Gøtugjógv (Bygd)

Gøtugjógv har 44 indbyggere og er på 6 merkur fæstejord, som er fordelt på to fæstere. Fårebesætningen er på 100 dyr.

Stedet har navn efter en gjógv (bjergkløft). En bondesøn fra gården Húsgarður i Syðrugøta flyttede hertil i 1600-tallet, og omkring år 1800 blev gården delt i to gårde. Senere bosatte flere sig i området. Da der i 1852 blev bygget en bro over kløften, blev Gøtugjógv det mest centrale sted i Gøta, hvor den første skole blev bygget i 1890. En ny skole blev opført i 1929 og siden udvidet i flere etaper, senest i 2010.

I 1924 blev missionshuset Betania bygget; det er nu revet ned, men et nyt er under opførelse. I 1930’erne byggede afholdslogen N.I.O.G.T. (Nordisk Independent Orden af Good Templars) Glottin. Også brødremenighedens sal Filadelfia opførtes i bygden.

Pengeinstitutter, posthus og handel har også ligget i Gøtugjógv, men fremtidige omstruktureringer i postvæsenet kan vise sig at ændre dette.

Den nye Gøtu Kirkja, som blev bygget i stedet for den gamle kirke i Norðragøta, stod færdig ved Gøtugjógv i 1995. Kirken, som blev indviet 25. juni under tilstedeværelse af dronning Margrethe 2. og nordiske biskopper, er udsmykket med store glasmalerier af Tróndur Patursson.