Fisk | lex.dk – Trap Færøerne

De 40 mest almindelige bundfiskearter, som lever på Færøplateauet, sorteret efter den dybde, de lever på. Oplysningerne bygger på undersøgelser foretaget af havforskningsskibet Magnus Heinason, der hvert år fra 1983 til 2021 har udført bundtrawl-undersøgelser på Færøplateauet på dybder fra 60 til 500 m.

/BÁRDUR A. NICLASEN OG KNUD SIMONSEN, 2012.

Licens: Begrænset anvendelse

Gydevandringen hos blåhvilling i Nordatlanten. Gydningen (G) foregår i marts måned, vest for Skotland og Irland. Efter at gydningen er overstået, svømmer blåhvillingerne til fødeområdet (F) nord for Færøerne. Opvækstområdet (O) er nord for Færøerne, hovedsagelig i Norskehavet.

/EFTER JAN ARGE JACOBSEN.

Licens: Begrænset anvendelse

Tórshavn omkring år 1900. Den saltede torsk er bredt ud på klipperne for at blive tørret til klipfisk. Det var fortrinsvis kvindearbejde under opsyn af en arbejdsformand.

Nationalmuseet.

Licens: Begrænset anvendelse

Sild forekommer ofte i stimer. Fiskeriet foregår hovedsagelig i Norskehavet med pelagisketrawl.

Lars Laursen/Biofoto/Ritzau Scanpix, 2013.

Licens: Begrænset anvendelse

Af de ca. 240 fiskearter, som kendes fra de færøske farvande, hører 43 til bruskfiskene og fordeler sig på 24 arter af hajer, 14 arter af rokker og 5 arter af havmus. Alle de resterende arter er benfisk. De enkelte arters udbredelse afhænger bl.a. af fødegrundlaget og en række abiotiske faktorer som temperatur, saltindhold og strømforhold. Desuden kan fiskene inddeles i de pelagiske arter, som færdes i de frie vandmasser, og de bentiske arter, som holder til ved bunden.

Omkring 14 % af de fiskearter, der findes på det færøske plateau, er arktiske koldtvandsarter som arktisk rokke (Amblyraja hyperborea), arktisk havkvabbe (Gaidropsarus argentatus), Esmarks ålebrosme (Lycodes esmarkii) og Lütkens ålebrosme (Lycodes luetkenii). Boreale arter, dvs. de arter, hvis udbredelse strækker sig fra Den Engelske Kanal i syd og nordpå til Tromsø i Norge, udgør ca. 37 % og omfatter bl.a. sild (Clupea harengus), lange (Molva molva), byrkelange (Molva dypterygia), rødtunge (Microstomus kitt) og skærising (Glyptocephalus cynoglossus). Seks fiskearter (ca. 4 %) færdes i området mellem de arktiske og boreale arter. Omkring 34 % af arterne er udbredt fra Middelhavet i syd til det boreale område i nord, mens de resterende 11 % er østatlantiske arter, som når nordvestgrænsen af deres udbredelse ved Færøerne. Til den sidste gruppe hører arter som sandrokke (Leucoraja circularis), brisling (Sprattus sprattus), glyse (Trisopterus minutus) og skrubbe (Platichthys flesus).

Færøerne er også levested for nogle få arter af ferskvandsfisk. Flere af disse arter optræder periodevis i havet. Det gælder fx ørred (Salmo trutta), laks (Salmo salar), trepigget hundestejle (Gasterosteus aculeatus) og ål (Anguilla anguilla).

Blandt de mange forskellige fiskearter er det kun 15‑20 arter, som er af kommerciel betydning. Fiskeriet efter bentiske arter er hovedsagelig koncentreret om tre arter af torskefisk: torsk (Gadus morhua), kuller (Melanogrammus aeglefinus) og sej (Pollachius virens). I 2019 udgjorde fangsten af de tre arter i alt 47.440 tons, svarende til 83 % af den samlede fangst af bundfisk på det færøske plateau. Blandt de pelagiske arter drives der udelukkende fiskeri på blåhvilling (Micromesistius poutassou), sild og makrel (Scomber scombrus), og i 2019 lå den samlede fangst af de tre arter på 398.661 tons.

Migrationstrekanten

En række forskellige fiskearter er såkaldte vandrefisk, som foretager årstidsbestemte vandringer til og fra bestemte gydeområder. Efter gydning og klækning sker det ofte, at fiskeynglen føres passivt med strømmen fra gydeområderne til opvækstområder, hvor føden er rigelig, og ynglen kan søge skjul fra rovdyr. Efterhånden som småfiskene bliver større, søger de til områderne, hvor de voksne fisk lever, for siden at vende tilbage til gydeområderne for selv at sætte afkom i verden. Fiskenes bevægelser mellem de forskellige områder kaldes samlet for en migrationstrekant.

Vandreruterne varierer i skala. På det færøske plateau gyder torsken (Gadus morhua) fra midten af februar til midten af april. Torsk fra hele plateauet samles i hhv. et stort gydeområde nord for Færøerne og et mindre område mod vest. Æggene klækker efter to-tre uger, og ynglen føres med strømmen i urets retning mod kysten og ind i fjordene. Torskeynglen vokser op i de kystnære områder, og først i en alder af ca. to år bevæger de sig ud på dybere vand. På plateauet bliver torsken kønsmoden i en alder af tre‑fire år, hvorefter den vender tilbage til den gydeplads, hvor dens liv begyndte.

Blåhvilling (Micromesistius poutassou) har et lignende vandringsmønster, men her foregår migrationen i betydelig større skala. Fiskene gyder i marts vest for Skotland og Irland, og herfra driver den nyklækkede yngel med strømmen til et opvækstområde i Norskehavet nord for Færøerne. Blåhvillingerne bliver kønsmodne i en alder af to år, og med vinterens komme begynder de at vandre sydpå mod gydeområdet. Når gydningen er overstået, svømmer de igen tilbage til området nord for Færøerne. Vandreruten til og fra gydeområdet betyder, at blåhvillingerne i perioder står tæt omkring Færøerne. Således blev der i perioden 2000‑20 landet mellem 28.000 og 646.000 tons blåhvilling fra det færøske havområde om året. I gennemsnit ligger det årlige fiskeri af blåhvilling på ca. 400.000 tons.

Færøbankes store torsk

Færøbanke ligger ca. 75 km sydvest for Suðuroy, og inden for 200 m-dybdekurven har den et areal på 3.630 km2. Da vandmasserne for det meste cirkulerer rundt om selve banken, opstår der her et særligt økosystem. Eksempelvis er vandtemperaturen på Færøbanken 7‑8 °C om foråret og 9‑11 °C om efteråret, hvilket er 1‑2 °C højere end shelfvandet over det færøske plateau.

På banken er der registreret 60 forskellige fiskearter, hvor især torsken (Gadus morhua) gør sig bemærket ved sin hurtige vækst. De høje vandtemperaturer og et rigt fødegrundlang betyder, at en treårig torsk fra Færøbanken i gennemsnit vejer 4,2 kg, mens en jævnaldrende torsk fra plateauet kun har en vægt på ca. 1,7 kg. Til sammenligning vejer treårige torsk fra farvandene syd og øst for Island hhv. 1,9 kg og 0,9 kg i gennemsnit, mens de ud for Vestgrønland har en gennemsnitsvægt på beskedne 700 g.

Videre læsning

Læs mere om Dyreliv i havet ved Færøerne

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om dyreliv og planteliv

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.