Kort over sysler og kommuner.
Kort over sysler og kommuner.
Af .

Norðoyggjar (Nordøerne) er den nordligste øgruppe på Færøerne. De seks øer, Fugloy, Svínoy, Viðoy, Borðoy, Kunoy og Kalsoy, er fra gammel tid blevet opfattet som en administrativ enhed både i kirkelige og i retslige sammenhænge med egen sognepræst og eget lokalting. Det ses i dokumentet Hundabrævið fra 1350 og i tingordningen Skipan um Tingfaratoll fra år 1400, hvor Norðoyggjar bliver omtalt som en enhed. I dag udgør øerne ét syssel, Norðoya, og er delt op i to præstegæld.

Med kommuneloven af 1872 blev Norðoyggjar også en kommunal enhed, der efterhånden deltes i flere selvstændige kommuner. I 2021 bestod Norðoyggjar af de fem kommuner Klaksvíkar, Kunoyar, Viðareiðis, Hvannasunds og Fugloyar Kommuna.

På Norðoyggjar som på Færøerne i øvrigt er de perifere landbrugsbygder blevet udfordret af både fiskerisamfundets centralisering og fremvæksten af de nye tertiære erhverv på både det private og det offentlige område, og de er i mange tilfælde stagneret. Udviklingen og befolkningsvæksten er blevet centraliseret til de større pladser med gode havneforhold og kommunikationsforbindelser. Lakseopdrættet i fjordene og farvandene omkring Færøerne har imidlertid i den nyeste tid skabt muligheder for at anlægge og sprede virksomheder og arbejdspladser mere jævnt over Færøerne.

Over Fugloyarfjørður er der færgeforbindelse fra HvannasundViðoy til Svínoy og til begge bygder på Fugloy, samt fra Klaksvík til Kalsoy. Til alle de øvrige øer og bygder på Norðoyggjar er der vej- og tunnelforbindelse. Der er desuden regelmæssig helikopterforbindelse både til Fugloy og Svínoy.

Lokaltinget i Norðoyggjar

Vártingið (lokaltinget) i Norðoyggjar har siden de tidligst bevarede lagtingsprotokoller fra 1615 været holdt i Vági (Klaksvík), men ifølge overleveringen har tinget oprindelig været afholdt i Køtlum, en øde slette i fjeldene over Árnafjørður.

Køtlum ligger cirka midt i Norðoyggjar, således at alle har haft nogenlunde lige langt til møder på tinget. Da embedsmændene i Tórshavn i 1500-tallet fik en større rolle på lokaltingene, så de det som en fordel, at det lokale ting blev holdt på mere lettilgængelige steder. Lokaltingene var underretter, og deres domme kunne appelleres til Lagtinget i Tórshavn. Dette blev afholdt på ólavsøka d. 29. juli hvert år.

Ved nedlæggelsen af både Lagtinget i 1816 og lokaltingene i 1852 og 1898 overtog sorenskriveren de retslige opgaver.

Videre læsning

Læs mere om Øerne, byerne og bygderne

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig