Eiði (Bygd) og Eiðis Kommuna

Eiði, omtalt i Hundabrævið, har 688 indbyggere og er på 48 merkur, den største marketalsbygd på Eysturoy; 4 merkur er fæstejord og 44 odelsjord. Fæstejorden ejes af en enkelt fæster. Fårebesætningen er på 1.520 dyr.

Eiði ligger i en lavning ved foden af halvøen Eiðiskollur eller Kollurin med adgang til havet på begge sider. Bebyggelsen strækker sig op ad sydsiden af Kollurin.

Nordvest for Eiði, ud for Kollurin, står de to mægtige klipper kaldet Risin og Kellingin (Kæmpen og Kællingen) på hhv. 71 og 69 m.

Den 352 m høje Eiðiskollur har siden 1823 været fredet for fårenes græsning om sommeren. Det er en af grundene til stedets særlige flora med planter som almindelig rypelyng, guldpotentil og hvid sækspore (Pseudorchis albida). Mosebølle vokser i store mængder, og bredbægret ensian er meget mere almindelig på Eiðiskollur end andre steder på Færøerne.

Arkæologiske fund ved Durhús, som ligger midt i bygden, kan føre bosættelsen tilbage til landnamstiden. Her fandtes en enkelt gård, Eiðisgarður, der blev delt i to gårde i løbet af 1000-tallet, efter at sæteren ved Argisbrekka var blevet nedlagt.

Eiði ligger tæt på Færøernes nordlige fiskebanker og har altid haft gode muligheder for fiskeri. Eiði havde derfor en stor befolkningsvækst i 1800-tallet, og i 1880 var bygden med sine 500 indbyggere landets næststørste. Nedgang i det lokale kystfiskeri i 1900-tallet medførte et fald i indbyggertallet, men det er siden vokset igen.

Der kommer stadig både fra andre bygder i fiskerisæsonen, og bygden fik forholdsvis tidligt anløbsbro og læmole, som siden er blevet udbygget flere gange, så der i dag er en god havn. Der er også mindre havne i de andre små bygder, der hører til kommunen. Bygden fik relativt tidligt en fiskefabrik og flere fiskeskibe. Der er flere virksomheder i kommunen.

Elselskabet SEV har siden 1986 udvidet sin elproduktion med vandkraftværk i Eiði ved at dæmme op for Eiðisvatn, hvorfra der er boret tunneler til vandforsyning. Man har også planer om at bygge en vindmøllepark.

Kirken og kirkegården har fra gammel tid ligget midt i bygden. I 1881 blev en ny kirke opført, tegnet i romansk stil af den danske arkitekt H.C. Amberg og placeret synligt på det højeste punkt.

Eiði har haft skolelærer fra 1834, og den første skolebygning blev bygget i 1874. I 1965 blev den nuværende skolebygning opført; den blev i 2001 udvidet med idrætshal og fik i 2020 tilføjet en klatrevæg på 8,5 m. Den gamle gymnastiksal blev i 2016 ombygget til musikskole og kulturhus. I 1999 blev et ældrekollektiv bygget, og i 2008 åbnede en børnehave. Et fodboldstadion og et nyt forsamlingshus blev anlagt i 2018.

Det særprægede hus Látralonin blev opført i sten af bonden Poul Joensen, kaldet Pól á Látrinum, i 1841‑42. Han ledsagede amtmanden C. Pløyen på den berømte studierejse til Shetland i 1839. Det fredede hus er i dag bygdens lokalmuseum.

Siden 2014 har kommunen hvert år i oktober arrangeret en efterårsfestival, Heystfagnaðurin, hvor det traditionelle færøske bygdeliv fejres. Hotel Eiði tog imod sine første gæster i 1983, men blev nedlagt i 2011, og bygningen huser nu en afvænningsklinik for unge med alkohol- og stofmisbrug. Eiði Camping åbnede i 2015 på bygdens nedlagte fodboldbane ud mod havet.

I 1975 blev der rejst et mindesmærke over mænd omkommet på havet, udført af Fridtjof Joensen; motivet er en mor med sin lille søn. Kunstneren Niels Andreas Kruse, som boede i Eiði, var en pioner inden for færøsk landskabsmaleri. Hans barnebarn, Sigrun Gunnarsdóttir, som har atelier i bygden, er en af Færøernes kendte kunstmalere.