Den nuværende sognekirke har fungeret som landets domkirke til slutningen af 1200-tallet, hvor opførelsen af en ny, større og langt rigere ornamenteret domkirke i gotisk stil blev påbegyndt. Det er den ruin, som i dag går under navnet Magnuskatedralen.
Bygningen måler 26,5 x 10,75 m. Karakteristisk for kirken er sydsidens høje, slanke og spidsbuede vinduesåbninger samt den store vinduesåbning i østgavlen. Østligst på nordmuren er en 9,8 x 5,6 m stor sidebygning kaldet Nunnukleystrið. Den har antagelig været et kapel med en bred vinduesåbning i øst og et rosetvindue mod vest, og hvis rum har været dækket af et krydshvælv. I gulvet under østvinduet er fundamenterne til et alter afdækket. Kirken har oprindelig været udstyret med et tårn i vest, hvorfra der har været en åbning ind i det store kirkerum gennem en 7 m høj og ca. 2 m bred arkadebue. Kirken har været planlagt med seks krydshvælv, og hvorvidt disse blev fuldført, eller om man har fundet en anden løsning, fx tømmerhvælv eller et loft, er usikkert.
Magnuskatedralen har fået sit navn efter en relikvietavle på ydersiden af domkirkens østside. Den indmurede tavle af klæbersten måler 65 x 63 cm og er udsmykket med et smukt relief af Kristus på korset omgivet af Maria og Magdalena under tre buer. Langs randen af tavlen er en latinsk indskrift, hvor det fremgår, at den bl.a. gemmer på relikvier af Islands helgenbiskop Thorlacius og af Orkneyøernes helgen, jarl Magnus. Relikvierne er opbevaret i en blyæske med låg i muren inden for tavlen. Kunsthistorisk dateres tavlen til 1300-tallets første tredjedel.
I 2002 åbnede udstillingen Úr útlegd (Hjem fra landflygtighed) på Nationalmuseet i Brekkutún 6, efter at Kirkjubøstolene og andre genstande efter aftale mellem færøske og danske myndigheder var kommet tilbage til Færøerne. Kirkjubøstolene omfatter 16 stole eller bænkegavle, to gavle til en læse- eller bedepult og en skriftestol. De menes at være tilvirket på et vestnorsk værksted og tæller blandt de ypperste eksempler på kirkeinventar i nordisk træskærerkunst. Stolene blev fremstillet til domkirken Magnuskatedralen i Kirkjubøur, men blev siden opstillet i den gamle sognekirke. I forbindelse med en restaurering af sognekirken blev Kirkjubøstolene sendt til København i 1875. Til højre i frisen ses en af Kirkjubøstolene med motiv af Erik af Pommern og dronning Filippas våbenskjold. De var gift i perioden 1406‑30, og stolen dateres derfor til denne periode. Under våbenskjoldet ses Maria og Elisabeth fra Det Nye Testamente.
I lang tid var det opfattelsen, at Magnuskatedralen aldrig blev færdigbygget, og at den ufærdige bygning forfald til en ruin. Nutidige undersøgelser tyder imidlertid på, at kirkebyggeriet blev bragt til ende, at kirken fik tag, døre og vinduer og blev indviet som domkirke, og at den var i brug frem til Reformationen for siden at forfalde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.