Runavíkområdet, 2021, med bygderne Runavík nederst, Saltangará i midten og Glyvrar øverst. Alle tre bygder er vokset sammen til en sammenhængende bebyggelse.

.

Rundkørslen ved den nye tunnelindgang i Runavík december 2020. Eysturoyartunnilin er statsejet, men finansieres med bompenge fra bilisterne. Tunnelen er bygget af entreprenører i NCC og har kostet omkring 1 mia. kr.

.
Kort over sysler og kommuner.
Kort over sysler og kommuner.
Af .

Kommunernes indbyggertal pr. 1. januar 2022.

.

Udflytterbygden Runavík har siden 1967 navngivet Færøernes tredjestørste kommune. I 1916 bosatte de første indbyggere sig i Runavík, men både her og i Saltangará begyndte befolkningstallet først for alvor at vokse i perioden efter 2. Verdenskrig, hvor erhvervsliv og fiskeri ekspanderede. Befolkningstallet i Runavíkområdet voksede i perioden 1955 til 2021 fra 493 til 2.129. Der er 591 indbyggere i selve Runavík.

Marketalsbygden Glyvrar har 433 indbyggere og er på 16 merkur fæstejord fordelt på tre fæstere. Der er ingen odelsjord, og fårebesætningen er på 342 dyr.

I udflytterbygden Saltangará er den første beboelse registreret i 1846. Den blev tidligere også kaldt Heiðarnar (Hederne), hvilket stadig bruges af mange. Her havde embedsmændene i Tórshavn deres tørveheder, hvorfra tørv til brændsel blev fragtet med robåde til Tórshavn. Det fortælles, at fæstebønderne i Glyvrar længe var imod, at nogen bosatte sig på stedet. Saltangará har i dag 1.069 indbyggere.

Den gamle Nes Kommuna, som bestod af bygderne Glyvrar, Saltangará, Runavík, Lamba, Skipanes, Søldarfjørður, Toftir, Rituvík og Æðuvík, blev i 1967 delt i to selvstændige kommuner, Nes Kommuna og Runavíkar Kommuna. Sidstnævnte kom efter en folkeafstemning til at bestå af bygderne Glyvrar, Saltangará, Runavík, Lamba, Skipanes, Søldarfjørður og de to udflytterbygder Rituvík og Æðuvík, der ligger på marketalsbygden Toftirs territorium. Desuden er kommunen i perioden 2005‑09 fusioneret med de tre tidligere kommuner Funnings-Elduvíkar, Oyndarfjarðar og Skála Kommuna.

Runavíkar Kommuna samarbejder med nabokommunerne på skoleområdet, sundheds- og ældreområdet, daginstitutioner, børneværn, brandkorps m.m.

Glyvrar, Saltangará og Runavík udgør i dag en sammenhængende bymæssig bebyggelse og vil i det følgende blive belyst samlet, ofte som Runavík.

Befolkningsudviklingen i Runavík, Saltangará og Glyvrar 1966‑2021.

.

Havneudbygning og arbejdspladser

I begyndelsen af 1900-tallet var der planer om at anlægge en større havn i området pga. den gode beliggenhed, og fordi det lå uden for alle tidevandsstrømme. Havnen blev imidlertid ikke bygget, bl.a. fordi man i sognekommunen mente, at der var for dybt, og at der krævedes en læmole til beskyttelse mod nordlige vinde og de medfølgende bølgegange. Desuden mente man, at der var for få indbyggere i området til, at anlægsarbejdet kunne betale sig.

Den lokale erhvervsmand Símun Simonsen á Høgabóli bekostede derfor selv en anlægsbro i Saltangará i 1909 i forventning om, at kommunen ville bygge en større havn senere. Dette skete imidlertid ikke, da man ikke kunne enes om placeringen. Et nyt forslag blev lagt frem i 1930, men blev opgivet af økonomiske årsager. Under den britiske besættelse under 2. Verdenskrig begyndte man i 1940 at bygge en pier med kaj, som stod færdig i 1947. Udbygningen af havneområdet er, med enkelte afbrydelser, fortsat siden. Et nyopført havneanlæg blev taget i brug i år 2000, og man fortsætter med anlæggelse af en dybvandshavn på helt op til 15 meter, hvor store skibe skal kunne lægge til. Der kommer årligt flere krydstogtskibe til Runavíkar Havn, der inden for de sidste 60‑70 år har udviklet sig til at blive er regionalt kraftcenter.

Dertil kommer småbådehavne både i Runavík og i andre bygder i kommunen samt et relativt nyt havneanlæg ved Glyvrar. Dette benyttes fortrinsvis af laksekoncernen Bakkafrost, som er områdets største arbejdsplads med 700 ansatte. Også i Søldarfjørður findes et havneanlæg. Faroe Origin producerer andre fiskeprodukter end laks og har ca. 120 ansatte. Ved Runavíkar Havn har en supplybase fungeret som base for olieprojektering ved Færøerne; i de senere år har denne dog været mindre aktiv.

Dertil kommer flere andre afledte arbejdspladser inden for det maritime område, servicevirksomheder og butikker samt hoteller og spisesteder.

Runavík er en færøsk bygd på det sydlige Eysturoy. Runavík danner bebyggelse på østsiden af Skálafjørdur.

.

Kirker og forsamlingshuse

Runavíkområdets sognekirke er Glyvrar Kirkja fra 1927. Den blev tegnet af den daværende sognepræst i Nes, Vilhelm Nielsen, og blev i 1981 ombygget efter tegninger af arkitekten J.P. Gregoriussen med en tilbygning inspireret af de færøske bådehuse. I 1968 fik brødremenigheden forsamlingshuset Berøa i Saltangará; det var det tidligere forsamlingshus Ebenezer i Tórshavn, som blev taget ned og genrejst i bygden.

Indre Mission har et missionshus, frikirken Livets Ord har et forsamlingshus, og Jehovas Vidner har en rigssal.

Glyvrar Kirkja består af den gamle bygning fra 1927 og til venstre tilbygningen fra 1981. Hvert år danner kirken ramme om flere kunstudstillinger. Ved ferniseringerne er der altid musik, og for det meste deltager kunstneren også for at fortælle om sine værker og udstillingen. Der er planer om at bygge en ny kirke i løbet af de nærmeste år.

.

Sundhed og sociale institutioner

Runavík er administrationscenter i Runavíkar Kommuna og har en vigtig fiskerihavn med betydelig eksport. Erhvervslivet er rigt meden del mindre maskinfabrikker, byggefirmaer og mange servicevirksomheder og forretninger. Langs hovedgaden findes forretninger, virksomheder og kulturinstitutioner.

.

I 1927 blev der oprettet en lægepraksis med tilhørende lægebolig i Saltangará, tegnet af H.C.W. Tórgarð. Praksissen dækkede et større omkringliggende område; i dag er Runavík centrum for en omfattende service på sundhedsområdet med læge, tandlæge, jordemoder, distriktspsykiatri, laboratorium, apotek m.m.

Pleje- og alderdomshjemmet Eysturoyar Røktar- og Ellisheim, der i 1984 blev oprettet for hele Eysturoy, er blevet udvidet flere gange og har i dag 70 pladser. Det har, siden ældreomsorgen ved lov i 2015 blev overført til kommunerne, været et led i samarbejdet inden for ældreomsorgen mellem kommunerne ved Skálafjørður og administreres under fællesinstitutionen Roðin.

Den lokale kvindeforening Kongshavnar Kvinnufelag oprettede i 1982 en institution for børn. Der er siden oprettet flere daginstitutioner til børn med vuggestue, børnehave og fritidsskole samt andre tilbud for børn og unge.

Skole og undervisning

Skoleundervisningen i bygderne ved Skálafjørður begyndte i 1840, hvilket var meget tidligere end andre steder. Den første skolebygning med lærerbolig blev opført i 1845 i Saltnes, hvorfra læreren underviste i flere bygder. Efter at bygdeskolerne blev nedlagt i 1854, blev undervisningen først genoptaget i 1870, to år før den nye skolelov i 1872. I 1890 fik Glyvrar en skole.

I 1958 blev en ny skole indviet i bygden, som foruden klasselokaler også havde faglokaler, gymnastiksal og tandlægeklinik. Bygningen blev tegnet af den lokale arkitekt Niels Pauli Hansen. Fra 1960 blev her også undervist til præliminær- og realeksamen, og i 1976 kunne Runavíkar Kommunuskúli indvies med både realafdeling og 8.-10. klasse.

Den nyeste centralskole i Runavíkar Kommuna, Skúlin við Løkin fra 2008, har en lang række faciliteter.

Kultur og idræt

Bylgjan, som er en kombination af en idrætshal og et kulturcenter, er en håndboldhal fra 1980’erne, der er blevet udbygget til en gymnastik- og multihal i 2014. Håndboldhallen var 1.100 m2 og blev udbygget med 2.400 m2. Hallen er opført af BBP Arkitekter, og bygherrer er Runavíkar Kommuna og Lokale og Anlægsfonden.

.

Bylgjan, som er en kombination af en idrætshal og et kulturcenter, er en håndboldhal fra 1980’erne, der er blevet udbygget til en gymnastik- og multihal i 2014. Håndboldhallen var 1.100 m2 og blev udbygget med 2.400 m2. Hallen er opført af BBP Arkitekter, og bygherrer er Runavíkar Kommuna og Lokale og Anlægsfonden.

.

Det lokale bibliotek, Bókasavnið við Løkin, er, sammen med kulturhallen Løkshøll, en del af det nye skolekompleks i Runavík og arrangerer jævnligt kunstudstillinger.

Lokalmuseet Forni i Glyvrar blev grundlagt i 1986 og er indrettet i Niels Pauli Hansens private hjem, et funkishus, som han selv har tegnet og opført. Her er udstillinger med værktøj til både udendørs og indendørs arbejde og en butik med varer fra 1930’erne. Museet har også skiftende udstillinger med forskellige kulturhistoriske emner. Niels Pauli Hansen satte sit præg på både private huse og offentlige bygninger i området.

Inden for idrætten er man aktiv i badminton (Nápur), bueskydning (Bogaskjótifelagið Ørvur), håndbold (Tjaldur), idræt for handicappede (Ítróttarfelagið Svanur), kaproning (NSÍ kappróður), fodbold (NSÍ), gymnastik (Støkk), taekwondo (Hwarang Føroyar), golf (Eysturoyar Golffelag), ridning (Ríðifelagið Sleipnir) og billard (Skálafjarðar Billardfelag).

Idrætshallen og kulturcenteret Bylgjan på ca. 3.500 m2 stod færdigt i 2014. Anlægget, som er både tegnet og opført af det københavnske firma BBP Arkitekter, er udstyret med store vinduer, som forener hallen med den omkringliggende natur. Her er aktiviteter inden for både gymnastik, håndbold, badminton og bueskydning m.m., og der afholdes konferencer, koncerter og andre kulturelle aktiviteter. Der er planer om at udvide Bylgjan med en svømmehal.

Blandt de kommunale kulturtiltag kan nævnes Laksatorgið (laksetorvet), som afholdes hvert år i juli og er et udendørs marked med smagsprøver, diverse udsalg og underholdning for både børn og voksne. I november afholdes Býarskáði: Efter at have pyntet op til jul er der et par dage med koncerter og anden underholdning, og hvor butikkerne holder længe åbent.

Sidst i april bliver der hvert år afholdt en kulturuge med koncerter, skuespil, kunstudstillinger og idræt. Hvert andet år afholder det lokale erhvervsliv konferencen Faroexpo i Runavík med udstilling af produkter og forskellige sociale og kulturelle arrangementer.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs videre om

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig