Bunddyr (Færøerne)

Havbunden omkring Færøerne kan i store træk inddeles i tidevandszonen, fjorde og sunde samt det dybere vand. Inden for de tre områder fordeler bunddyrsfaunaen sig på forskellige dyresamfund, som hver især kendetegnes af nogle få dominerende arter.

I tidevandszonen mødes land og hav i et omskifteligt miljø, hvor bunden blotlægges ved lavvande og oversvømmes ved højvande. På trods af Færøernes forholdsvis beskedne størrelse er der flere steder en ganske stor forskel på tidevandet. I vest ligger forskellen på høj- og lavvande således på ca. 1,5 m, og ved springflod endnu højere, mens tidevandsforskellen ved Tórshavn er blot ca. 20 cm. Derudover varierer tidevandszonen med graden af eksponering, ligesom der kan være forskel på vandets saltholdighed. På de eksponerede klippekyster ses lavvandsrur (Semibalanus balanoides) og albueskæl (Patella vulgata) samt ungefødende strandsnegl (Littorina saxatilis) og butspiret strandsnegl (Littorina obtusata), hvor sidstnævnte dog kun optræder i mere beskyttede områder. Inde i fjordene, hvor vandet ofte er lidt ferskere, kendetegnes tidevandszonen ofte af banker af blåmuslinger (Mytilus edulis). Muslingebankerne er levested for mange andre smådyr; under sten lever strandkrabber (Carcinus maenas), og her findes også masser af tanglopper.

De færøske fjorde og sunde er sjældent mere end 100 m dybe med en strømhastighed på omkring 5‑10 cm/s. Strømmen varierer dog en del og er afgørende for bundforholdene i fjordene. Hvor strømmen er stærk, er bunden hård, da sedimenterne skylles bort. Ved lave strømhastigheder får fjordene derimod en blødere bund. Her finder man bl.a. den 10‑15 cm lange søpølse (Cucumaria frondosa) og den bløde koral kaldet dødningehånd (Alcyonium digitatum) sammen med stort søpindsvin (Echinus esculentus) og grønt søpindsvin (Strongylocentrotus droebachiensis). Søstjerner optræder også talrigt. De to mest almindelige arter er alm. søstjerne (Asterias rubens) og pigget søsol (Crossaster papposus). Hvor strømmen er stærkere, ses også slangestjernerne skør slangestjerne (Ophiothrix fragilis) og sort slangestjerne (Ophiocomina nigra). De mest almindelige krabber på den hårde bund er håret eremitkrebs (Pagurus pubescens) og sandkrabbe (Hyas araneus). På lavt vand lever forskellige søanemoner, mens sandbunden i de dybere dele af fjordene er levested for bl.a. rødkonk (Neptunea antiqua), jomfruøsters (Aequipecten opercularis), afstumpet sandmusling (Mya truncata) og sværdskedemusling (Ensis ensis).

I sunde og fjorde dækkes sten og klipper mange steder af makroalger, som ofte danner store, vidtstrakte tangskove. Makroalgerne er levested for en række forskellige smådyr. På bladene vokser kolonier af mosdyr, ligesom man her kan finde små, farverige nøgensnegle sammen med butspiret strandsnegl (Littorina obtusata) og forskellige arter af tanglus samt tanglopper. Derudover bygger alm. posthornsorm (Spirorbis spirorbis) ofte sine hvide, ca. 5 mm brede, spiralformede kalkrør på algerne.

Efterhånden som man bevæger sig fra kysten og ud på dybere vand, skifter bunden først til sandbund og siden til en blødere mudderbund. På sandbunden lever arter som sandorm (Arenicola marina), konk (Buccinum undatum) og rødkonk, sandkrabbe, forskellige arter af eremitkrebs, molboøsters (Arctica islandica) og pigget hjertemusling (Acanthocardia echinata). Den blødere mudderbund er hovedsagelig levested for forskellige børsteorme og muslinger, ligesom det er her, jomfruhummeren (Nephrops norvegicus) graver sine huller i sedimentet. Hvor strømmen er lidt kraftigere, kan man finde banker af hestemuslinger (Modiolus modiolus), som kan minde om meget store blåmuslinger. Endnu længere fra land er der også mindre banker med jomfruøsters. På det dybe vand optræder forskellige havsvampe, og i ca. 500 m’s dybde, hvor det varme og kolde vand mødes, lever koldtvandskorallen Desmophyllum pertusum.