Kort over sysler og kommuner.
Kort over sysler og kommuner.
Af .

To mallemukker (Fulmarus glacialis) har slået sig ned på et fuglefjeld på Sandoy, hvor de deler klippehylden med blomstrende engelskgræs. Mallemukken indvandrede først til Færøerne i første halvdel af 1800-tallet, men er i dag en af øernes talrigeste ynglefugle. Modsat andre havfugle bliver mallemukkerne ved Færøerne næsten hele året rundt, og bortset fra nogle få uger om efteråret er de et fast syn på fjeldsiderne.

.

De tre øer Sandoy på 112,10 km², Skúvoy på 11,18 km² og Stóra Dímun på 2,65 km² omfatter marketalsbygderne Sandur, Skálavík, Húsavík, Skarvanes, Dalur, Skúvoy og Stóra Dímun. Dertil kommer Skopun, en udflytterbygd grundlagt i 1833 på Sandurs marketalsjord. Disse bygder udgør Sandoyar Sýsla og præstegældet Sandoyar Prestagjald.

De tre øer udgør fem selvstændige kommuner: Skopunar Kommuna, Skálavíkar Kommuna, Sands Kommuna, Húsavíkar Kommuna, der omfatter Skarvanes og Dalur, og Skúvoyar Kommuna, der omfatter Stóra Dímun. Klippen Trøllhøvdi, som tilhører bygden Kirkjubøur, adskilles fra Sandoy af Høvdasund. Fra sundets sydside iagttages et særligt geologisk fænomen, en 80 m lang udfyldning af en lavatunnel, som meget betegnende hedder Hvalsryggur (Hvalryggen).

Sandoy betragtes som den laveste og grønneste af de store øer. Dens højeste fjeld er Tindur på 479 m. Færøernes tredjestørste indsø, Sandsvatn, findes også her på øen. Sandoy har fra gammel tid været et af de bedste landbrugsområder med store gårde. På øen er der ingen naturhavn, men både i Sandur og Skopun er der anlagt havne til både og mindre skibe. Det har været medvirkende til, at der blev etableret fiskeindustri med filetfabrikker de to steder.

I kølvandet på den økonomiske krise omkring år 2000 har man på Sandoy forsøgt sig med en udviklingsstrategi, som indebar udvikling af landbruget med henblik på lokal fødevareproduktion, især grøntsager.

Hidtil har der været færgeforbindelse mellem Gamlarætt på Streymoy og Skopun på Sandoy, men en undersøisk tunnel er under anlæggelse. Arbejdet med at bore en tunnel mellem Gamlarætt på Streymoy og Inni á Tungu ved Sandur forventes færdigt i 2022.

Videre læsning

Læs mere om Øerne, byerne og bygderne

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig