Eysturoy er med et areal på 286,9 km² Færøernes næststørste ø. Øen er forbundet med Streymoy med en bro over sundet ved Norðskáli. Herfra forbinder tunnelen Norðskálatunnilin den vestlige side af Eysturoy med den østlige og yderligere med den nordlige del af øen. En undersøisk tunnel, Norðoyatunnilin, fra Leirvík til Klaksvík forbinder Eysturoy med Borðoy, og i slutningen af 2020 blev også den undersøiske tunnel Eysturoyartunnilin fra Tórshavn til Eysturoy taget i brug. I tunnelen er en rundkørsel med afkørsel til både Saltnes, Strendur og Tórshavn. Eysturoy er således blevet til en meget central ø. I rundkørslen, som siges at være verdens første i en undersøisk tunnel, findes et kunstværk af Tróndur Patursson.
Eysturoy (Ø)
Den sydlige del
I den sydlige del af øen ligger fjorden Skálafjørður og på den østlige side Fuglafjørður, Gøtuvík og Leirvík, hvor der har været mulighed for at anlægge større havneanlæg. I bygderne Lamba, Rituvík og Æðuvík findes ikke samme muligheder. De store virksomheder er derfor koncentreret ved Skálafjørður, Fuglafjørður, Leirvík og Gøta, hvilket også præger den lokale demografi. Disse bygder er vokset, mens andre er stagneret eller fungerer som boligbyer.
Ved Skálafjørður, landets længste fjord, er de højeste punkter fjeldene Støðlafjall og Stórafjall på henholdsvis 517 m og 567 m. Skálafjørður blev tidligere også kaldt Kongshavn, hvor man siden 1914 har haft et samarbejde omkring Kongshavnar Havn med baggrund i en fordelingsnøgle omkring rettigheder, ansvar og indtægter for de enkelte kommuner.
Ved Skálafjørður ligger marketalsbygderne Strendur, Skáli, Søldarfjørður, Glyvrar, Toftir og Nes. Dertil kommer udflytterbygderne Runavík og Saltangará, som er vokset sammen med Glyvrar, Lambareiði, Gøtueiði og Skipanes.
I grænseområdet mellem Glyvrar og Toftir ligger indsøen Toftavatn, Færøernes fjerdestørste indsø. Det flade lyngklædte område omkring Toftavatn har et rigt fugleliv. I dette område har Runavíkar og Nes Kommuna i fællesskab anlagt en gangsti kaldet Sóljuleiðir rundt om store dele af Toftavatn. Fra gammel tid har et sagn om Nykurin, vandhesten eller nøkken, været knyttet til indsøen. Det overnaturlige væsen antager forskellige skikkelser og prøver at lokke sagesløse til at røre sin hale, hvorefter de ikke kan slippe igen og bliver trukket med ned under vandet og drukner.
På vestsiden mod Streymoy ligger marketalsbygden Selatrað samt de to mindre udflytterbygder Kolbeinagjógv og Morskranes.
Gøtas bebyggelse breder sig hovedsagelig på østsiden ved Gøtuvík i form af marketalsbygderne Syðrugøta, Gøtugjógv og Norðragøta, men byen strækker sig med udflytterbygden Gøtueiði også ind mod Skálafjørður. Også marketalsbygderne Leirvík og Fuglafjørður ligger på øens østlige side.
Kommunerne i den sydlige del af Eysturoy er Nes Kommuna, Runavíkar Kommuna, Eysturkommuna, Fuglafjarðar Kommuna og Sjóar Kommuna. Den sydlige del af Eysturoy er delt op i fire præstegæld.
Den nordlige del
I den nordlige del af Eysturoy ligger de to højeste fjelde på Færøerne, Slættaratindur på 882 m og Gráfelli på 857 m. Søen Eiðisvatn ligger også her. Fjeldryggen mellem Funningsfjørður i øst og Sundini i vest er især på østsiden præget af dybe botner, også kaldet cirkusdale. Hvor disse støder op imod hinanden, dannes skar eller smalle fjeldkamme.
I 1973 blev Streymoy og Eysturoy ved bygden Norðskáli forbundet med en bro over sundet. På det tidspunkt var der vejforbindelse fra Norðskála til Eiði, Gjógv og Funningur; disse veje var blevet anlagt fra slutningen af 1950’erne til begyndelsen af 1960’erne. Der var ingen vejforbindelse mellem Eysturoys vestlige og østlige side, den kom først med Norðskálatunnilin i 1976 og vejen mellem Funningsbotnur og Funningur 1987. Før vejene blev anlagt, gik forbindelsen mellem bygderne ad søvejen. Den forbedrede infrastruktur har haft stor betydning for områdets udvikling.
Tidligere var der flere små kommuner i den nordlige del af Eysturoy. Gjógv havde været en selvstændig kommune siden 1948 og fusionerede med Sunda Kommuna i 2005. De tidligere selvstændige kommuner Funnings Kommuna, Elduvíkar Kommuna og Oyndarfjarðar Kommuna fusionerede i perioden 2005‑2009 med Runavíkar Kommuna. Eiðis Kommuna har været selvstændig kommune siden 1884 og er det stadig. Siden 1944 har den bestået af udflytterbygderne Ljósá og Svínáir. I dag er den nordlige del af Eysturoy delt op i tre præstegæld.
I 2021 består den nordlige del af Eysturoy af følgende kommuner: Eiðis Kommuna, Runavíkar Kommuna og Sunda Kommuna. Til Sunda Kommuna hører også flere bygder på den nordlige Streymoy.
Videre læsning
Læs mere om øerne, byerne og bygderne på Færøerne
Læs videre om
- Elduvík – Bygd
- Funningsfjørður – Bygd
- Funningur – Bygd
- Gjógv – Bygd
- Gøta – Bygder
- Gøtugjógv – Bygd
- Hellurnar – Bygd
- Kambsdalur – Bygd
- Lamba – Bygd
- Lambareiði – Bygd
- Leirvík – Bygd
- Ljósá – Bygd
- Norðragøta – Bygd
- Norðskáli – Bygd
- Oyndarfjørður – Bygd
- Oyrarbakki – Bygd
- Oyri – Bygd
- Rituvík – Bygd
- Saltnes – Bygd
- Selatrað – Bygd
- Skipanes – Bygd
- Skálafjørður – Bygd
- Skáli – Bygd
- Strendur – Bygd
- Svínáir – Bygd
- Syðrugøta – Bygd
- Søldarfjørður – Bygd
- Toftir – Bygd
- Undir Gøtueiði – Bygd
- Æðuvík – Bygd
Læs også om
- Eiði (Bygd) og Eiðis Kommuna
- Fuglafjørður (Bygd) og Fuglafjarðar Kommuna
- Nes (Bygd) og Nes Kommuna – Eysturoy
- Runavík (Bygd) og Runavíkar Kommuna
- Sunda Kommuna
- Sjóar Kommuna
Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.