Der findes en lang række foreninger, hvoraf de fleste er inden for idræt, fritid og velfærdsarbejde (social- og sundhedsområdet). Nogle har rødder langt tilbage i historien. Allerede i sidste halvdel af 1800-tallet opstod afholdsforeninger og kulturelle foreninger, inspireret af folkeoplysningsbevægelsen og den begyndende nationalisme, samt enkelte idrætsforeninger. Afholdsforeningerne havde i den følgende tid skiftende tilslutning og betydning, mens andre typer foreninger fik større udbredelse. I takt med at samfundet gennemgik en mærkbar modernisering, og befolkningen oplevede forholdsmæssigt større velstand og vækst, skete der også en tydeligere inddeling i arbejde og fritid; dermed opstod en fornyelse af kulturlivet og af mulighederne for fritidsbeskæftigelse.
Et udtryk for fornyelse af kulturlivet er de mange ungdomsforeninger, som op gennem 1900-tallet spillede en central rolle som samlingssteder i lokalsamfundene. I mange bygder tog enten afholdsforeninger eller ungdomsforeninger initiativ til opførelse af forsamlingshuse, som blev ramme om underholdning af forskellig art. Ligeledes kom der flere idrætsforeninger, først og fremmest i de større bygder, hvor især fodbold var populært blandt ungdommen.
I dag tæller idrætsforeningerne det største antal medlemmer blandt de frivillige foreninger. De fleste sportsgrene udøves i lokale foreninger, som i stor udstrækning er tilknyttet det landsdækkende idrætsforbund ÍSF (stiftet i 1939) og er organiseret i en række specialforbund og klubber. Der er over 120 idrætsforeninger med ca. 20.000 enkeltmedlemmer. ÍSF bliver finansieret gennem en fast bevilling på finansloven. Det skønnes, at 2.000‑3.000 personer udfører frivilligt arbejde, som kan beregnes til 40.000 arbejdstimer om året.
De første spejderforeninger blev dannet i begyndelsen af 1900-tallet og har haft skiftende tilslutning. Spejderbevægelsen har nu ca. 2.000 medlemmer fordelt på 30 lokale grupper (De Gule, De Blå (Frelsens Hær), KFUM og KFUK). På lignende måde findes der en landsdækkende sammenslutning af børne- og ungdomsforeninger (FUR). De ca. 50 tilsluttede fællesskaber for børn og unge har vidt forskellige fokus, fx idræt, spejderforbund, politiske ungdomsforeninger, afholdsforeninger m.m. Interesserede kan søge fællesskaber i fx lystfiskerforeninger, ornitologiske foreninger og vandrelav.
Et stort og vigtigt arbejde forestås af de ca. ti lokale redningsforeninger, som yder bistand ved redningsaktioner i forbindelse med savnede eller forulykkede personer på havet og på land. Disse har et tæt samarbejde med den officielle redningstjeneste Vørn. Vørn administrerer en pulje penge, som efter ansøgning kan tildeles lokalforeninger til særlige tiltag. Desuden har foreningerne tradition for at søge bistand fra særlig stedkendte personer, når det er påkrævet i forbindelse med eftersøgningsarbejde i fjeldene eller på havet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.