Landbrug på Færøerne

Samtlige odelsbønder og fæstere samt de fleste trølejere driver fårehold. Antallet af voksne hunfår i udmarken er ca. 70.000, og på trøer er der yderligere ca. 2.000. Fåreracen fra landnamstiden findes ikke mere. Man importerede en ny race i 1600-tallet, og siden har der været ubetydelig indblanding af andre racer. Dermed er de færøske får en egen race, der er beslægtet med de gamle racer i nabolandene.

Fårene græsser ude hele året, og man sigter mod, at de har fri adgang til at søge ly mod dårligt vejr, enten i en fold af sten (ból) eller enkle fårehuse. Man samler fårene tre eller fire gange om året. Om foråret for at medicinere og vaccinere, om sommeren for at klippe ulden samt medicinere og vaccinere og om efteråret for at medicinere, udtage slagtedyr samt rekruttere nye hunlam og vædderlam til avl.

Fårehold foregår oftest som hobby, og de fleste odelsbønder og trølejere har kun nogle få dyr hver. Derudover har mange fæstere så få får, at driften ikke er erhvervsmæssig. Fåreholdet fylder dog meget. Alle får slagtes på ejendommen, og ofte er flere familier involverede i slagtningen. Man hænger alt fårekød til vindtørring i et tørrehus, kaldet hjallur. En lille andel af kødet hænger kun i kort tid og spises fersk. Resten hænger længere og spises som fermenteret (ræst) kød, som tørt kød eller som skærpekød (meget tørt kød, der hænger længere end et år). Årligt slagtes ca. 60.000 lam og voksne får, som har en gennemsnitlig slagtevægt på ca. 15 kg. De erhvervsdrivende bønder, som sælger fårekød, får ca. 70 % af momsen refunderet som offentlig landbrugsstøtte.

Fårene er enten hvide, sorte, grå, brune eller brogede, og de klippes kun om sommeren. Uldprisen er lav, og der ydes subsidier til et uldmodtag, hvor fåreholdere kan levere ulden, der sorteres efter kvalitet og farve og afregnes efter kvalitet. Uldmodtaget sælger ulden til højestbydende. Indtil nu har man saltet fåreskindene til eksport, men i 2020 har Lagtinget bevilget støtte til garvning.

Der er i dag 15 stalde med ca. 780 malkekøer. Heraf er ti ældre bindestalde og fem med en eller to robotter. I 2022 er nye robotstalde under opførelse, og man forventer, at et tilsvarende antal bindestalde vil gå ud af produktion.

Ca. 60 % af køerne er af racen dansk holstein og ca. 40 % af den norske race GENO. Bønderne sælger al mælk til det færøske andelsmejeri MBM (Meginfelag Búnaðarmanna), som ejes af samtlige mælkeproducenter, der hver har en omsættelig mælkekvote.

MBM køber ca. 7.500.000 liter mælk årligt, og de producerer 70 slags produkter. Producenterne får knap 1 kr. i subsidier pr. liter mælk. Der er politisk vilje til at opretholde mælkeproduktionen, og mejeriet kan sælge mælken momsfrit som led i forbrugersubsidier til understøttelse af en sund kost hos færøske familier.

Der findes ikke decideret slagtekvæghold, men man sælger kød afledt af mælkeproduktionen. Alle dyr slagtes på gården og sælges direkte til forbrugerne. Producenterne får subsidier for salg af kvægkød, og der ydes ekstra støtte til kalvekød. Fodergrundlaget i kvægholdet er eget produceret græs samt importeret kraftfoder, og man sigter mod en maksimal andel af egenproduceret stråfoder. Der ydes støtte til nyopdyrkning samt egen produktion af stråfoder. Biogasanlægget FÖRKA producerer elektricitet og fjernvarme af organisk affald fra fiskeopdræt og gylle fra mælkeproducenter. Til gengæld modtager bønderne afgasset gylle som kvalitetsforbedret gødning.

Eftersom fæstebønder ikke ejer deres landbrugsjord, har de ofte vanskeligheder med at få bankfinansiering til faste investeringer, medmindre de stiller tilsvarende værdi som garanti. For at imødekomme denne udfordring har Lagtinget oprettet en landbrugsfond, hvis formål er gennem finansiering at styrke landbrugserhvervet. Landbrugsfondens indtægtsgrundlag kommer fra salg af fæstejord til byggeformål, vejanlæg m.m.

Færinger er traditionelt storforbrugere af kartofler, og ca. 80 % importeres, mens resten dyrkes i landet. Rabarber og en række andre grøntsager vokser godt på Færøerne, men de dyrkes kun lidt og fortrinsvis til eget forbrug. Enkelte bønder dyrker dog rabarber, roer, glaskål, radiser, blomkål, hvidkål, gulerødder, rødbeder, porrer m.m. til salg. Ribs, solbær, stikkelsbær og jordbær vokser godt, men dyrkes kun til eget forbrug. For at styrke lokal madproduktion yder Lagtinget støtte til forsøgsprojekter angående kommerciel grøntsagsdyrkning.

I gamle dage spillede kombinationen af fuglefangst, landbrug og fjordfiskeri en vigtig rolle for den traditionelle fødevareforsyning. De sidste hundrede år har jagten på fugle hovedsagelig omfattet lomvie, lunde, alk, sule, skarv og mallemuk. En del fugle og fugleæg blev indfanget i fuglebjerge, mens andre blev fanget på havet. I dag er fugle en delikatesse med kun ringe kvantitativ betydning, idet fangsten er reduceret væsentligt på grund af nedgang i de fleste fuglebestande.

Omkring midten af 1800-tallet blev haren introduceret til Færøerne fra Sydnorge. Haren er efterhånden tilpasset det færøske naturmiljø og trives godt på mange øer. Årlige salg af jagtrettigheder i november og december er et bidrag til landbrugsdriften.

Landet oplever en stigende interesse som turistdestination. Øget færdsel i udmarken afstedkommer i disse år en del konflikter mellem landbobefolkningen og turisterhvervet, men turismeaktiviteten har samtidig åbnet op for nye indtjeningsmuligheder i bygderne, hvor bønder og lokale kan tilbyde guidede ture samt lokale mad- og kulturoplevelser.

Landbrugsmyndigheden Búnaðarstovan driver undervisning og forskning som del af lokale, nordiske og internationale forsøgs- og forskningsprojekter. Der udføres diverse registreringer af traditionelt fårehold, fodringsforsøg med får, samt vækstforsøg med græs, korn, kartofler og bær.

På Búnaðarstovan arrangeres aftenskoleundervisning i landbrugsrelaterede fag. Skolen er åben for alle interesserede, hvor de, som skal overtage en fæstegård, har fortrinsret. Der undervises i biologi og naturlære, plantelære, husdyrlære, maskiner og teknologi, regnskab og økonomi.

Læs mere om Erhverv og arbejdsmarked på Færøerne

Læs videre om

• Bakkafrost – virksomhed
• Fiskerierhvervet på Færøerne
• Lakseopdræt på Færøerne
• Rederiet Varðin
• Hiddenfjord – virksomhed
• Restaurant KOKS
• Salt på Færøerne
• Veltan – Fælleskab
• Energiforsyning på Færøerne

Se alle artikler om samfund og erhverv