Eiði, 2021. Selv om bygden er fra vikingetid, er det ældste hus ikke ældre end fra 1842. Den gamle bydel er omkranset af Lækjuvegur og Lágiryggur. Den nyeste bebyggelse er efter Gerðisvegur. I modsætning til den gamle bydel har de nye bebyggelser god udsigt, men meget vind. Naturområdet i forlængelse af á Barnalofti er også sat af til bebyggelse.

.

Befolkningsudviklingen i Eiði 1966‑2021.

.

Ud for halvøen Kollurin ved Eiði rejser to klipper sig ude i havet. Det er Risin og Kellingin (Kæmpen og Kællingen). Ifølge sagnet forsøgte de to trolde at flytte Færøerne til Island, men deres forehavende mislykkedes, for da solen stod op, blev de forvandlet til sten.

.

Inden Eiðisvatn blev opdæmmet i forbindelse med etableringen af et vandkraftværk, blev der på Argisbrekka fundet arkæologiske levn af et sæterbrug fra vikingetiden. Siden har en undersøgelse af sedimenter på bunden af Eiðisvatn dateret ankomsten af får og dermed mennesker til omkring år 500.

.
Kort over sysler og kommuner.
Kort over sysler og kommuner.
Af .

Kommunernes indbyggertal pr. 1. januar 2022.

.

Langs et vandløb ved Eiði på Eysturoy farves landskabet gult af blomstrende engkabbelejer (Caltha palustris). Børn har lavet fløjter af dens stængler, og den har prydet frimærker, ligesom den figurerer hyppigt i såvel digte som sange. Derfor er det måske også passende, at engkabbelejen i 2005 blev udnævnt til Færøernes nationalblomst.

.

Eiði, omtalt i Hundabrævið, har 688 indbyggere og er på 48 merkur, den største marketalsbygd på Eysturoy; 4 merkur er fæstejord og 44 odelsjord. Fæstejorden ejes af en enkelt fæster. Fårebesætningen er på 1.520 dyr.

Eiði ligger i en lavning ved foden af halvøen Eiðiskollur eller Kollurin med adgang til havet på begge sider. Bebyggelsen strækker sig op ad sydsiden af Kollurin.

Nordvest for Eiði, ud for Kollurin, står de to mægtige klipper kaldet Risin og Kellingin (Kæmpen og Kællingen) på hhv. 71 og 69 m.

Den 352 m høje Eiðiskollur har siden 1823 været fredet for fårenes græsning om sommeren. Det er en af grundene til stedets særlige flora med planter som almindelig rypelyng, guldpotentil og hvid sækspore (Pseudorchis albida). Mosebølle vokser i store mængder, og bredbægret ensian er meget mere almindelig på Eiðiskollur end andre steder på Færøerne.

Arkæologiske fund ved Durhús, som ligger midt i bygden, kan føre bosættelsen tilbage til landnamstiden. Her fandtes en enkelt gård, Eiðisgarður, der blev delt i to gårde i løbet af 1000-tallet, efter at sæteren ved Argisbrekka var blevet nedlagt.

Eiði ligger tæt på Færøernes nordlige fiskebanker og har altid haft gode muligheder for fiskeri. Eiði havde derfor en stor befolkningsvækst i 1800-tallet, og i 1880 var bygden med sine 500 indbyggere landets næststørste. Nedgang i det lokale kystfiskeri i 1900-tallet medførte et fald i indbyggertallet, men det er siden vokset igen.

Der kommer stadig både fra andre bygder i fiskerisæsonen, og bygden fik forholdsvis tidligt anløbsbro og læmole, som siden er blevet udbygget flere gange, så der i dag er en god havn. Der er også mindre havne i de andre små bygder, der hører til kommunen. Bygden fik relativt tidligt en fiskefabrik og flere fiskeskibe. Der er flere virksomheder i kommunen.

Elselskabet SEV har siden 1986 udvidet sin elproduktion med vandkraftværk i Eiði ved at dæmme op for Eiðisvatn, hvorfra der er boret tunneler til vandforsyning. Man har også planer om at bygge en vindmøllepark.

Kirken og kirkegården har fra gammel tid ligget midt i bygden. I 1881 blev en ny kirke opført, tegnet i romansk stil af den danske arkitekt H.C. Amberg og placeret synligt på det højeste punkt.

Eiði har haft skolelærer fra 1834, og den første skolebygning blev bygget i 1874. I 1965 blev den nuværende skolebygning opført; den blev i 2001 udvidet med idrætshal og fik i 2020 tilføjet en klatrevæg på 8,5 m. Den gamle gymnastiksal blev i 2016 ombygget til musikskole og kulturhus. I 1999 blev et ældrekollektiv bygget, og i 2008 åbnede en børnehave. Et fodboldstadion og et nyt forsamlingshus blev anlagt i 2018.

Det særprægede hus Látralonin blev opført i sten af bonden Poul Joensen, kaldet Pól á Látrinum, i 1841‑42. Han ledsagede amtmanden C. Pløyen på den berømte studierejse til Shetland i 1839. Det fredede hus er i dag bygdens lokalmuseum.

Siden 2014 har kommunen hvert år i oktober arrangeret en efterårsfestival, Heystfagnaðurin, hvor det traditionelle færøske bygdeliv fejres. Hotel Eiði tog imod sine første gæster i 1983, men blev nedlagt i 2011, og bygningen huser nu en afvænningsklinik for unge med alkohol- og stofmisbrug. Eiði Camping åbnede i 2015 på bygdens nedlagte fodboldbane ud mod havet.

I 1975 blev der rejst et mindesmærke over mænd omkommet på havet, udført af Fridtjof Joensen; motivet er en mor med sin lille søn. Kunstneren Niels Andreas Kruse, som boede i Eiði, var en pioner inden for færøsk landskabsmaleri. Hans barnebarn, Sigrun Gunnarsdóttir, som har atelier i bygden, er en af Færøernes kendte kunstmalere.

Kommunelægerne i Eiði

I 1912 etablerede den første kommunelæge sig med konsultation i Eiði. I 2017 flyttede konsultationen mere centralt i lægekredsen til nabobygden Norðskála. Tre kommunelæger i Eiði har igennem tiden markeret sig med andet end deres lægegerning:

Rasmus K. Rasmussen, kommunelæge 1920‑52, gjorde vigtige observationer vedr. psittakose eller papegøjesyge, der blev overført til mennesker via fuglen mallemuk. Sammen med andre observationer i hans medicinske artikler, bl.a. et værk om færøsk folkemedicin, Gomul Føroysk Heimaráð (1959), medførte det, at han i 1950 blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet.

Petur Reinert, kommunelæge i perioderne 1960‑75 og 1978‑86, udmærkede sig som lokal entreprenør inden for fiskeindustrien. Han var direktør for fiskefiletfabrikken Norðís og skibsreder fra 1986, fiskeri- og kommunalminister 1975‑79 og medlem af Lagtinget i årene 1980‑84, hvor han repræsenterede Tjóðveldisflokkurin (nu Tjóðveldi).

Magnus á Stongum, kommunelæge 1986‑2008, er en kendt sangskriver og sanger, og han er guitarist og sanger i bandet Tinganest. Han fik desuden stor betydning for den lokale fodboldklub EB/Streymur.

Dr. Rasmus K. Rasmussen var læge på hele den nordlige del af Eysturoy og den nordlige del af Streymoy. For at komme fra Eiði til de andre bygder måtte han gå over fjeldene og sejles over fjorde og sund, ofte i dårligt vejr. Her er dr. Rasmussen (forrest på billedet) på vej fra Eiði til Tjørnuvík på sygebesøg. Bag båden ses Eiðiskollur på Eysturoy. Foto fra d. 25. august 1947.

.

Radarstation og Loranstation

På fjeldet Eiðiskollur på Eysturoy opførte briterne en radarstation under 2. Verdenskrig. Radarsystemet var et af de første udviklet af det britiske militær og blev derfor hemmeligholdt.

Opførelsen gav arbejde til ca. 100 mænd, og fra perioden 1942-43 var 30-40 Royal Air Force-soldater tilknyttet stationen, indtil den blev nedlagt. Ruinerne kan ses endnu.

Suðuroy ved det 200 m høje Eggjarnar byggede britiske ingeniørtropper en Loran-station (LOng Range Aid to Navigation), som blev taget i brug i oktober 1943 og bemandet af britisk personel fra Royal Air Force. Navigationssystemet blev brugt af skibe og undervandsbåde samt flyvemaskiner. Danmark overtog driften af stationen i september 1946 og betjente den, indtil den blev lukket i december 1977. Bygningerne kan ses endnu.

I området på øen Eysturoy ved Eiði og den tidligere britiske radarstation blev der 1959-60 bygget et nyt dansk bemandet Loran-C-anlæg, indledningsvis til militært brug, herunder det amerikanske Polaris-program med atombevæbnede ubåde i Nordatlanten. Satellitbaserede navigationssystemer gjorde senere Loran-C-systemet overflødigt, og stationen med den 190,5 m høje antennemast blev nedlagt i 2019. De syv sorte og hvide huse, der blev opført til personalet ved indsøen Niðri á Vatn, den såkaldte Kardemomme By, står stadig og er nu overgået til privat eje.

På Sornfelli lidt nord for Tórshavn blev der 1959-62 opført en radarstation, bemandet af mere end 100 personer, som skulle varsle fly- og raketangreb fra Sovjetunionen. Den blev lukket i 2007, og bygningsfaciliteterne blev i 2013 overdraget til det færøske hjemmestyre. Efter dansk anmodning indvilgede hjemmestyret i 2022 i, at et nyt radarhoved til varsling af potentielle fly- og missilangreb blev genopført på samme lokation.

I Kardemomme By er alle husene sorte med hvide vinduer. Beliggenheden er god med hensyn til vejr og vind. Derfor ligger fodboldbanen også rigtig godt i det sumpede terræn kaldet Hólmin. Området var engang en indsø og blev tørlagt 1924-25. Den del af Hólmin, hvor stadion og børnehaven er anlagt, er fredet område og har stor betydning for fuglelivet i området og på søen længere nede. Der er især tale om andefugle.

.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig