Færøernes befolkningsudvikling 1327-2022

Det første skøn over Færøernes befolkning er fra år 1300, hvor indbyggertallet estimeres til 2.440. Det næste estimat er for 1327, hvor tallet var steget til 2.700. I 1600 beregnes indbyggertallet til ca. 3.200. De følgende 50 år faldt befolkningstallet yderligere og nåede et kritisk lavpunkt på 2.515 i 1650. Dette skyldes den usædvanlig lange kuldeperiode i hele Europa, omtalt som »den lille istid«, hvor livsbetingelserne på Færøerne blev drastisk forværrede med kolde vintre og kølige, regnfulde somre. I 1710 var indbyggertallet oppe på ca. 3.600 personer, og i 1720 var det steget til 3.985.

Den første egentlige folketælling i 1769 viste et indbyggertal på 4.769, og ved den næste folketælling i 1801 var det nået op på ca. 5.000. En årsag til befolkningsvæksten var, at de naturgivne forhold var blevet bedre, men lige så vigtigt var, at ejendomsløse nu fik adgang til udstykket jord. Samtidig blev fiskerierhvervet udviklet i perioden frem mod århundredskiftet, hvor indbyggertallet tredobledes til ca. 15.000 i 1901. Udviklingen fortsatte, og folketællingen i 1950 viste en fordobling til ca. 30.000 indbyggere.

Den økonomiske krise i begyndelsen af 1990’erne medførte en massiv udvandring, og det tog 25 år at komme op på niveauet fra før krisen. I 2022 er samfundet fuldstændigt retableret, og indbyggertallet er på 53.676.