Tjóðsavnið (Nationalmuseet)

Tjóðsavnið (Nationalmuseet) blev etableret i 2018 ved en sammenlægning af landets kultur- og naturhistoriske hovedmuseer. Museet har afdelinger for arkæologi, etnologi, bygningskultur, planter, dyr på land og dyr i havet. Dets administration ligger i Kúrdalur i Hoyvík i udkanten af Tórshavn, hvor der også er et frilandsmuseum. I nærheden findes museets magasin- og udstillingsbygning på Brekkutún 6, hvis permanente udstilling gennemgår Færøernes natur- og kulturhistorie. Den naturhistoriske del omfatter Færøernes geologiske oprindelse, fugle, fisk, hvaler, havbundsdyr, landdyr, planter og lav. Den kulturhistoriske del omfatter en arkæologisk udstilling om vikingetid og middelalder, historiske begivenheder og genstande, udviklingen i fiskeriet og hvalfangst samt den færøske robåd og klædedragt.

Museets kulturhistoriske del har sin oprindelse i Føroya Forngripagoymsla (Færøernes Fortidsmindesamling) fra 1898, hvor man iværksatte indsamlingen af genstande fra hele landet. Oprettelsen af fortidsmindesamlingen var en modvægt til den indsamling, som Den kongelige Commission til Oldsagers Opbevaring havde begyndt på Færøerne i 1817, og som fortsatte op gennem hele århundredet. De indsamlede genstande blev sendt til Oldnordisk Museum, Dansk Folkemuseum og senere til Nationalmuseet i København. I 1931 flyttede fortidsmindesamlingen ind i den nybyggede biblioteksbygning på Debesartrøð i Tórshavns centrum, hvor man fik lokaler sammen med Færø Amts Bibliotek og Færø Amts Arkiv. Føroya Fornminnissavn (Færøernes Kulturhistoriske Museum) blev etableret som offentlig institution ved lagtingslov i 1952. Føroya Forngripagoymsla indgik i museet, som også fik til opgave at sikre landets kulturarv gennem forvaltning af fortidsmindeloven fra 1948. I tillæg til museets udstilling i biblioteksbygningen på Debesartrøð fik museet mere rummelige lokaler i Bátahøllin (Bådhallen) i 1952, hvor der både blev plads til det kulturhistoriske museum og til det nye naturhistoriske museum. I 1996 flyttede det kulturhistoriske museum sin udstilling til de nuværende lokaler i Brekkutún.

Den naturhistoriske del har sin oprindelse i ældre geologiske, zoologiske og botaniske samlinger, bl.a. den botaniske samling Herbarium Faeroensis. Jarðfrøðisavnið (Geologisk Museum) blev etableret ved lagtingslov i 1951. Ved en lovændring i 1955 blev museet udvidet til også at omfatte zoologi og botanik og fik navet Føroya Náttúrugripasavn (Færøernes Naturhistoriske Museum). Senere blev Jarðfrøðisavnið en del af Jarðfeingi (Geologiske Undersøgelser), og Biofar, Havlívfrøðiliga Royndarstøðin (Det Havbiologiske Forskningscenter), blev en del af museet. I 2012 flyttede udstillingen af de naturhistoriske samlinger til lokalerne i Brekkutún.

Tjóðsavnið er kulturarvsmyndighed og varetager opgaver med bevaring og formidling af fortidsminder og bygninger. Blandt de fredede fortidsminder og bygninger er Havnar Skansi (Skansen i Tórshavn), Kirkjubømúrurin (domkirkeruinen i Kirkjubøur) og andre fortidsminder i Kirkjubøur, bebyggelse og kulturlandskab på øen Koltur, kongsbondegården Dúvugarðar i Saksun, præstegården i Sandagerði i Tórshavn, beboelseshusene í Koytu i Sandur og Húsið uttan Ánna i Sandvík samt bondegården i Depil. De største komplekser af fredede bygninger er den kongelige monopolhandel i hhv. Klaksvík, Tvøroyri og på Tinganes i Tórshavn. Af landets 61 kirker er 17 fredede, de fleste er karakteristiske trækirker fra 1800-tallet. I 2009 blev fortidsminder fra 2. Verdenskrig omfattet af fortidsmindeloven. Hvalfangststation við Áir bevares og formidles som et eksempel på industriel kulturarv fra begyndelsen af 1900-tallet.

Museet forvalter støtteordninger til lokalmuseer og bevaringsværdige skibe. Enkelte lokalmuseer har derudover lokale arkiver. 25 kulturhistoriske lokalmuseer, et akvarium og tre kunstmuseer får økonomisk støtte. De fleste fungerer på frivillig basis og er selvejende institutioner, mens enkelte er kommunale. Støtteordningen til skibe er med til at bevare og holde de kulturhistoriske skibe sejlende.

Færøerne har vedtaget flere af UNESCOs konventioner på kulturområdet, senest UNESCOs konvention til beskyttelse af den immaterielle kulturarv fra 2003, som Lagtinget vedtog i 2018. I 2021 blev den færøske båd, som en del af Nordiske Klinkbådstraditioner, optaget på UNESCOs repræsentative liste over menneskehedens immaterielle kulturarv. Tjóðsavnið har fået ansvaret for forvaltningen af konventionen.