Ingen anden dyregruppe præger i samme grad som fuglene det færøske landskab. På fjeldene ud mod havet ses mallemukker (Fulmarus glacialis) og lunder (Fratercula arctica), langs kysten ligger flokke af ederfugle (Somateria mollissima), i udmarken holder strandskader (Haematopus ostralegus) og småspover (Numenius phaeopus) til, mens stære (Sturnus vulgaris) kan træffes i bygderne året rundt. Af de 334 fuglearter, som er iagttaget på Færøerne, er langt de fleste dog tilfældige gæster eller trækfugle, som forår og efterår passerer øerne på deres vej til og fra ynglepladserne længere mod nord. Trækfugle som sandløber (Calidris alba), islandsk ryle (Calidris canutus), fuglekonge (Regulus regulus) og havesanger (Sylvia borin) kommer således på visit og bliver kun kortvarigt på øerne, inden de fortsætter rejsen mod hhv. nord og syd. Antallet af ynglefugle er derfor forholdsvis lavt, og blot ca. 60 forskellige fuglearter yngler nogenlunde regelmæssigt på øerne.
Der er gennemført flere optællinger af Færøernes ynglefugle, men da flere arter kun er optalt en enkelt gang, er tallene forbundet med stor usikkerhed. Desuden er bestandene af fx stær og klippedue (Columba livia) aldrig blevet talt. Ikke overraskende viser optællingerne, at det er havfuglene, som dominerer øernes fugleliv. Mallemukker og lunder har de største bestande med hver mere end 100.000 par. Dernæst følger lille stormsvale (Hydrobates pelagicus) og ride (Rissa tridactyla), som ligeledes har ynglebestande, der formentlig overstiger 100.000 par. Også lomvie (Uria aalge) og alm. skråpe (Puffinus puffinus) har bestande, der kan tælles i titusinder. Mens disse seks arter alle yngler på kysten, yngler andre havfugle inde i land. Det gælder fx alm. kjove (Stercorarius parasiticus), storkjove (Stercorarius skua) og rødstrubet lom og flere mågearter, som tilsammen udgør 10.000‑40.000 par.
Udmarken tjener også som ynglested for flere forskellige vadefugle. De blev optalt i 1981, hvor ynglebestanden af strandskade blev opgjort til ca. 10.000 par, småspove til ca. 3.000 par, dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago) til 1.500‑3.000 par og hjejle til ca. 1.000 par. På grund af undersøgelsens alder skal tallene tages med et stort forbehold, og meget tyder på, at bestandene siden da er gået betydeligt tilbage. Derudover er udmarken levested for småfugle som stenpikker (Oenanthe oenanthe) og engpiber (Anthus pratensis). Stære ses også her, om end det er i langt mindre antal end i bygderne.
På strandene og strandengene kan man ofte se vadefugle som alm. ryle (Calidris alpina), sortgrå ryle (Calidris maritima), rødben (Tringa totanus) og stor præstekrave (Charadrius hiaticula). De fleste er rastende trækfugle eller fugle på vinterophold, selv om de også yngler med ganske få par i udmarken. Stenvender (Arenaria interpres), der ellers er et hyppigt syn på strandengene, yngler normalt ikke på Færøerne.
Om sommeren opholder grågæs (Anser anser) sig på søerne og fjordene, og den samlede ynglebestand ligger formentlig på 100‑500 par. Gråand (Anas platyrhynchos) og toppet skallesluger (Mergus serrator) yngler også i søerne med en samlet bestand på ca. 500 par. Det samme gælder rødstrubet lom og odinshane (Phalaropus lobatus). De er dog fåtallige, og den samlede ynglebestand for de to arter overstiger næppe 50 par. Året rundt, og især om vinteren, ses flokke af pibeand (Mareca penelope) og troldand (Aythya fuligula) på søerne, men de yngler normalt ikke på Færøerne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.