Det skrivende mediemarked bestod ved udgangen af 2020 af fire aviser: Dimmalætting, Norðlýsið, Sosialurin og Oyggjatíðindi samt en række nyhedsportaler på internettet. Nogle er knyttet til aviserne, mens andre bemandes af en enkelt eller en lille håndfuld medarbejdere. Aviser og portaler finansieres via reklamer og annoncer, private foretagender og mediestøtte.
Historisk har Færøerne haft 27 forskellige aviser, og avishistorien kan deles op i fem perioder: Føringatíðindi udkom ni gange i 1852 og indledte den første periode (1852‑1890). Først i 1877 udkom den næste avis, Dimmalætting. Siden kom den såkaldte gyldne tidsalder (1890‑1946). Frem mod århundredskiftet opstod flere aviser. Den første lokalavis, Norðlýsið, blev grundlagt i 1915. Føroya Sosial Demokrat (senere Sosialurin) begyndte at udkomme i 1927, og Dagblaðið, der senere blev Folkeflokkens talerør, bekendte sig til den borgerlige fløj i 1935. De fleste aviser udkom kun i få år, og avisdebatten var præget af national vækkelse og industrialisering. Den tredje periode (1946‑1990) var præget af partipressens opblomstring. Den kolde krig skabte en klangbund for debatten, og den partipolitiske journalistik blev intensiveret. De fire store partier havde hver deres avis; ud over Sosialurin (Javnaðarflokkurin), Dagblaðið (Fólkaflokkurin) og Dimmalætting (Sambandsflokkurin) udkom 14. september i 1947 og blev siden Tjóðveldis talerør.
Radioen Útvarp Føroyas fremkomst i 1957 reducerede avisernes betydning som nyhedsorganer. Partipressens sammensætning var rimelig stabil indtil 1990’erne. Begyndelsen af den fjerde periode (1990‑2008) stod i krisens tegn. Ca. 13 % af befolkningen udvandrede, avissalget faldt drastisk, og flere aviser lukkede. Kommunismens fald og internetmediernes fremkomst repræsenterede ændringer i hhv. kontekst og publiceringsmuligheder, og avisernes tilknytning til de politiske partier blev mindre. Sosialurin lancerede Internet Sosialurin i 1998, og flere små nyhedsportaler fulgte trop.
I den femte periode (2008 til nu) ses de samme voldsomme ændringer i medielandskabet som i andre lande. Aviserne kompenserede for nedgangen i avissalget efter finanskrisen med onlineabonnementer, som ikke var lige så indtægtsgivende. Indtægter fra reklamer og annoncer blev yderligere udfordret af de amerikanske techgiganter, som gav en platform til billigere annoncer og reklamer. Dimmalætting blev efter en konkurs relanceret som ugeavis i 2014.
De private mediers ressourcer kom aldrig op på samme niveau som før finanskrisen. Regeringen besluttede i 2016 at støtte disse i form af en årlig støtte på 2 mio. kroner.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.