Da Frederik Gabel døde i 1708, var Gabelfamiliens periode som lensherrer forbi. Enevælden blev i disse år bedre og bedre organiseret, og nu skulle administrationen i København have styr på denne del af kongeriget. Der nedsattes en bestyrelse, som skulle formulere en redegørende rapport angående landets offentlige besiddelser på Færøerne. Et af bestyrelsesmedlemmerne var kongens foged, der var ansat som den enevældige konges repræsentant og skulle tage sig af de offentlige forhold på Færøerne. Fogeden skulle ligeledes lede handelen, og han skulle stå som garant for, at alt var opgjort korrekt i forbindelse med kongens overtagelse af handelen fra Gabelslægten i 1709. De øvrige to bestyrelsesmedlemmer var en overordnet i marinen og den færøske lagmand.
Bestyrelsesarbejdet resulterede i Kommissionsbetænkningen 1709‑10 ang. Færøernes Tilstand ved Kongens Overtagelse af Enehandelen paa Færøerne. Denne betænkning dannede længe grundlag for, hvordan centraladministrationen i København bestyrede Færøerne, og perioden 1709‑25 afspejlede, at administrationen forsøgte at få kontrol over alle forhold angående Færøerne. Herefter havde administrationen i København dog kun en begrænset interesse i at blande sig i færøske forhold frem mod ca. 1770.
Da kongen overtog enehandelen, overtog han også det underskud, som den længe havde haft af handelen med de færøske hoser. Efterspørgslen på hoserne steg dog, og i løbet af 1720’erne ændredes underskuddet til et overskud, og både handelen og færingerne fik interesse i at fremstille så mange hoser som muligt.
Efterspørgslen skabte økonomisk fremskridt en stor del af 1700-tallet, men omkring 1770 blev al den uld, som kunne fås fra færøske får, brugt. Da det ikke længere lod sig gøre at skabe fremskridt ved at øge ressourcerne, blev det store spørgsmål, hvem der skulle have ret til de begrænsede ressourcer. Denne problematik ligger uden tvivl til grund for loven af 21. maj 1777, i færøsk historisk sammenhæng ofte kaldet Trælleloven. Nu kunne arbejdskraft tvangsudskrives til bønderne i bygderne, og med loven kunne ægteskab forbydes før efter fire års ansættelse på en gård. Desuden var hensigten med loven at tilskynde til intensivering af kornavlen. Dette var et led i den fysiokratiske bevægelse, hvor fysiokraterne mente, at velfærden kun kunne øges, hvis man kunne få jorden til at bære mere.
Monopolhandelen gav stort underskud i 1780’erne, og derfor nedsattes i 1789 en komité, der skulle udarbejde forslag til, hvordan den kunne afskaffes. Da der året efter blev fremlagt et forslag om et nyt reglement for handelen på Færøerne, førte denne anbefaling til indsigelser fra Færøerne, hvorfor monopolhandelens afskaffelse i første omgang blev udsat til 1796. Den blev dog ikke ophævet, og først i 1856, 60 år senere, blev frihandelen indført.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.