Fuglafjørður (Bygd) og Fuglafjarðar Kommuna

Fuglafjørður udgør sammen med udflytterbygderne Hellur og Kambsdalur Fuglafjarðar Kommuna.

Marketalsbygden Fuglafjørður, nævnt i Hundabrævið, har 1.561 indbyggere og er på 32 merkur og 1 gyllin. 6 merkur er fæstejord, og 26 merkur og 1 gyllin er odelsjord. Fæstejorden er fæstet af en fæster. Fårebesætningen er på 1.529 dyr.

Bygden og fjorden ligger godt beskyttet mod de fleste vindretninger. Den er omgivet af høje fjelde, højest er det 737 m høje Blábjørg mod vest og Húsafelli på 626 m mod øst.

Bosættelsen daterer sig fra vikingetiden, hvor der ved udløbet af den største å også var anløbsplads til skibe og både. I fjeldene findes ruiner af huse som fx Uppi á Húsum, hvortil man søgte tilflugt fra sørøvere, og huse som Eingilska hús, det engelske hus, hvorfra man holdt udkig efter sørøvere.

Med frihandelen i 1856 kom der flere handelsvirksomheder, der købte fisk til produktion af klipfisk. Bygdens første fiskeskib, Florence, blev købt i Storbritannien i 1892 af S.P. Petersen, der havde etableret sig som købmand i 1887. Han ejede også størstedelen af de skibe, som kom til efterfølgende. Fiskeriet og fiskeproduktionen betød, at indbyggertallet fordobledes over en kort periode.

En anløbskaj til større skibe blev bygget omkring 1910. Efter 2. Verdenskrig og i begyndelsen af 1950’erne blev havneområdet udvidet betragteligt og gav plads til mange virksomheder, og der er i dag stor kajplads. Både færøske og udenlandske skibe anløber jævnligt havnen med deres fangster eller for at bunkre ved oliedepotet. Der findes også en havn til småbåde.

Der er produktionsanlæg på land til lakseyngel, og på fjorden er der opdrætsanlæg til laks. Et værksted fremstiller fiskefodringsbåde til både det lokale marked og til eksport. Den største virksomhed er fiskemels- og laksefoderfabrikken Havsbrún, som i dag ejes af P/F Bakkafrost. Dertil kommer Pelagos, der forarbejder produkter af pelagiske fiskefangster til eksport. For at få tilstrækkelig kapacitet af fryselagre til de fremstillede produkter har P/F Bergfrost sprængt et hulrum i fjeldet ved havnen. Her er frysekapacitet til 30.000 tons.

Den gamle stenkirke i Fuglafjørður fra 1871 blev i 1984 afløst af en moderne kirke med 460 siddepladser tegnet af den danske arkitekt Holger Jensen. En lokal bygmester, Sveinbjørn á Horni, stod for byggeriet. Med sin gode akustik og et orgel bygget af Marcussen & Søn med 26 stemmer er kirken særdeles velegnet til koncerter.

Missionshuset Thabor blev opført i 1924. Brødremenighedens første mødesal, Siloa, fra 1924 blev afløst af et nyt Siloa i 1992. Efter at den gamle mødesal blev revet ned, blev der på stedet rejst en statue af brødremenighedsprædikanten Victor Danielsen, som boede i Fuglafjørður.

Bygdens første skole blev opført i 1882. En ny blev bygget i 1936, og fra 1958 kunne man tage præliminæreksamen. Skolen er siden blevet udvidet flere gange.

Fuglafjørður er kendt for allerede i begyndelsen af 1900-tallet at have modtaget mange fremmede fiskeskibe, især norske. Derfor kom den kulturelle påvirkning udefra tidligt i bygden i form af bl.a. moderne danse og harmonikaspil. Harmonika har siden været et populært instrument i Fuglafjørður, som også har eget hornorkester, bands og kor samt en teaterforening.

I 1954 åbnede et bibliotek på privat initiativ, og i 1977 overgik det til kommunalt regi. I 2002 åbnede Mentanarhúsið, et kulturhus, som har en lang række aktiviteter, ofte i samarbejde med Nordens Hus i Tórshavn.

ÍF, Ítrótttarfelag Fuglafjarðar, stiftet i 1946, var oprindelig en fodbold- og håndboldklub, men er i dag en paraplyorganisation for flere idrætsgrene. Fuglafjarðar Svimjiefelag, stiftet i 1975, og gymnastikforeningen Flog, stiftet i 1989, er selvstændige foreninger. KFUM- og KFUK-spejderne har klubhus i Kambsdalur. I bygden er der husflidsforening, pensionistforening og kristelige fællesskaber inden for brødremenigheden og folkekirken.