Mykines (Ø)

Øerne Vágar og Mykines på hhv. 176,4 km² og 9,6 km² udgør fra gammel tid ét syssel, Vága, og ét præstegæld. Marketalsbygderne Sørvágur, Bøur, Gásadalur og Mykines udgør i dag den ene af de to kommuner på Vágar, Sørvágs Kommuna.

Generelt har indbyggertallet på Vágar og Mykines været stabilt siden 1966; det er steget i de større bygder og i de centralt placerede mindre bygder, men er faldet i afsides bygder som Mykines og Gásadalur.

Mykines har 16 indbyggere og er på 40 merkur. 12 merkur, 10 gyllin og 15 skinn er fæstejord, fordelt på tre fæstere. 27 merkur, 5 gyllin og 5 skinn er odelsjord, som for en stor del ejes af folk bosat andetsteds. Fårebesætningen er på 1.020 dyr.

Øen Mykines har stejle, forrevne kyster og en upålidelig landingsplads, som ved pålandsvind ikke kan bruges i ugevis. En dyb, ca. 50 m bred kløft, Holmgjógv, adskiller Mykines fra Mykineshólmur. Det højeste punkt på Mykines er Knúkur. Den 17. september 1970 forulykkede et fly fra Icelandair på vej til Vágar og faldt ned på Mykines; af de i alt 34 mennesker ombord døde otte.

Kirken er bygget i 1879 og skolen i 1897. Skolen er i princippet ikke nedlagt, såfremt der er børn i skolealderen i bygden.

Ved oprettelsen af Mykines Fyr blev der i 1909 bygget en bro over kløften, som siden er fornyet. På Mykineshólmur blev der i 1930’erne opført boliger til fyrpersonalet, men efter fyrvæsenets automatisering omkring 1970 har ingen boet fast på Mykineshólmur. Fyrmesterboligen er dog stadig intakt.

Mykines var frem til tiden efter 2. Verdenskrig et velfungerende lokalsamfund. I 1930’erne var antallet af skolebørn på sit højeste omkring 30, og der var flere unge i bygden. Selv om adgangen til havet kunne være besværlig, var afstanden til fiskestederne kort. Fjernfiskeriet i sommerhalvåret, som opstod i slutningen af 1800-tallet, var i harmoni med livet i bygden, hvor de yngre mænd var på fiskeri, men der var tilstrækkelig mange hjemme til at tage sig af landbrug, fuglefangst m.m.

Mykineshólmur er det eneste sted på Færøerne, hvor der findes suler, og man fanger stadig suler på traditionel vis én gang om året. Fuglefangsten var tidligere meget vigtig, men en nedgang i fuglebestanden har medført, at søfuglene foreløbig er blevet fredet. Tidligere var Mykineshólmur også berømt for opdræt af stude til slagtning, der hvert år blev fragtet til Tórshavn og solgt til slagtere.

Mykines fik elektricitet i midten af 1960’erne, men da havde den afsides beliggenhed og den periodiske utilgængelighed medført, at mange familier var flyttet, og det traditionelle bygdeliv blev svært grundet det beskedne indbyggertal. Fåreholdet foregår på traditionel vis, men kræver periodisk hjælp udefra, og kvæg findes ikke mere på øen.

Mykines er en af landets vigtigste turistattraktioner, hvortil rutebåden i sommerhalvåret sejler fra Sørvágur med turister, der skal på vandretur gennem »lundelandet« for at se de mange fugle og videre over broen ud til Mykineshólmur. De fleste tager på en éndagstur, men der er muligheder for kost og logi på øen. Om vinteren er færgeforbindelsen ustabil, til gengæld er der regelmæssig helikopterforbindelse. Billedkunstneren Sámal Joensen-Mikines er født og opvokset i Mykines.