Oversigt over de insekter, som kendes på Færøerne, fordelt på de 14 ordner.

.

Oversigt over de spindlere, som kendes på Færøerne, fordelt på de fireordner.

.

Tidselsommerfuglen (Vanessa cardui) er en træksommerfugl, der om foråret trækker nordpå fra Middelhavsområdet. Den er en stærk flyver og når så langt nordpå som Færøerne og Island. Visse år kan den optræde invasionsagtigt som i 2019, hvor tidselsommerfugle optrådte i stort antal mange steder på øerne. Tidselsommerfuglen kan ikke tåle frost, og de sommerfugle, der ses på Færøerne om sommeren, er derfor alle trækgæster fra syd.

.

De landlevende hvirvelløse dyr er på Færøerne repræsenteret af insekter, spindlere, bløddyr, ledorme og fladorme. Her omtales insekterne og spindlerne, som er de to klasser af hvirvelløse dyr, der er størst sandsynlighed for møde på øerne.

Der er i alt registreret 1.355 forskellige arter af insekter, som fordeler sig på 14 ordner. Med 374 arter udgør tovinger, dvs. myg og fluer, den største orden. Det største antal ses blandt dansemyggene (Chironomidae spp.), som på Færøerne omfatter 80 forskellige arter. Dansemyggenes larver lever i vand og er almindelige på bunden af vandløb og søer, hvor de kan optræde på ganske store dybder. En anden myg, som har tiltrukket sig opmærksomhed, er hårmyggen Bibio pomonae, som pludselig dukkede op i stort antal i Tórshavn i 2018, selv om den indtil da kun havde været almindelig på Suðuroy. Dertil kommer de allestedsnærværende spyfluer, som fordeler sig på fem arter, mens der er 12 arter af stankelben.

Visse tovinger er tæt knyttede til husdyrene. Det gælder bl.a. alm. gødningsflue (Scathophaga stercoraria), hvis larver lever i fårenes gødning, og fårelus (Melophagus ovinus), der trods navnet er fluer, som lever i ulden og suger blod på fårene.

Årevinger omfatter bier, hvepse og myrer og tæller 273 forskellige arter. Langt størstedelen er snyltehvepse, hvis larver gennemfører deres udvikling i andre dyr, især i sommerfuglelarver. Snyltehvepsene er ofte meget små, og flere af dem er vingeløse. Bedre kendte og lettere at få øje på er alm. gedehams (Vespula vulgaris) og lys jordhumle (Bombus lucorum), som også hører til årevingerne og i dag findes på flere af øerne.

Særlig bemærkelsesværdigt er det, at der er registreret hele 227 forskellige arter af lus. Det skyldes ikke kun, at forskellige fuglearter er værter for forskellige lus, men også, at konservator og naturguide Jens-Kjeld Jensen på Nólsoy har gjort et stort arbejde for netop at finde og registrere nye arter af lus på øerne.

Billerne er repræsenteret af 219 arter, hvoraf flere er tæt knyttede til de ferske vande. Blandt de mest imponerende landlevende billearter er jysk løber (Carabus problematicus), som man formentlig vil støde på, hvis man løfter sten i udmarken. Med en længde på 23‑30 mm er den smukt blåskinnende løbebille nok ikke det største, men formentlig Færøernes tungeste insekt.

En del af de 166 forskellige sommerfuglearter, som er registreret på Færøerne, er tilfældige strejfgæster, som på trækket af og til lægger vejen forbi øerne. Det gælder fx admiral (Vanessa atalanta) og tidselsommerfugl (Vanessa cardui), som begge trækker nordpå i sommermånederne og visse år kan optræde i så store antal, at nogle af dem ender i det nordatlantiske område. De er dog ikke i stand til at opretholde levedygtige bestande på Færøerne.

Der findes imidlertid også flere hjemmehørende arter af sommerfugle, og på varme sommerdage kan man ofte se forskellige målere i flugt over indmarken. I oktober og helt ind i december er den lille frostmåler (Operophtera brumata) på færde. Hunnerne er vingeløse, og man kan af og til være heldig at se dem sidde på pæle og husmure, mens de venter på, at en vinget han skal komme flyvende forbi.

Et andet iøjnefaldende insekt er alm. skumcikade (Philaenus spumarius), hvis nymfer beskytter sig mod rovdyr og udtørring med et lag af skum, kaldet gøgespyt, mens de suger på fx engkabbeleje. Skumcikaden hører sammen med bl.a. tæger og bladlus til næbmunde, hvoraf der kendes 53 arter fra Færøerne.

Ud over insekterne er der også registreret 194 forskellige arter af spindlere på øerne. Heraf udgør miderne med 72 arter og edderkopperne med 114 arter de to største grupper. Blandt edderkopperne er det dog formentlig kun 90 arter, som har en fast bestand på øerne. Den almindeligste edderkop er skyggehjulspinderen (Metellina merianae), som optræder i både indmark og udmark. Også alm. piratjagtedderkop (Pirata piraticus) er et hyppigt syn i udmarken, hvor den holder til på fugtige steder i moser samt langs søer og vandløb. Den er i stand til at løbe på vandoverfladen og kan fange sit bytte både over og under vandet.

Videre læsning

Læs mere om dyreliv på Færøerne

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om dyreliv og planteliv

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig