Færøsk-dansk-norske arkæologiske udgravninger i årene 1953‑55 har bidraget til, at man har fået et overblik over bispegårdskompleksets bygningshistorie og planudformning.
Fundamentet under de nuværende bygninger er tykke murede kældermure, som er et levn efter den middelalderlige bispegård. Gården har været et ca. 2.500 m² stort lukket anlæg, som hovedsagelig bestod af to parallelle længer, placeret på hver sin side af en 16 m bred stensat eller brolagt gårdsplads. Østlængen har antagelig dannet en toetagers bisperesidens muret op af sten. Denne er i løbet af middelalderen blevet omdisponeret i forbindelse med opførelsen af den nye katedral. Rummene i kælderetagen har været orienteret mod gårdspladsen. Sandsynligvis har kældermurene allerede i middelalderen båret en 45 m lang og 7 m bred overetage af tømmer, der også har inkluderet udhuse. Gårdspladsen har mod syd været lukket af stenmure. På et senere tidspunkt er der blevet tilføjet en længe mod syd i forlængelse af vestlængen ned langs kirkegårdens vestside.
Bispegårdens bygninger blev ligesom anden kirkelig ejendom overtaget af kronen i forbindelse med Reformationen og har siden været en kongelig fæstegård. Bygningerne er i modsætning til andre bygninger på Færøerne ikke opført i stavkonstruktion, men i laftekonstruktion. Den ældste del af konstruktionen kan dateres tilbage til før 1350.
Ud over kirkerne har bispegårdskomplekset været det mest centrale i Kirkjubøur i middelalderen. En del af komplekset er i dag indrettet til kulturhistorisk museum.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.