Nyudklækkede studenter fra Miðnámí Kambsdali fejrer dagen på stranden i Syðrugøta d. 22. juni 2021.

.

Syðrugøta har 479 indbyggere og er på 32 merkur og 10 gyllin. Heraf er 25 merkur og 10 gyllin fæstejord fordelt på 7 fæstere. 5 merkur er odelsjord. Den største fæstegård, Húsgarður, er på 10 merkur og 4 gyllin og er bygdens ældste. Fårebestanden er på 926 dyr.

Arkæologiske undersøgelser har påvist, at der har været bosættelse så tidligt som i landnamstiden, og ifølge sagn har Tróndur í Gøtu haft en gård på stedet. Der er bl.a. fundet spor efter en kirkegård, hvilket tyder på, at der også har været en kirke i Syðrugøta.

Fåreavl har her som andre steder ikke nogen større økonomisk betydning mere, men i Syðrugøta er der en mælkeproducerende gård. Siden mellemkrigstiden har der været virksomheder, der fremstillede fiskeprodukter som fx fiskemel og sildeolie. I 1929 åbnede en fiskefabrik med produktion af klipfisk, men den flyttede til Norðragøta, hvor udbygning af havnen gav bedre muligheder.

Siden 1960 har uldspinderiet Tøtingarvirkið været en vigtig arbejdsplads i bygden. Virksomheden blev nedlagt i 1986, men åbnede på ny i perioden 1991‑2010. Her fremstilledes garn af færøsk uld samt et stort udvalg af strikvarer. Bygningerne bruges i dag til andre formål, bl.a. i forbindelse med G! Festival og andre kulturelle begivenheder.

Landets største rederi, Varðin, har hovedsæde i Syðrugøta. Til rederiet hører flere af de skibe, som fisker pelagiske fiskearter på Færøerne.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig