Skolernes gymnastiksale var i mange år ramme om gymnastikforeningernes aktiviteter. Her er det fra Havnar Fimleikarafelag i slutningen af 1940’erne. Der findes tre gymnastikhaller: Havnar Fimleikarafelag på Stórheyggi i Tórshavn (1974), Fimi i Gundadali i Tórshavn (2010) og Bylgjan i Runavík (2014).

.

Det fremgår af ældre færøsk litteratur og folkeviser, at idræt og forskellige former for konkurrence altid har været en integreret del af det daglige liv. Kaproning i forbindelse med grindefangst var velkendt. Det gælder også forskellige former for mere sportsprægede løbekonkurrencer, kast og atletik.

I forbindelse med ólavsøka d. 28.- 29. juli havde man omkring 1780 bl.a. konkurrencer i sejlads, roning og svømning. De ansatte ved Niels Rybergs Handel i Tórshavn havde ved samme tid anlagt en ridebane uden for byen, á Rundingi, som stedet stadig betegnes.

Den første lokale idrætsforening på Færøerne var Tvøroyrar Bóltfelag (TB), som blev stiftet i den nye fiskeribygd Tvøroyri i 1892. I kølvandet på urbaniseringen blev idrætsklubber stiftet i Tórshavn, Klaksvík, Vágur, de store bygder på Vágar og siden i Eiði, Gøtu og LeirvíkEysturoy. Flere af klubberne var fodboldklubber, og inspirationen kom med personer, der var fra Danmark eller havde opholdt sig der. Den første var Poul Effersøe fra Tvøroyri, der var kendt i KB i København, og blandt andre pionerer var Jógvan Winther, som var sysselmand på Sandoy, præsten på Vágar Carl Johansen, der havde spillet fodbold i Frem BK i København, M.A. Winther i Tórshavn og Sniálvur Jacobsen i Klaksvík, som var en kendt fodboldspiller i KFUM København.

Skolelærere tog også initiativ til at lære børnene at svømme. Det førte til, at der blev opdæmmet flere svømmebassiner i åer. Det første svømmebassin af beton blev bygget i úti í Grøv i Klaksvík i 1906. Der kom også svømmebassiner i afsides bygder som Mykines og Svínoy. Tórshavn fik sit første egentlige svømmebassin i 1930. Det store gennembrud kom i 1959, da man i Tórshavn fik et udendørs svømmebassin med varmt vand med badstue.

Der har været afholdt ridekonkurrencer i forbindelse med festlighederne ved ólavsøka siden 1921, og det første færøske mesterskab i ridning fandt sted i 1984 med konkurrence på tid og gangarter. Foreningen for Islandsheste af 1989 blev medlem i FEIF og deltog for første gang i VM i 1993.

HF, Havnar Fimleikarafelag af 1909 (Tórshavns Gymnastikforening), har siden grundlæggelsen arrangeret populære interne konkurrencer. Den første atletikklub var Bragdið af 1947. Men den frie idræt fik først sit opsving efter 1989, hvor Oyggjaleikirnir, Ølege (sportsstævner mellem øer), blev afholdt på Færøerne, og det første atletikstadion i den forbindelse blev bygget i Toftir.

Indtil infrastrukturen på øerne blev mere udbygget, var samfærdsel og logistik de store udfordringer for at kunne afvikle idrætskonkurrencer. De første landsdækkende mesterskabsturneringer i ÍSF-regi var i fodbold og håndbold. Organiserede landsturneringer i fodbold for mænd har eksisteret siden 1942 og for kvinder siden 1985. Neistin Tórshavn af 1931 var den første håndboldklub, og der har været landsturneringer for kvinder og mænd siden 1943. Ud over hovedstaden var Vestmanna og Strendur fra den spæde begyndelse store håndboldbygder.

Ud over TB og VB, der også er lokaliseret på Suðuroy, var det i Tórshavn, Klaksvík og VágarSandavágur, Miðvágur og Sørvágur, at der i de første år var størst fodboldaktivitet. Bygderne på Eysturoy, Fuglafjørður, Gøta og Leirvík, Runavík, Toftir og Eiði sammen med bygderne i Sundalagið har siden 1970’erne, hvor regionen blev knyttet sammen med gode veje, markeret sig blandt de bedste, og i 1970 blev fodboldklubben B71 i Sandoy stiftet.

Eliteidræt og konkurrence om FM er organiseret for børn, unge og voksne, og siden 1988 har der været ti hold i den øverste fodbolddivision for mænd. I kvindefodbold, håndbold og andre idrætsgrene er der friere tilmelding.

Det var et stort fremskridt, da unionen Fótbóltssamband Føroya, FSF, oprettede en træneruddannelse, og da fodboldbanerne blev belagt med kunstgræs fra 1986. Efter det internationale gennembrud og økonomisk tilskud fra FIFA og UEFA er betingelserne for landsholdsfodbold forbedret, og eliten i den mandlige fodbold for de største klubbers vedkommende er blevet semiprofessionel.

Længe havde de discipliner, der betragtes som indendørs idrætsgrene, ikke andre steder at træne end i skolernes gymnastiksale eller udendørs. Det gjorde derfor en stor forskel, at nye store idrætshaller blev bygget, den første i Klaksvík i 1969. Volleyball blev introduceret af lærere fra Danmark. Første FM blev afholdt i 1969, og de første to klubber bestod i tråd med dette af elever på seminariet, Næmingafelag Føroya Læraraskúla, og gymnasieelever fra Føroya Studentaskúli. FM i badminton er blevet afholdt siden 1966 for mænd og siden 1973 for kvinder. HBF (Havnar Badmintonfelag), stiftet 1959, er den ældste klub, og den første landskamp var mod Island i 1981. FM i bordtennis er blevet afholdt siden 1959. TBF (Tvøroyrar Borðtennisfelag) af 1948, er den ældste klub, og den første landskamp var mod Island i Tvøroyri i 1973. FM i judo blev første gang afholdt i 1971. Havnar Judofelag af 1971 er den ældste klub, og Færøerne var med i EM i Belgien i 1996 og VM i Brasilien i 2007.

Cykling og triatlon er organiseret i samme forbund. Tórshavnar Súkklufelag af 1983 er den ældste klub, og det første FM i cykling afholdtes i 1991. En triatlonklub blev stiftet i 2001, og mountainbikeklubben Fjallasúkklufelagið MTB i 2011. Første FM afholdtes i 2011. Den ældste skydeforening er Veiðufelagið Byrsumúli Tórshavn af 1980. Første FM afholdtes i 1983, og siden 2009 er FM blevet afholdt hvert år. Den ældste bueskydningsklub er Tambar Tórshavn af 1988. Første FM afholdtes i 1988, og Færøerne deltog for første gang i VM i 2001.

Færøsk idræt i internationalt perspektiv

Tórsvøllur stod færdigbygget som nationalstadion, da det danske fodboldlandshold d. 4. september 2021 var gæst og på mål i det 85. minut vandt VM-kvalifikationskampen 1-0. Der var udsolgt på tilskuerrækkerne, hvor der med glimt i øjet var kamp i Rigsfællesskabet.

.

I 1988 blev Færøerne medlem af den internationale fodboldunion FIFA og i 1990 medlem af den europæiske fodboldunion UEFA. Den 12. september 1990 spillede Færøernes fodboldlandshold for første gang turneringskamp i UEFA-regi. Færøerne deltog da for første gang i EM-kvalifikationen i fodbold. På grund af mangel på internationalt godkendte fodboldbaner med naturgræs var det ikke muligt at spille hjemmekampene på Færøerne. Derfor blev Landskrona i Sverige udset til hjemmebane i den første kvalifikationsturnering. Første kamp var mod Østrig, der i sommeren 1990 havde deltaget i VM-slutspillet i Italien. Færøerne vandt 1‑0, Torkil Nielsen scorede i det 62. minut, og nyheden var breaking news og blev regnet som et af de mest uventede resultater i international fodbold gennem tiderne.

Siden 1992, hvor KÍ Klaksvík og B36 Tórshavn var med i hhv. mesterholdenes og cupvindernes turnering, har færøske fodboldklubber deltaget i Europaturneringer. Stadion på Svangaskarð i Toftir med naturgræs var fra 1992 hjemmebane for alle internationale fodboldkampe. Fra 1999 var også Tórsvøllur i Tórshavn hjemmebane for internationale kampe. Tórsvøllur var i 2021 færdigudbygget som nationalstadion.

Den første internationalt registrerede landskamp i fodbold for kvinder blev spillet d. 24. september 1995, hvor Irland i EM-kvalifikationen vandt 2‑0 i Svangaskarð i Toftir. Første gang, et kvindeligt klubhold deltog i Europa, var KÍ Klaksvík i 2001. Også før det store resultat i Landskrona i 1990 deltog færøsk idræt i internationale turneringer. I 1984 søgte Færøerne om fuldgyldigt medlemskab i IOC, og i 2021 virkede det færøske hjemmestyre fortsat for at vinde IOC accept og -medlemskab. I 2019 fik Færøerne ret til under eget flag at deltage i konkurrencer, der arrangeres af Den Europæiske Olympiske Komité.

Individuelt har enkelte færinger under dansk flag deltaget i De Olympiske Lege. Katrin Olsen deltog i 2008 i OL i Beijing i dobbeltsculler i roning for Danmark, og i 2021 blev Sverri S. Nielsen nummer fire i singlesculler for Danmark ved OL i Japan. Pál Joensen repræsenterede Danmark i svømning ved OL i London i 2012 og i Rio de Janeiro i 2016. I 2021 var Jóhan á Plógv Hansen på det danske håndboldlandshold, der vandt sølv ved OL i Japan.

Parasport Føroyar opnåede i 1981 medlemskab i International Paralympic Committee og har deltaget i de paralympiske lege under færøsk flag siden 1984 i New York. I Seoul i 1988 vandt Christina Næss guld i 100 m rygsvømning og sølv i 400 m fri, Katrin Johansen vandt sølv i 100 m fri og bronze i 100 m ryg, og Tóra við Keldu vandt sølv i 100 m fri og bronze i 100 m butterfly og 400 m fri. I Barcelona i 1992 vandt Tóra við Keldu sølv i 100 m fri. I Sydney i år 2000 vandt Heidi Andreasen sølv i 400 m, 50 m og 100 m fri og bronze i 100 m ryg, og i Athen i 2004 vandt Heidi Andreasen bronze i 400 m fri.

Siden 1970 har Færøerne deltaget i OL i skak. Helgi Dam Ziska blev i 2016 den første færøske GM. Siden 2002 har Færøerne deltaget i EM i bridge.

Jon Hestoy repræsenterede i 1982 Færøerne i VM i svømning, og Pál Joensen vandt i 2008 guld for juniorer i 400 m, 800 m og 1.500 m fri i Beograd. Han vandt desuden bronze i 1500 m under VM i Istanbul i 2012, sølv ved EM i Budapest i 2010 og sølv i 800 m og 1500 m fri i Berlin i 2014 samt sølv på kortbane ved EM i Herning i 2013.

Det færøske fodboldlandshold spillede sin første landskamp under ólavsøka i 1930, hvor Island vandt 1‑0. Ud over mod Island var der fra tid til anden landskampe mod Shetland og Orkneyøerne. Den 24. august 1988 spillede Færøerne den første internationalt registrerede landskamp i fodbold. Det var i Akranes i Island, der vandt 1‑0.

Den første landskamp i håndbold for mænd var i 1964 på hjemmebane mod Island. Færøerne opnåede foreløbigt medlemskab af det internationale håndboldforbund i 1970 og fuldgyldigt IHF-medlemskab i 1974. I 1972 deltog håndboldklubben Kyndil Tórshavn i Europa Cup for mænd. I 1976 deltog Færøerne i C-VM-turneringen i Portugal, og i 1980 blev denne turnering afholdt på Færøerne. I 2018 deltog både mænd og kvinder for første gang i VM- og EM-kvalifikationsturneringer i håndbold. I 2021 kvalificerede Færøerne sig for første gang til at deltage i A-gruppen for U-18 og U-20 mænd.

Hvert andet år siden 1985 – med undtagelse af 2021, da covid-19-pandemien forhindrede afholdelse af legene – har Færøerne deltaget i Oyggjaleikir eller Ølege. Isle of Man var initiativtager, og det overordnede formål var at skabe et forum, hvor øgrupper havde mulighed for at konkurrere på lige fod. I internationale turneringer er der mulighed for, at enkelte øboer undtagelsesvis er i stand til at begå sig på højeste niveau. I holdturneringer forekommer dette så at sige ikke. En komité bestående af medlemmer fra de deltagende øsamfund afgør, hvor legene skal afholdes, og i 1989 blev legene afholdt på Færøerne. I 2009 vandt Færøerne Ølegene; de fleste medaljer blev vundet i svømning og atletik.

Fodboldbaner

Flere fodboldbaner er anlagt i storslåede naturmæssige rammer. En af dem er á Eiðinum í Vági på Suðuroy fra 1929. Den første blev anlagt på Sevmýri i Tvøroyri omkring år 1900 og de to næste i hhv. Gundadalur i Tórshavn (1911) og i Klaksvík (1910).

.

Modstridende interesser mellem landbrug og idrætsinteresserede samt det kuperede landskab var hindringer, når fodboldbaner skulle etableres, for de jordlodder, der var bedst egnede til fodboldbaner, var i begyndelsen af 1900-tallet også de bedste til landbrug.

Inden de første egentlige fodboldbaner blev anlagt, spillede man på sandstrande, fx i de tre store bygder Sandavágur, Miðvágur og Sørvágur og på Eysturoy i Gøtu, Fuglafjørður og Eiði, i SandurSandoy og i Sumba på Suðuroy. I Leirvík var en af initiativtagerne kongsbonde, hvorfor det var uproblematisk at få tilladelse til at anlægge fodboldbane i udmarken. Arbejdet blev påbegyndt i midten af 1920’erne, og banen i fuld størrelse var færdig 1932‑33. I Tórshavn var Hoydalar den oplagte mulighed til fodbold, men underlaget var sumpet og ikke tørt nok, og efter tovtrækkeri lykkedes det at få bonden til at afgive Gundadalur nord for byen til formålet.

I Fuglafjørður gjorde terrænet det umuligt at anlægge en fodboldbane i Fløtugerði efter de formelle forskrifter og mål i 1956, og først i 1979 blev banen udbygget til den formelt påkrævede størrelse. Banerne á Mølini i Eiði, i Vestmanna og Sumba bliver ikke længere anvendt til boldspil.

ÍSF og Poul Petersen

Idrætsunionen Ítróttarsambandi Føroya (ÍSF) er i dag rammen om 142 idrætsklubber, der siden 1980 har været organiseret i specialforbund og udviklingsforbund. I 2014 blev det besluttet, at det fremover skulle være forbundene og ikke klubberne, som skulle være medlemmer i ÍSF.

ÍSF blev stiftet d. 4. april 1939 på initiativ af skolelæreren Poul Petersen, som Lagtinget i 1938 havde ansat i en deltidsstilling som idrætskonsulent. På det tidspunkt var han ansat som lærer på Mykines, men han flyttede til Tórshavn, da stillingen blev opnormeret til en heltidsstilling i 1943. Poul Petersen var idrætskonsulent til 1954.

Før ÍSF blev en realitet, var der to gange blevet taget initiativ til at organisere fodboldklubberne i en union: Færøernes Boldspil-Union 1913‑16 og Føroyska Bóltspæl-Sambandið 1930‑33. I 1942 vedtog Lagtinget for første gang at afsætte økonomiske midler med henblik på at yde støtte til gymnastiksale, svømmebassiner og fodboldbaner, og i 1947 blev gymnastik et obligatorisk fag i folkeskolen. Der blev arrangeret inspirationskurser for gymnastiklærere, og man publicerede pjecer med materiale til brug for undervisning i gymnastik og idræt, bl.a. boldspil, svømning og gymnastik.

Poul Petersen var redaktør på idrætsbladet Ítróttartíðindi, og han tog initiativ til Skúlaítróttarmerki Føroya, medaljer inden for idræt. Han udgav desuden en lærebog i svømning, og der blev arbejdet intenst for både arealer til atletik og svømmebassiner over hele landet. Det medførte, at der blev anlagt fodboldbaner i de fleste større bygder, først af grus og senere med kunstgræs.

Både før og efter grundlæggelsen af ÍSF har der været tilbagevendende begivenheder, hvor deltagelsen og spændingen mellem tilskuerne har været stor, også selv om det kun var sejren i den ene konkurrence og ikke et mesterskab, der stod på spil.

Kaproning – en nationalsport

Kaproningens årlige højdepunkt er stævnet i Tórshavn i forbindelse med ólavsøka, hvor det sidste af syv rostævner i juni og juli måned afholdes. Samlet er der over 100 både fordelt på alle bådestørrelser og aldersgrupper.

.

Kaproning med traditionelle robåde regnes for Færøernes nationalsport og har siden 1924 været en fast del af sportsarrangementerne ved ólavsøka. Kaproning er også blevet en fast del af de årlige sommerstævner i bygderne. Det første, Jóansøkustevnan, er fra 1925. Siden kom Norðoyastevnan i 1936, Vestanstevnan i 1945, Varmakeldustevnan i 1951, Eystanstevnan i 1962 og Sundalagsstevnan i 1991. Roning på disse stævner er med til at afgøre FM, Færøernes mesterskab i roning, som har eksisteret siden 1964. Kaproning opdeles i aldersklasser og forskellige bådestørrelser samt for kvinder og mænd. Børn og teenagere konkurrerer i 5-mannafør, piger og kvinder i 5-mannafør og 6-mannafør og drenge og mænd i 5-mannafør, 6-mannafør, 8-mannafør og 10-mannafør. Den store finale er ved ólavsøka den 28. juli.

Videre læsning

Læs mere om kultur på Færøerne

Læs også om

Se alle artikler om kultur

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig