Musik på Færøerne

Korsang kan siges at være færingernes musikalske yndlingsbeskæftigelse. I 1925 overtog organist, komponist og lærer Jógvan Waagstein ledelsen af Thorshavns Sang- og Musikforening, som i 1933 skiftede navn til Havnar Sangfelag. Og flere af de større bygder udmærkede sig også ved korsang. Toftakórið, som stiftedes i 1935 af den karismatiske lærer og sangkomponist Hans Jákup Højgaard, hvis indspilninger stadigvæk fylder en del af sendefladen i Kringvarp Føroya, er således en betydelig eksponent for traditionel færøsk kormusik. Brødremenighedernes korsang hørtes også tidligt i århundredet ved Sangkórið í Betesda, Klaksvík (1926) og Sangkórið í Ebenezer, Tórshavn (1936). Kórsamband Føroya har siden 1967 arrangeret korfestivaler, som hvert år bliver afholdt på flere af øerne. Primus motor i denne forbindelse var korleder og musiklærer Ólavur Hátún. Her høres musik efter ældre færøske komponister som Højgaard, Waagstein, Petur Alberg samt moderne musik af Pauli í Sandágerði, Kári Bæk, Leif Hansen, Bjarni Restorff, Tróndur Bogason og Sunleif Rasmussen. Tarira, Tórshavnar Kamarkór, Tórshavnar Mannskór og Kór Gøtu Kirkju er markante nuværende kor. Det store kor-event afholdes under ólavsøka, hvor et kor på ca. 250 sangere synger foran Lagtinget ved åbningen af lagtingsåret.

Føroya Symfoniorkestur blev stiftet i 1983, samme år som Nordens Hus blev indviet. Under ledelse af Bernharður Wilkinson opfører orkesteret klassiske værker, nyere moderne færøsk musik og samarbejder med rytmiske musikere. Orkesteret stod for uropførelsen af Sunleif Rasmussens første symfoni, Oceanic Days, som fik Nordisk Råds musikpris i 2002. Aldubáran er et ensemble, som blev stiftet i 1995 af nyuddannede klassiske musikere og har til formål at spille ny færøsk kompositionsmusik. Ensemblet tæller 14 medlemmer. I 2006 foranstaltede de opførelsen af Færøernes første originale opera Í Óðamansgarði med libretto af Dánjal Hoydal efter William Heinesens novelle Den gale mands have og med musik af Sunleif Rasmussen. Den klassiske musik har også sin egen festival, Summartónar, som siden 1992 har sat ny musik og koncertlokaliteten i fokus. Her kan man opleve musik i traditionelle koncertrum, bygninger, kirkehuse og i naturlige koncertsale i form af grotter og andre friluftslokaliteter.

Jazzen kom til Tórshavn i begyndelsen af 1920’erne. Jazzensemblet Goggan er legendarisk i denne forbindelse; Sjónleikarhúsið í Tórshavn, som stod færdigt i 1926, var gruppens faste spillested til midten af 1970’erne. Tórshavnar Stórband blev stiftet af saxofonisten og musiklæreren Brandur Øssursson i 1972. Bandet skiftede navn til Tórshavnar Bigband i 1994 og spiller både moderne og traditionel bigbandmusik sammen med udenlandske og færøske musikere og orkesterledere.

Havnar Jazzfelag blev stiftet i 1976 af bl.a. tilflytteren Kristian Blak. Spillestedet Perlan i Tórshavns bymidte blev hjemsted for foreningen og for progressiv musik i Tórshavn. I forlængelse heraf arrangeredes Tórshavnar Jazz, Fólka og Blues Festival i 1984, som siden 2009 har heddet Vetrarjazz. Musikforlaget Tutl blev stiftet i 1979 i jazzforeningens regi og forestår i dag musikudgivelser inden for alle genrer. To kommunale spillesteder er åbnet i Tórshavn: det nye Perla i 2014 og Reinsaríið i 2017. Sammen med baren og spillestedet Blábarr danner de ramme om den rytmiske musik i byen. Her kan man høre Plúmm, Yggdrasil, Gø og andre nyere færøske jazzartister og progressive musikere.

Popmusikkens udbredelse tog fat i midten af 1950’erne med grupper som Tey av Kamarinum, Simme og Ljómlið, som skrev deres eget materiale. Faroe Boys med den karismatiske Robert McBirnie som frontfigur var Færøernes første supergruppe med succes i Island og på Færøerne, indtil de blev opløst i 1967. 1970’erne var præget af progressive strømme inden for den rytmiske musik, hvor grupper som Straight Ahead og Hjarnar fra Klaksvík var centrum med den produktive rockmusiker Jørgen Dahl som drivkraft og komponist.

I samme årti slog også folkemusikken igennem med gruppen Harkaliðið og den samfundskritiske troubadour Kári P. samt Hanus G. Johansen, som komponerer melodier til Poul F. Joensens digte. I 1980’erne dominerede folk-rockgrupperne Frændur, Terji og Føstufressar lydbilledet med melodiske sange, som er blevet folkeeje. Samtidig vandt den gennemproducerede og synthbaserede musik frem med gruppen Les îles Féroé og produceren Óli Poulsen.

G! Festival i Gøtu, som voksede ud af musikfællesskabet GRÓT, er en festival og platform for ny progressiv rytmisk musik. De fleste progressive færøske navne har optrådt der, eksempelvis gruppen Orka med Jens L. Thomsen, som udelukkende spiller med elektronik og alternative instrumenter, og Byrta med sangskriveren Guðrið Hansdóttir og Jens Rasmussen samt internationalt anerkendte solister og grupper som Lena Andersen, Eivør, Teitur og Hogni.

Summarfestivalurin i Klaksvík med ca. 10.000 gæster er landets største musikalske event. Festivalen afholdes i august og har siden 2004 været tiltænkt det populære og nostalgiske, og den har været platform for store udenlandske og færøske navne. Udenlandsk og færøsk countrymusik kan også høres ved Countryfestivalurin i Sørvág, hvor man hører færøske artister som Hallur Joensen og Kristina Bærentsen. I Tórshavn markeres sommeren med to festivaler omkring ólavsøka: Voxbotn og Tórsfest, som hvert år lægger scene til populære færøske og udenlandske navne.

Sunleif Rasmussen er født i Sandur og komponerer værker for klassiske ensembler fra soloværker til symfonier. Han blev uddannet fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1995 og har siden vundet en række priser, bl.a. Sonnings Talentpris for unge kunstnere i 1991, Kunstfondens treårige arbejdslegat i 1997 og Nordisk Råds musikpris i 2002; sidstnævnte for symfonien Oceanic Days. Hans stil spænder vidt inden for den nye kompositionsmusik både i tekniske og betydningsmæssige henseender. I sine værker lader han den færøske natur og sangtradition indfinde sig som musikalske spejlbilleder fx i form af vindens susen spillet af en træblæser, en fuglekakofoni gengivet af strygere eller intonationer med umiskendelige referencer til salme-, kvad- og visemelodier.

Sunleif Rasmussen var medstifter af komponistforeningen Felagið føroysk tónaskøld og har blandt andet været underviser på læreruddannelsen i Tórshavn fra 2004 og uddannelseslektor fra 2010. I 2019 var han med til at stifte den kreative uddannelse i musik og litteratur i Tórshavn.

Eivør Pálsdóttir er født og opvokset i Syðrugøta og begyndte sin sangkarriere som ung teenager bl.a. i gruppen Clickhaze. I 00’erne arbejdede hun med færøske og nordiske musikere. Hendes første album var det jazz- og folkprægede Eivør Pálsdóttir (2000), og to år senere samarbejdede hun med den internationale gruppe, som udgav det selvbetitlede album Yggdrasil (2002). I 2003 udgav hun Krákan, og i forbindelse med DR Big Bands jubilæum udkom Trøllabundin (2005). Med Larva (2010) og Room (2012) blev elektronika en betydelig del af hendes musikalske univers. Foruden rækken af albummer har Eivør skrevet musik til flere film.

Hos Eivør giver traditionen sig til kende ved, at vokalen er musikkens absolutte centrum. I koncertsituationen bliver originalmusik og parafrase over traditionelle melodier understreget af håndtromme, dans og bevægelse samt den karakteristiske sopranstemme. I sine kompositioner gør hun brug af gamle melodier, og sprogligt bevæger hun sig mellem engelsk, færøsk, norsk, dansk og islandsk. Flere af hendes albummer er udkommet på forskellige sprog. Eivør modtog Nordisk Råds musikpris i 2021.

Teitur Lassen er født og opvokset i Tórshavn. Han er singer-songwriter og slog igennem med debutalbummet Poetry and Aeroplanes i 2003, og gennembruddet førte til en langvarig og travl tur i USA og Canada. I 2006 fik han to danske Grammyer for albummet Under the stars og vandt bl.a. titlen Danmarks bedste sanger.

På Káta hornið fra 2007 synger Teitur på færøsk; adressen Glade Hjørne, som titlen henviser til, er i mange henseender central og betydningsfuld for musiklivet i Tórshavn. Her fandtes byens vigtigste café, Kondittaríið, og musikhandlere. The Singer fra 2008, hvis univers tager udgangspunkt i scener fra kunstnerens eget liv, bidrog yderligere til Teiturs internationale anerkendelse både blandt publikum og kritikere, og det samme gælder Story music og I want to be kind fra hhv. 2013 og 2018.

Teitur har desuden samarbejdet med forskellige internationale artister, og han har skrevet musik til film og tv-serier samt værker for klassiske ensembler og kor.

Læs mere om kultur på Færøerne

Læs videre om

• G! Festival

Læs også om

• Litteratur på Færøerne
• Medier på Færøerne
• Sprog og dialekter på Færøerne
• Teater på Færøerne
• Film på Færøerne
• Traditioner og fortællinger på Færøerne

Se alle artikler om teater, musik og film