Ser man bort fra de indslæbte og indførte dyrearter, holdes antallet af arter på Færøerne i dag i en mere eller mindre naturlig ligevægt, hvor arter regelmæssigt uddør og erstattes af andre arter, som indvandrer og etablerer sig. Før en sådan ligevægt har kunnet opnås, har indvandringsraten dog langt oversteget raten af uddøen.
Ved afslutningen af sidste istid fandtes der næppe noget dyreliv på Færøerne. Efterhånden som nyt land dukkede op fra ismasserne, og den første plantevækst begyndte at etablere sig, var livsgrundlaget dog stort nok til, at enkelte af de insekter, edderkopper og andre smådyr, som vind, vand og fugle til stadighed førte med sig, formåede at overleve. Gennem de følgende århundreder voksede antallet af arter. Væksten var dog næppe konstant, men er antagelig gået op og ned i takt med variationer i klimaet og ændringer i plantedækket.
Hvordan dyrelivet så ud i tiden før de første bosættelser, landnam, er usikkert. Derimod er der ingen tvivl om, at landnam er den begivenhed, som siden sidste istid har haft den største indflydelse på øernes dyreliv. Selv om den præcise datering af landnam er uvis, og det formentlig er foregået over en længere periode, bekræfter arkæobotaniske undersøgelser, at påvirkningen af naturen har været betydelig. Eftersom de første mennesker slog sig ned i områder med mange fugle, må man gå ud fra, at de allerede dengang var været udnyttet som fødekilde. I de arkæologiske udgravninger findes talrige knogler fra havfugle, som yngler på fjeldsiderne, og det er nærliggende at forestille sig, at også fugleæg har indgået i kosten, ikke mindst fra grågæs, terner og måger, hvis reder har været lette at komme til. De første mennesker har også medbragt hunde og måske også katte, ligesom det sandsynligvis var dem, der uforvarende indslæbte husmusen til Færøerne.
Påvirkningen af dyrelivet er fortsat siden landnamstiden. Selv om fuglefangsten har haft konsekvenser for fuglelivet, var antallet af mennesker i de første århundreder efter landnam så lavt, at de har været forholdsvis beskedne. I takt med en øget bosætning steg påvirkningen dog betydeligt, både ved en øget fangst og gennem den voksende effekt, som skadedyr og husdyr, herunder de mange får, efterhånden fik på dyrelivet og landskabet.
Mest iøjnefaldende er tilbagegangen i fuglelivet. Allerede i Indberetninger, indhentede paa en allernaadigst befalet, Reise i Færøe i Aarene 1781 og 1782 (udgivet første gang i 1959) kan J.Chr. Svabo berette om tilbagegang blandt flere fuglearter, og selv om enkelte arter har oplevet perioder med fremgang, tegner der sig et billede af et fugleliv, som kun er en brøkdel af, hvad det var engang. Et meget tydeligt eksempel er de mange steder, som er opkaldt efter fugle, der ikke længere findes i området.
Menneskets påvirvirkning af dyrelivet er ikke begrænset til fuglene. Ved fx Saksun og Tjørnuvík var der tidligere vandhuller og indsøer, som siden er blevet drænet og opdyrket. Det har medført, at de insekter, som oprindelig levede her, efterhånden er erstattet af almindelige arter, der er tilpasset næringsrige græsarealer.
Ligevægten, som i urørte biologiske systemer opretholdes af en stadig uddøen og indvandring, er på Færøerne derfor i høj grad forstyrret af menneskelig påvirkning. Billedet mudres yderligere af de mange fremmede dyrearter, som bevidst eller utilsigtet indføres til øerne. I dag overstiger artsantallet af hvirvelløse dyr, som er indslæbt af mennesker, således antallet af naturligt indvandrede arter.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.