Udflytterbygden Runavík har siden 1967 navngivet Færøernes tredjestørste kommune. I 1916 bosatte de første indbyggere sig i Runavík, men både her og i Saltangará begyndte befolkningstallet først for alvor at vokse i perioden efter 2. Verdenskrig, hvor erhvervsliv og fiskeri ekspanderede. Befolkningstallet i Runavíkområdet voksede i perioden 1955 til 2021 fra 493 til 2.129. Der er 591 indbyggere i selve Runavík.
Marketalsbygden Glyvrar har 433 indbyggere og er på 16 merkur fæstejord fordelt på tre fæstere. Der er ingen odelsjord, og fårebesætningen er på 342 dyr.
I udflytterbygden Saltangará er den første beboelse registreret i 1846. Den blev tidligere også kaldt Heiðarnar (Hederne), hvilket stadig bruges af mange. Her havde embedsmændene i Tórshavn deres tørveheder, hvorfra tørv til brændsel blev fragtet med robåde til Tórshavn. Det fortælles, at fæstebønderne i Glyvrar længe var imod, at nogen bosatte sig på stedet. Saltangará har i dag 1.069 indbyggere.
Den gamle Nes Kommuna, som bestod af bygderne Glyvrar, Saltangará, Runavík, Lamba, Skipanes, Søldarfjørður, Toftir, Rituvík og Æðuvík, blev i 1967 delt i to selvstændige kommuner, Nes Kommuna og Runavíkar Kommuna. Sidstnævnte kom efter en folkeafstemning til at bestå af bygderne Glyvrar, Saltangará, Runavík, Lamba, Skipanes, Søldarfjørður og de to udflytterbygder Rituvík og Æðuvík, der ligger på marketalsbygden Toftirs territorium. Desuden er kommunen i perioden 2005‑09 fusioneret med de tre tidligere kommuner Funnings-Elduvíkar, Oyndarfjarðar og Skála Kommuna.
Runavíkar Kommuna samarbejder med nabokommunerne på skoleområdet, sundheds- og ældreområdet, daginstitutioner, børneværn, brandkorps m.m.
Glyvrar, Saltangará og Runavík udgør i dag en sammenhængende bymæssig bebyggelse og vil i det følgende blive belyst samlet, ofte som Runavík.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.