Lakseopdræt på Færøerne

De første forsøg med at opdrætte ørred og laks blev gennemført i 1968, da den forhenværende skipper Júst í Túni begyndte at opdrætte regnbueørred. Forsøgene byggede på norsk ørredopdræt i havet. Havbiologen Andrias Reinert rejste til både Danmark og Norge i 1960’erne for at tilegne sig viden, og opdrættet på Færøerne bygger i stor grad på hans rapport fra studierejsen.

Opdrættet i 1970’erne var en forsøgstid. Det offentlige selskab Fiskaaling (Fiskeopdræt) overtog opdrættet i 1973 og opbyggede langsomt viden om både ørred- og lakseopdræt. Med det som grundlag etableredes de første private selskaber på området i 1980. Selv om den årlige eksport i årene 1975‑80 kun lå på ca. 100 tons, var produktionen stabil; der var kun tale om ørred, og butikskæden Irma solgte varen som portionsørred.

Fiskemulighederne på havet blev stærkt begrænset, da fiskerigrænsen i 1977 blev flyttet ud til 200 sømil. Derfor blev det nødvendigt at passe og dyrke havet på en anden måde, hvilket ansporede de politiske myndigheder til at se muligheder i opdræt. I 1980 organiserede de færøske opdrættere sig i Føroya Havbúnaðarfelag (Færøernes Havdriftsforening), men først i 1988 udformede politikerne den første opdrætslov. Lakseopdræt var nyt på verdensplan, og efterspørgslen var stor. Prisen steg stadig og kom i 1986 op på 70 kr. pr. kilo.

Den høje laksepris betød, at interessen for opdræt blev kolossal. Dog var idéen om bæredygtighed nærmest fraværende, og mange opdrætssteder blev placeret i de samme områder, hvilket førte til alvorlig sygdom blandt bestandene. Sammen med den økonomiske krise medførte situationen et reelt tilbageslag i opdrætsindustrien i første halvdel af 1990’erne. Kreditløsninger og politiske indgreb førte til, at antallet af opdrætsvirksomheder faldt fra 65 til 20, og med udenlandsk kapital blev industrien genrejst. For at undgå, at den skulle havne helt på udenlandske hænder, ændrede Landsstyret imidlertid loven, således at udlændinge nu kun kan eje op til 33 % af et selskab.

I årene 2000‑05 kom det næste store tilbageslag i form af ILA-virusset, og næsten alt opdræt standsede. Samtidig med at sygdommen hærgede bestandene, faldt prisen. Risikoen ved at finansiere udsætning af yngel, hvor både yngel, foder og lønninger kunne gå tabt, afholdt bankerne fra at yde lån til industrien, hvis aktører i samarbejde med politikerne og sundhedsmyndighederne derfor iværksatte en sygdomsforebyggende plan. Den indebar bl.a., at alle opdrætsområder i landet skulle hvile i et halvt år, før opdrættet kunne genoptages. Denne nye driftsordning, ifølge hvilken der kun måtte være én årgang i et opdrætsområde ad gangen, byggede først og fremmest på rent miljø og naturlige forhold for laksen, så den ikke blev stresset.

I 2005 begyndte det igen at gå fremad i opdrætsindustrien, men nu var der kun nogle få virksomheder tilbage. Efter subprime-krisen 2007‑08 faldt antallet af opdrætsvirksomheder yderligere til ca. fem, og i 2012 var der kun tre tilbage.

Den nuværende industrielle opbygning er spiret frem fra ændringerne i begyndelsen af 00’erne og sammenlægningerne i 2012. De seneste 10‑15 år er den færøske lakseindustri vokset til at være en afgørende international aktør og samtidig også en magtfaktor i samfundet.

Det største af de tre opdrætsselskaber er Bakkafrost, der har over 80 % af den samlede produktion. Selskabet etableredes i 1968 som et familieselskab med ørredproduktion og andre fiskevarer, men begyndte i 1980 at opdrætte ørred og laks. Bakkafrost er et stærkt vertikalt forgrenet selskab, der siden 2011 har haft succes på Oslo Børs – i en lang periode som den opdrætsvirksomhed med størst udbytte pr. kilo. Overskuddet i 2019 var på over 800 mio. kroner.

Det næststørste selskab er Hiddenfjord (tidligere Luna), der oprindelig også var en familievirksomhed, hvis historie går tilbage til 1929, og som længe har holdt fast i den familiebaserede opbygning.

Det tredje og mindste selskab er Mowi, forhenværende Marine Harvest. Mowi har aktiviteter i 25 lande og var i 2020 verdens største producent af atlantisk laks.

De færøske opdrætsvirksomheder betalte tilsammen 435 mio. kroner i aktieskat, fangstafgift og kapitaludbytteskat i 2018. Derudover betaler opdrætsindustrien 5,0 % i fangstafgift for hvert kilo solgt laks. Afgiften falder, når prisen på laks kommer ned under 36 kr. pr. kilo.

Eksporten gik 2010‑20 primært til Europa, USA og Kina, men der har siden 2013 tillige været en stor fremgang på det russiske marked. Dette kom sig af, at Rusland boykottede importen af madvarer fra EU og en række andre lande som svar på politiske sanktioner iværksat af EU; da Færøerne ikke er medlem af EU, omfattedes landet ikke af denne boykot. Det kan derfor blive et tilbageskridt for den færøske eksport, hvis forholdene mellem Rusland og EU igen normaliseres. Samlet set er den færøske eksport dog mere geografisk spredt nu end i år 2000.

Opdrætsindustrien er biologisk følsom, og trods de gode resultater i de seneste år er den dagligt i hård international konkurrence. Det har derfor haft afgørende betydning at forske i og vedvarende udvikle metoder, der kan optimere opdrættet, så det fortsat kan være konkurrencedygtigt.

Fremtiden byder på store udfordringer. Det var et nyttigt skridt på vejen, da bestyrelsen i Fiskaaling sammen med de politiske myndigheder i 2007 vedtog, at hovedopgaven i fremtiden skal være forskning, udvikling, rådgivning og udbydelse af tjenester, og at rognproduktionen blev nedlagt. Det skete, samtidig med at Bakkafrost påtog sig at redde den færøske laksestamme og at påbegynde en rognproduktion i landet, efter at en stor del af rognen siden 2005 havde været importeret. Ligesom i andre lande er opdrætslaksen på Færøerne desuden plaget af lakselus. Håbet er, at investeringer og forskning vil føre til en brugbar løsning på dette problem.

Der var havopdræt, yngelopdræt og forsøgsopdræt i alt 38 steder i 2020. For at øge produktionen har opdrætsindustrien forlænget yngelproduktionstiden på land, samtidig med at der fortsat foretages forsøg med opdræt på åbent hav.

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked på Færøerne

Læs videre om

• Bakkafrost – virksomhed
• Hiddenfjord – virksomhed
• Fiskerierhvervet på Færøerne
• Havbrug på Færøerne
• Landbrug på Færøerne
• Rederiet Varðin
• Restaurant KOKS
• Salt på Færøerne
• Veltan – Fælleskab
• Energiforsyning på Færøerne

Se alle artikler om samfund og erhverv