645 som en svær vold tværs over næsset lige nord for præstegården á Reyni. Den største skanse blev opført på klippefremspringet Stangarnes. Den er i sin ombyggede form fra 1790 stadig intakt.

Ved en brand i 1673 eksploderede Krudthuset, som hørte til skanserne, og mange af bygningerne på Tinganes nedbrændte. Arkæologiske undersøgelser har siden afdækket bygningslevn og konstruktioner fra tiden før ildebranden. Det er kældre af basaltkampesten, hvor de ældre partier bærer spor af skilp, som er en færøsk mørtel med komponenter af knuste skaller og dyreknogler, samt brolagte gulve anlagt i smukke mønstre, undertiden opdelt i mindre kvadrater og dateret til første halvdel af 1600-tallet.

På resterne af skansen yderst på Tinganes blev der i 1749 opført et pakhus, Skansapakkhúsið, som senere har ændret udseende og i dag er lagmandens kontor.

Bygningen Munkastovan skiller sig ud fra de andre 1600- og 1700-tals træbygninger, der hviler på enkeltmurede stenmure. Den to etager høje bygning har 1,5 m tykke mure med bindemiddel af skilp. De nærmeste murtekniske paralleller er at finde i de middelalderlige stenbygninger på bispesædet i Kirkjubøur. Munkastovan har oprindelig været længere, end den nu fremstår, idet murværket fortsætter ind under 1700-talsbygningen Leigubúðin, som ligger i forlængelse af Munkastovan.

Det er muligt, at Munkastovan har været knyttet til det middelalderlige bispesæde i Kirkjubøur enten som varelager eller til andre gejstlige funktioner. Det arkæologiske materiale viser import af udenlandske dagligvarer og husholdningsgenstande af samme type, som man ser fra samme tid i andre købstæder i Skandinavien og Europa og produceret i disse lande.

I klipperne yderst på Tinganes har man fundet et væld af gamle helleristninger, initialer, bomærker og årstal samt en kompasrose, som er spor efter sømænd og handlende. Det er 1500- og 1700- tals graffiti, som var almindelig og også kendt fra handelssteder i andre lande.