Vejrforhold på Færøerne

Figuren viser den højeste signifikante bølgehøjde (Hmo) i meter ved Færøerne et gennemsnitligt år.
.
Licens: Begrænset anvendelse
Månedsværdier for middeltemperatur, temperaturspænd, samlet regn angivet i millimeter og samlet antal solskinstimer pr. måned.
.
Licens: Begrænset anvendelse

I logbøgerne fra Skansin, det gamle forsvarsværk ved havnen i Tórshavn, kan man finde nedskrevne vejrobservationer helt tilbage fra 1782. Det var dog først i 1866, at man på vegne af Scottish Meteorological Society begyndte at foretage egentlige vejrmålinger på Færøerne. Efter sin grundlæggelse i 1872 og frem til 2009 var det Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), som i samarbejde med lokale aktører stod for målingerne.

I begyndelsen målte man temperatur, barometerstand og regnmængde, men efter 2. Verdenskrig, da aflagtudstyr fra Royal Air Force blev tilgængeligt, har man også målt vindretning, vindhastighed og luftfugtighed. Sidenhen er måleprogrammet blevet udvidet med bl.a. skyhøjde, sigtbarhed og solindstråling. Målinger medballonopsendelse (radiosonderinger)begyndte lige før krigen og er fortsat frem til i dag.

Den nuværende radiosonde- og målestation i Hoyvík blev taget i brug i 1993, og i en årrække fungerede den som hovedsæde for DMI’s aktiviteter på Færøerne. Lagtinget hjemtog ansvaret for vejrtjenesten i 2009, og siden da har Færøernes fiskeri inspektion og redningstjeneste Vørn stået for det lokale måleprogram. I 2020var der målestationer i fyrtårnene på Mykineshólmur, Borðan og Akraberg samt i Kirkja, Eiði og Tórshavn.

Ud over en række kortvarige måleprojekter, som er udført af forskellige aktører, har Vejstyrelsen, Landsverk, siden 1987 opbygget et tæt net af målestationer, som anvendes til at overvågebåde forholdene på øernes landeveje og vejrforholdene, vandstanden og havtemperaturen i udvalgte havne. Siden 1979 har Landsverk i samarbejde med Vørn desuden foretaget regelmæssige bølgemålinger omkring øerne.

Vejret i tal

Et områdes klima beskrives ofte meden klimanormal, som bygger på gennemsnitlige vejrmålinger over en periode på typisk 30 år. Eksempelvis bygger den nyeste klimanormal for Tórshavn på målinger fra perioden 1991‑2020. Målestationen i Tórshavn ligger 55 m over havniveau og har i perioden registreret en årsmiddeltemperatur på 6,8 °C, en samlet årsnedbør på 1.320 mm og et gennemsnitligt antal solskinstimer på 869. Dertil kommer 35 snedage i gennemsnit om året.

Tallene for Tórshavn kan dog kun med forbehold anses for repræsentative for resten af Færøerne, da der kan være ganske store lokale forskelle i klima. Således oplever Tórshavn ofte tåge i sensommeren, hvilket resulterer i et fald i antallet af solskinstimer på denne tid af året. Nedbørsmængderne varierer også meget, idet kystegnene typisk får ca. 1.000 mm om året, mens nedbøren i de centrale dele af Færøerne kan nå op på 4.000 mm om året. Desuden falder temperaturen med ca. 0,65 °C for hver 100 m, man bevæger sig op over havniveau. Det betyder, at mens de lavtliggende dele af Færøerne har tempereret klima, er der arktisk klima i de højtliggende områder.

Der er også stor lokal variation i vinden, og afhængigt af målestationernes placering har de målt årlige middelvindhastigheder på mellem 4 og 10 m/s. Det sker, at Færøerne rammes af meget kraftig vind. Under den berygtede juleorkan i 1988 blev derved det højtliggende fjeldpas Norðadalsskarð således målt en middelvindhastighed på 59 m/s over en periode på ti minutter. Til sammenligning har orkaner en middelvindhastighed på mindst 32,6 m/s.

Lokalvejr

Der er flere forklaringer på de lokaleklimatiske forskelle. Vinden påvirkes bl.a. af fjeldene, om end deres betydning og påvirkning ofte er så kompleks, at den ikke kan forudsiges af de eksisterende operationelle vejrmodeller. Noget forenklet kan man dog sige, at fjeldene giver læ for vinden, når vindhastigheden er lav til moderat. Bliver vindhastighederne derimod ekstreme, kan de samme fjelde føre til dannelse af intens lokal turbulens. Denne kan forstærke vindstødene i en sådan grad, at de forvolder større skade, end hvis vinden var kommet fra andre retninger.

Varm luft kan indeholde mere vand end kold luft, og det er derfor temperaturen, som bestemmer dugpunktet, dvs. den mængde vand, luften kan indeholde, før der dannes dråber. Da Færøerne ligger mellem havstrømme, som ofte er varmere end de overliggende luftmasser, er luften over øerne ofte tæt på dugpunktet. Det forklarer, hvorfor det så tit er regnvejr og overskyet på øerne, ligesom det betyder, at der kun skal smålokale ændringer til, før skyer samlersig, eller der dannes tåge på udsatte steder. Eksempelvis kan fjeldene på få minutter indhylles i tåge, ligesom man ofte undslipper den tilbagevendende sommertåge i Tórshavn efterblot 20 minutters kørsel væk fra området.

Ligesom vinden påvirkes også nedbøren af fjeldene. Når den fugtige luftbevæger sig ind over øerne, løftes den op over fjeldene og nedkøles. Det giver øget nedbør i fjeldene, men betyder også, at luften tørrer en smule ud. På fjeldenes læside vil vejrforholdene derfor tit være bedre; i bedste fald medklart vejr og højere temperaturer. En populær lokal tommelfingerregel siger da også, at vil man have bedre vejr, skal man bevæge sig længst muligt i den retning, vinden blæser.

Forholdene på havet

Oversigt over de vigtigste havstrømme, vinde og fronter i Nordatlanten og i de Nordiske Have, som driver de klimatiske variationer ved Færøerne. Forkortelsen ‘L’ står for lavtryk.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Færøerne ligger mere eller mindre midt på de vandrende nordatlantiske lavtryks bane. Det fører til kraftig bølgeaktivitet, og det lokale bølgeklimaer blandt de mest udfordrende i verden. Generelt er vestsiden af øerne mest udsat for bølgeaktivitet, mens østsiden er mere beskyttet.

Forskellen mellem høj- og lavvande er ret beskeden. På grund af øernes udformning opstår der dog indsnævringer, som over korte afstande kan medføre så store tidevandsforskelle, at tidevandsstrømmene visse steder bliver så stærke, at de er en udfordring for fartøjer med moderat motorkraft. Særlig farlige situationer kan opstå, hvor stærke tidevandsstrømme bevæger sig mod bølgernes retning. Bølgerne kan da udvikle sig til styrtsøer, som vælter ind over skibene og i værste fald kan kæntre især mindre fartøjer.

Videre læsning

Læs mere om natur og landskab på Færøerne

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om klima

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig