Klima på Færøerne

Golfstrømmen og Den Nordatlantiske Strøm indgår i et globalt kredsløb af sammenhængende havstrømme, som udveksler varme mellem troperne og polerne. Transporten af de store vandmasser drives til dels af ændringer i vandets massefylde, som forårsages af forskelle i temperatur og saltholdighed. I takt med at det lune atlantiske overfladevand bevæger sig mod nord, taber det varme til atmosfæren, samtidig med at fordampning og dannelsen af is får saltholdigheden til at stige. Den faldende temperatur øger vandets massefylde, så det synker og driver mod syd, hvilket trækker mere varmt overfladevand mod nord. Fænomenet kaldes den termohaline cirkulation og er medvirkende til, at farvandet omkring Færøerne er varmere end noget andet sted på samme breddegrad, på såvel den nordlige som den sydlige halvkugle. Populært betegnes det færøske område derfor også som en stor »klima-oase«.

Forskning tyder på, at den termohaline cirkulation var betydeligt svækket under istiderne, og det formodes, at denne svækkelse har bidraget til dannelsen af de kolde perioder i nord. I forbindelse med klimaforandringerne, hvor stigende temperaturer fører til mindre afkøling, har der været bekymring om, hvorvidt man i fremtiden kan forvente en tilsvarende svækkelse af den termohaline cirkulation. Gennem de seneste 25 år er der foretaget regelmæssige målinger af indstrømningen af Atlanterhavsvand til Færøerne, men de har dog indtil videre ikke kunnet påvisenogen svækkelse.

Ud over at indgå i den termohaline cirkulation er Golfstrømmen også en del af den subtropiske gyre, som er en stor, lun, roterende havstrøm eller strømhvirvel, der drevet af vind og corioliskraften langsomt roterer i urets retning. Mod nord støder den subtropiske gyre op mod sydgrænsen af den subpolare gyre, som er en koldstrømhvirvel, der drejer mod urets retning. På skillelinjen mellem de to modsat roterende havstrømme løber den oceaniske polarfront, som styrer retningen af Den Nordatlantiske Strøm.

Selv om Golfstrømmen bevæger sig med en ret ensartet hastighed, flytter den sig ganske meget mod hhv. nord og syd, især i området, hvor den fjerner sig fra den amerikanske kontinentalsokkel. Dette påvirker forløbet af den oceaniske polarfront langs vestsiden af Nordatlanten. Hvor Den Nordatlantiske Strøm nærmer sig Færøerne, splittes en varierende, men forholdsvis stor andel af strømmen fra og fortsætter ind mellem klippeskæret Rockall og Hebriderne. Denne strøm påvirker forløbet af den oceaniske polarfront langs Nordatlantens østside.

Såvel den fremherskende vind som størrelsen og styrken af den subpolare gyre er tæt forbundet med den oceaniske polarfront i vest og øst. I perioder, hvor den subpolare gyre er stor og kraftig, vil der eksempelvis blive ført større mængder koldt arktisk vand ind mellem Rockall og Hebriderne. Det gør havet omkring Færøerne koldere, hvilket får luft temperaturen på land til at falde.

Ved en undersøisk ryg mellem Skotland og Island møder det lune, salte Atlanterhavsvand kolde og knap så salte vandmasser fra nord. Her drejer det sig især om Den Østislandske Havstrøm, der er en forgrening af den store sydgående og isfyldte Østgrønlandske Havstrøm. For at understregebetydningen af de lune atlantiske havstrømme kan man forestille sig, at den del af Den Nordatlantiske Strøm, der bevæger sig nord om Færøerne (Færøstrømmen), forsvandt. Så ville den kolde Østislandske Havstrøm omgive plateauet, som Færøerne ligger på, og klimaet ville blive arktisk.

Et divergerende vindfelt i området syd for Grønland og Island får havets overfladevand til at spredes i en vifteform. For at erstatte det vand, som derved presses ud til siderne, stiger der koldt vand op fra de dybe dele af den subpolare gyre. Om vinteren sker der samtidig en betydelig afkøling af overfladevandet i Labradorhavet og Irmingerhavet pga. kolde, tørre vinde, som blæser ud fra det nordamerikanske kontinent. Da koldt vand er tungere end varmt vand, synker det afkølede overfladevand ned, samtidig med at det presser en tilsvarende mængdevand op fra dybet. Begge processer medfører, at næringsrigt bundvandstrømmer op mod overfladen; et fænomen, som kaldes »upwelling«.

Det opstrømmende bundvand betyder, at havet omkring Færøerne er meget næringsrigt og derfor rigt på plankton, som udgør grundstenen i et stort fødenet. Planktonet tjener således som næring for store mængder krebsdyr og andet dyreplankton, som ædes af småfisk, der igen er føde forstørre fisk, havfugle og havpattedyr som sæler og hvaler.

Mens den oceaniske polarfront følger grænsen mellem koldt og varmt vand, ligger den atmosfæriske polarfront eller bare polarfronten i grænseområdet, hvor den kolde polarluft fra nord møder varmere luft fra syd. Det er i dette område, at de vandrende atlantiske lavtryk, som præger vejret, dannes.

Lavtrykkene udvikles typisk i området mellem den varme, fugtige luft specielt over Golfstrømmen og den ofte modstrømmende, køligere, tungere og tørrere havluft. På hver side af polarfronten får små forskelle i vindfelterne fronten til at bugte sig, så der dannes et frontsystem. De modstillede vindretninger vil i én retning pumpe varm, fugtig luft op over den kolde luft, så der opstår en varmfront, og i modsat retning skubbekold polarluft ind under den varme og lettere luft, så der dannes en koldfront. Mellem varmfronten og koldfronten opstår der en varmesektor. Hvor varmfronterne og koldfronterne mødes, udvikles lavtrykkene hurtigt og vandrer hovedsagelig mod øst og nordøst med den overliggende jetstrøm. Jetstrømmen over Nordatlanten er et højtliggende system af især østgående vinde, som i en højde på ca. 10 km og med en hastighed på optil 500 km/t. snor sig gennem laget mellem troposfæren og stratosfæren.

Vejret afhænger i høj grad af lavtrykkenes passage forbi eller over øerne, og da jetstrømmen variereren del i både styrke, og hvilken bane den følger, veksler lavtrykkenes adfærd og ruter over Nordatlanten fra år til år. Hvis lavtrykkene passerer nord om Færøerne, vil øerne først rammes af en varmfront, som kan give langvarig regn. Herefter følger en koldfront med øget vindstyrke og kraftigere byger, som af og til kan være med hagl og torden. I perioden mellem varmfronten og koldfronten vil der typisk være lettere regn eller tåge, om end varmesektoren også kan give opholdsvejr med delvis opklaring. Hvis lavtrykkene derimod passerer syd om Færøerne, trækker de kølig luft ned over øerne. Samtidig giver de ofte kraftig vind og store mængder nedbør, som kan vare op til et helt døgn for bare en enkelt lavtrykspassage. Det sker dog også tit, at lavtrykkene bevæger sig så centralt hen overøerne, at disse typiske kendetegn og virkninger sammenblandes.

Hvis jetstrømmen danner en U-formet bue lige vest for Færøerne, intensiveres lavtrykkene og føres hen over øerne fra nord. Derved sendes meget stejle og energirige fronter ind over land, hvilket kan resultere i de meget voldsomme vinterstorme, som flere gange har ført til ganske store ødelæggelser på og omkring Færøerne.