Dalur har 37 indbyggere og er på 23 merkur. Heraf er en mørk fæstejord, fæstet af en enkelt fæster, og 22 merkur er odelsjord. Fårebesætningen er på 793 dyr.

Bygden er karakteriseret ved de mange rullesten, der er skyllet op af brændingen og dækker strandbredden. Klangen fra rullestenene, når de støder imod hinanden, er meget tydelig. Bygden har en lille anlægsplads, og der er vejforbindelse til Húsavík.

Dalur fik først egen kirke i 1957. Den er bygget af tømmer oven på et stenfundament. Altertavlen forestiller nadveren og er malet i 1960 af Ernst Trier fra Vallekilde.

Mange af de dygtigste kvadsangere og dansere har historisk haft Dalur som hjemstavn, og det er stadig tilfældet. Bygden har egen danseforening og dansestue.

I ældre tid var Dalur en af de få bygder, hvor sælfangst var en vigtig del af økonomien, og man fangede sæl med net på bl.a. Skerhellur.

Videre læsning

Læs mere om Sandoy – Ø

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig