Erhverv og arbejdsmarked på Færøerne

Traditionelt er Færøerne en fiskerination, som er afhængig af godt fiskeri og gode markedsforhold. Udviklingen i fiskerierhvervet er uden tvivl udslagsgivende for den færøske økonomi, selv om branchen nu er suppleret med opdrætserhvervet. Erhvervet kan opdeles i fiskeri og videreforædling af hhv. de pelagiske fiskearter og bundfisk.

Traditionelt har man fisket efter bundfiskearterne, for eksempel torsk og kuller, som er blevet forarbejdet og eksporteret til primært det europæiske marked. Denne del af branchen har været udfordret gennem mange år, men i begyndelsen af 2020, før covid-19-pandemien, var markedsprisen for bundfisk opadgående. Covid-19-pandemien skabte dog et vanskeligt og usikkert marked, hvilket naturligt påvirkede prisen. Den store produktion, som endte på lager, påvirkede likviditeten negativt, og pr. december 2020 var der en reel fare for, at dette skulle udvikle sig til en uoverkommelig hindring for virksomhederne. I løbet af 2021 kom der dog langsomt gang i salget igen, og gennemsnitsprisen steg. Samtidig faldt fiskeriet af bundfisk fra havet omkring Færøerne dog betydeligt i 2021, så der er generelt stadig store udfordringer for den del af branchen, der er afhængig af fiskeriet af bundfisk.

Der findes tre pelagiske produktionsanlæg til konsum: Faroe Pelagic i Kollafjørð, Varðin Pelagic i Tvøroyri og Pelagos i Fuglafjørð. I forhold til 2010 er eksportværdien af pelagiske fiskearter fordoblet til i 2019 at være lidt over 1,8 mia. kroner. Rederiet Varðin ejer Varðin Pelagic sammen med Delta Seafood. Varðin og Varðin Pelagic har derved kontrol over både fiskeridelen og forædlingsdelen. Med skibe som Tróndur í Gøtu, Finnur Fríði og Gøtunes er Varðin Pelagics landanlæg sikret en jævn og sikker adgang til de råvarer, der er nødvendige for optimal udnyttelse af virksomheden i Tvøroyri.

Den færøske lakseopdrætsbranche er efter en organisatorisk omkalfatring gået fra at være på vej til at miste sin betydning til at blive en stærk spiller på det internationale marked. Derudover skaber branchen flere vidensjob på akademisk niveau, hvilket ikke tidligere har været kendetegnende for det private erhvervsliv.

Der er tre lakseopdrætsvirksomheder: Hiddenfjord (tidligere Luna), Mowi og Bakkafrost, hvoraf Bakkafrost er den største. Med sine ca. 1.000 ansatte er den samtidig også langt den største private virksomhed på Færøerne. Bakkafrost ekspanderede i slutningen af 2019 ved at købe den skotske lakseopdrætsvirksomhed The Scottish Salmon Company. Derudover ejer Bakkafrost også FÖRKA, som skal omdanne restaffald fra opdrætsindustrien til biogas.

Færøerne befandt sig i 2022 i en absolut højkonjunktur. Flere store skolebyggerier er under opførelse, og store infrastrukturprojekter er i gang. Bygge- og anlægsbranchen har derfor mødt så stor efterspørgsel, at der er opstået mangel på arbejdskraft i sektoren. De to største virksomheder er Articon og J&K Petersen.

Travlheden i bygge- og anlægsindustrien har påvirket håndværksbranchen generelt i form af mangel på arbejdskraft og løninflation. I midten af 00’erne var situationen nogenlunde den samme som i dag. Lovgivningen blev derfor ændret, således at det blev nemmere at ansætte udenlandsk arbejdskraft fra EU, skønt Færøerne står uden for EU og derfor ikke er en del af det europæiske arbejdsmarked. Resultatet er, at der nu er forholdsvis mange udenlandske ansatte i håndværksbranchen. Man frygter dog en kommende periode med lav aktivitet og stilstand.

Også handels- og servicesektoren er vokset under højkonjunkturen. Der er mange små aktører i branchen, men især inden for dagligvarebutikkerne er der sket en udvikling, hvor to store aktører dominerer markedet: SMS-koncernen med butikkerne Miklagarður, Bónus og Mylnan og grossistvirksomheden Poul Hansen med butikkerne Á, Inn og Samkeyp. Dertil kommer Føroya Keypsamtøka (FK) eller Coop/Brugsen på Færøerne, som begyndte i 1952.

Turismen har også gennemgået en rivende udvikling efter flere vellykkede internationale reklamekampagner, for hvilke Visit Faroe Islands sammen med de tilknyttede reklamebureauer har vundet en række priser. Antallet af overnatninger steg med 25 % fra knap 160.000 i 2015 til knap 200.000 i 2019. Det har dog skabt lidt uro, fordi de små, pittoreske bygder har følt sig oversvømmet af turister. Det har medført et øget fokus på intern kontrol med turismen og på dens negative konsekvenser for naturen. Visit Faroe Islands har fx udviklet kampagnen Closed for Maintenance, der bygger på voluntourism-konceptet. Det går ud på, at udvalgte turistattraktioner lukker for indgående turister en bestemt weekend, men at et begrænset antal frivillige kan søge om at deltage i arbejdet med at genoprette naturens balance.

En fjerde branche, der er vokset i de senere år, er shipping. Omkring 320.000 bruttotons er registreret i FAS (Færøsk Internationalt Skibsregister). Registeret omfatter især traditionelle fragtskibe, turistskibe og serviceskibe inden for olieindustrien og opdrætserhvervet. Det vurderes, at ca. 1.800 færinger er ansat i shippingsektoren.

Den omfattende infrastruktur har givet færingerne en stor fleksibilitet, hvad angår valg af bopæl ift. arbejdsplads. Den nyeste undersøiske tunnel, Eysturoyartunnilin, blev taget i brug i december 2020, og i 2023 bliver den undersøiske tunnel mellem øerne Sandoy og Streymoy færdig. I dag har lige under 90 % af befolkningen mulighed for at pendle fra hjem til arbejdsplads uden at skulle med færge, og når tunnelen mellem Sandoy og Streymoy bliver taget i brug, vil over 92 % af befolkningen have mulighed for dette. De indledende undersøgelser i forbindelse med en undersøisk tunnel fra Sandoy til Suðuroy er derudover planlagt, og hvis den bliver en realitet, vil det være under 1 % af den færøske befolkning, der stadig er afhængig af en regelmæssig færgeforbindelse for at kunne pendle.

Derudover er det færøske arbejdsmarked kendetegnet ved, at en relativt stor del af arbejdsstyrken arbejder uden for landet. Nogle er ansat på udenlandske fiskeskibe, andre inden for olieindustrien, mens endnu andre løser opgaver i udlandet for færøske arbejdsgivere. Når en stor andel af arbejdsstyrken ikke er disponibel på det hjemlige arbejdsmarked, kan det mærkes i tider med højkonjunktur. Samtidig er det en fordel, at en del af arbejdsstyrken således ikke nødvendigvis bliver ramt af arbejdsløshed samtidig med det færøske arbejdsmarked i perioder med lavkonjunktur. Det færøske arbejdsmarked er sårbart pga. sin beskedne størrelse, men den omfattende pendling til udlandet skaber den nødvendige fleksibilitet. Det samme gælder for den udenlandske arbejdskraft: I tider med højkonjunktur ansættes mange udlændinge, og i tider med lavkonjunktur er de ikke længere på det færøske arbejdsmarked.

Arbejdsløsheden har længe været lav. Selv efter covid-19-pandemiens første bølge var arbejdsløsheden i september 2020 på 1,6 %. Arbejdsstyrken udgøres af 91 % af befolkningen, og af disse er 89,5 % erhvervsaktive.

Af de erhvervsaktive er 37 % ansat i den offentlige sektor, og 63 % er i den private sektor. I Figur 30 ses, hvordan antallet af ansatte er fordelt på forskellige områder.

Gennemsnitsindtægterne er forholdsvis ens over hele landet. Dog ligger gennemsnitsindkomsten på Norðoyggjar ca. 100.000 kr. over gennemsnitsindkomsten på Suðuroy. Dette kan delvis forklares med, at fiskeriet er særlig dominerende på Norðoyggjar, og at nogle af indkomsterne her er exceptionelt høje. Samtidig er Suðuroy den mest isolerede af de større øer, og der er kun få høj-indkomstarbejdspladser.

På Færøerne findes en rig tradition for, at lønmodtagere organiserer sig i de talrige fagforeninger, mens arbejdsgivere organiserer sig i arbejdsgiverforeninger (se Tabel). Organisationsgraden vurderes til at være blandt de højeste i verden, særligt i den offentlige sektor. Men mens det for nogle år siden var utænkeligt ikke at være organiseret, er dette ikke længere tilfældet, især efter at eksklusivaftalerne ophørte med at være lovlige.

De fleste arbejdere og håndværkere er medlemmer af en fagforening (se Figur). Der er eller har været en fagforening for ufaglærte i mange af bygderne, hvilket især var vigtigt tidligere, hvor den manglende infrastruktur nødvendiggjorde en sådan opbygning. Den fagforeningsmæssige organisering har derfor historisk været geografisk frem for fagområdemæssigt betinget. Arbejderforbundet Føroya Arbeiðarafelag består af 33 lokalforeninger (3.899 aktive medlemmer pr. 1. oktober 2020).

Uden for forbundet står arbejderne i Tórshavn og Klaksvík, som begge steder er delt op i foreninger for hhv. mandlige og kvindelige arbejdere. Selv om de ikke er samlet i en hovedorganisation, er der en vis tradition for, at de fem foreninger forhandler overenskomster sammen. S&K, som organiserer ansatte i kontor og handel, og håndværkerforeningerne er også store på det private arbejdsmarked. Funktionærforbundet Starvsfelagið (før 2021 Starvsmannafelagið) er den største fagforening for offentligt ansatte og organiserer bl.a. medarbejdere i den færøske stat, tværkommunale organisationer og kommuner. Starvsfelagið har dog også tegnet enkelte overenskomster med Føroya Arbeiðsgevarafelag. Disse er primært for ansatte i tidligere offentlige institutioner, fx Føroya Tele og Posta.

De fleste arbejdsgivere, dvs. ca. 500, er organiseret i en arbejdsgiverorganisation. Hele det private arbejdsmarked med undtagelse af rederier af fiskeskibe er samlet under Føroya Arbeiðsgevarafelag, som har ansvaret for ca. 40 gældende overenskomster. Føroya Arbeiðsgevarafelag og dens medlemsforeninger har til huse i Vinnuhúsið, hvor også Rederiforeningen holder til.

Færøske søfolk har historisk været gode til at organisere sig. Allerede i 1896 blev Færøernes Skipperforening grundlagt, og det er dermed landets ældste endnu eksisterende fagforening. Senere kom også navigatører med i denne forening. Sammen med Føroya Maskinmeistarafelag (Færøernes Maskinmesterforening) og Føroya Fiskimannafelag (Færøernes Fiskerforening) varetager disse fagforeninger søfolkenes interesser. Deres forhandlingsparter er hhv. Føroya Reiðarafelag på fiskeriområdet og Reiðarafelagið fyri Handilsskip for ansatte på handelsskibe.

Der er ikke tradition for centralorganisationer på lønmodtagersiden, som man kender det i fx Danmark. Tanken om et færøsk LO/FH har ofte været fremme, uden at det dog er blevet til noget. Da covid-19 brød ud i foråret 2020, og den færøske regering skulle i gang med at lave krisepakker, stiftede en række færøske fagforeninger og -forbund Fakfelagsráðið (Fagforeningsrådet), som skulle tage stilling til spørgsmål af overordnet politisk karakter. Der er fortalere for en færøsk LO-lignende organisation, især for at stå stærkere over for arbejdsgiverne, som jo har organiseret sig med én fælles paraplyorganisation. Dog har disse tanker endnu ikke vundet indpas blandt fagforeningerne.

Læs mere om samfund og erhverv på Færøerne

Læs videre om

• Bakkafrost – virksomhed
• Fiskerierhvervet på Færøerne
• Lakseopdræt på Færøerne
• Havbrug på Færøerne
• Landbrug på Færøerne
• Rederiet Varðin
• Restaurant KOKS
• Salt på Færøerne
• Veltan – Fælleskab
• Energiforsyning på Færøerne

Læs også om

• Befolkning og bolig på Færøerne
• Politik og planer på Færøerne
• Sundhed og omsorg på Færøerne
• Uddannelse og forskning på Færøerne

Se alle artikler om samfund og erhverv