Sundhedstilstanden på Færøerne er generelt god. Den forventede levetid og fertilitetsraten er blandt de højeste i Norden, og mens alkoholforbruget historisk har været – og fortsat er – beskedent, er det tidligere forholdsvis høje antal af rygere kraftigt for nedadgående. Dog er der tegn på, at der findes en vis grad af dårlig psykisk trivsel blandt de unge, og man har endnu ikke fundet årsagerne til dette. Der findes tre sygehuse placeret i hhv. den nordlige, centrale og sydlige del af landet samt praktiserende læger og tandlæger fordelt over hele landet. Og den udfordring, man aktuelt oplever med rekruttering af læger, forventes bedret i en nær fremtid.
Landssjúkrahúsið (Landssygehuset) fra 1924. Af Ólavur Frederiksen, 2019.
Begrænset anvendelse
Sundhed og omsorg på Færøerne
Den hvide bygning th. i billedet er den ældste del af Landssjúkrahúsið (Landssygehuset) fra 1924. Den grønne bygning i midten er fra 1968, og den grå tv. er fra 2004. Bagerst i billedet ses den nyeste tilbygning.
Det første tilfælde af covid-19-infektion blev konstateret d. 3. marts 2020. En rigelig og let tilgængelig testkapacitet med hurtige svar, karantæne for alle smittede og deres tætte kontakter samt obligatorisk testning ved landegrænsen medførte et lavt smittetal og et i vidt omfang normalt fungerende samfund.
Sundhedsvæsenets organisering og ressourceforbrug
Sundhedsvæsenets dimensionering, drift og finansiering står Landsstyret for sammen med kommunerne. Der er tre sygehuse i hhv. Tórshavn, Klaksvík og i Tvøroyri. Landssygehuset i Tórshavn er hovedsygehuset med sengeafdelinger til medicinske, kirurgiske og psykiatriske patienter. Desuden er der ambulatorier til øjensygdomme, øre-næse-hals-sygdomme, hudsygdomme og neurologiske sygdomme. Bortset fra hjernekirurgi og brystkassekirurgi praktiseres de fleste specialer inden for det færøske sygehusvæsen. De fleste stillinger er besat af færøske speciallæger, mens andre bliver varetaget af tilrejsende specialister, især fra Danmark. Sygehusene i Klaksvík og Tvøroyri er mindre.
Landssygehuset har været under udbygning de sidste mange år, og en ny psykiatrisk afdeling er næsten færdigbygget. Den samlede sengekapacitet er blevet reduceret de sidste årtier til fordel for kortere indlæggelser og øget ambulant diagnostik og behandling. I tilfælde af behov for mere specialiseret udredning og/eller behandling henvises patienter til udenlandske hospitaler, først og fremmest til Rigshospitalet i København, hvor der også findes et særligt patienthotel for patienter fra Færøerne.
De praktiserende læger, kaldet kommunelæger, er fordelt over hele landet og arbejder enten alene eller i lægehuse. De er offentligt ansat, men hovedparten af deres lønninger er baseret på indtægter fra enkeltydelser, som betales af den offentlige sygesikring. Der er normeret i alt 34 stillinger som kommunelæger, men nogle af stillingerne er besat med vikarer. Lægerne har mulighed for at henvise til behandling i sygehusvæsenet, men også til privatpraktiserende psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og diætister.
Den almindelige tandpleje er privat, men børnetandplejen er kommunal og gratis. Der er i alt 51 tandlæger, hvoraf nogle udelukkende arbejder i børnetandplejen. Skoletandplejen begyndte i slutningen af 1950’erne og er gradvis blevet udbredt til hele landet, således at tandstatus hos børnene generelt er god. Tandlægeydelser bliver delvis betalt af borgerne og delvis med et tilskud fra den offentlige sygesikring.
De samlede offentlige udgifter til sundhedsvæsenet i 2020 var knap 1,4 mia. kr., hvilket svarer til ca. 7 % af BNP. Det samlede antal læger, især speciallæger, set i forhold til befolkningens størrelse er lavere end i Danmark, hvilket skyldes rekrutteringsproblemer. Dette forventes dog at blive et mindre problem i fremtiden, idet mange unge færinger er under uddannelse til læge.
Omsorgens organisering og ressourceforbrug
Socialvæsenet er hovedsagelig en landsopgave med enkelte områder udlagt til den kommunale sektor. Den landsdækkende socialforvaltning forvaltes af en socialstyrelse under Landsstyrets socialministerium. Herigennem forvaltes lovområder for sociale ydelser samt institutioner og service inden for særforsorgen, bestående af bo- og behandlingstilbud, personlig støtte samt beskyttede boliger og værksteder. Den sociale lovgivning på Færøerne er udviklet på baggrund af den danske, og både lovområder og forvaltning er gradvis overtaget fra danske myndigheder og tilpasset færøske forhold. Pensionslovgivningen sikrer alle borgere fra 67 år en folkepension, som beløber sig til 8.240 kr. om måneden for enlige og 6.371 kr. pr. person for ægtepar. Yderligere blev der i 1991 etableret en arbejdsmarkeds- tillægspensionsordning, som i 1997 begyndte udbetaling til personer fra 67 år, der i 2020 beløb sig til 5.740 kr. om måneden.
Desuden sikrer lovgivningen, at alle borgere, som på grund af sygdom eller andre omstændigheder ikke har en indkomst, modtager en basal forsørgelse. Det er Socialstyrelsen, som administrerer revalidering samt arbejdsaktivering og løntilskud til arbejdstilpasningsordninger. Ordninger med aktivering og løntilskud sker hovedsagelig i samarbejde med det almindelige erhvervsliv, men der findes også et selvstændigt drevet revalideringscenter, igennem hvilket arbejdsprøvning kan formidles. Desuden administrerer Socialstyrelsen invalide- og førtidspensioner, der fortsat består af tre niveauer: laveste, mellemste og højeste pension.
Gruppen af personer i aktivering og løntilskudsordninger udgjorde i begyndelsen af 2020 3 % af den samlede arbejdsstyrke mellem 18 og 67 år. Til sammenligning udgjorde andelen af invalide- og førtidspensionister omkring 6 % af den voksne befolkning mellem 18 og 67 år. Hvad angår ældre over folkepensionsalderen, udgjorde gruppen 8 % af den samlede befolkning.
Det er kommunerne, som har ansvaret for ældreplejen, herunder plejehjem og hjemmepleje. Nogle kommuner varetager denne opgave alene, mens andre, især mindre kommuner, indgår i fællesskaber til løsning af opgaverne. Kommunerne har også ansvaret for børneinstitutioner, dvs. vuggestuer, børnehaver og børnehaveklasser. Ligeledes er børneværn udlagt til kommunal forvaltning gennem lokale børneværnstjenester, samlet under en central børneværnsinstitution. I samarbejde mellem landsmyndigheder, fogeden og kommuneforeningen er der oprettet et børnehus efter lignende ordning som i Danmark. Det er børneværnsinstitutionen, der forvalter børnehuset. Institutionstilbud til børn og unge samt familiecenter forvaltes derimod af socialvæsenet.
Socialvæsenet forvalter desuden økonomiske støtteordninger til børnebidrag, børnetilskud samt familietilskud til økonomisk trængte familier. Det er også socialvæsenet, der administrerer støtte til adoptionsydelser, der er de højeste i Norden.
Inden for socialområdet ydes direkte økonomisk støtte til handicaporganisationer og organisationer for ældre samt syns- og hørehæmmede. Det samme gælder for organisationer, der arbejder for børn og unges rettigheder, et værested for psykisk syge samt et krisecenter for voldsramte kvinder.
I 2020 var Landsstyrets årlige udgifter til socialvæsenet på 1,7 mia. kr., og kommunernes udgifter til ældreforsorg og primære sundhedstjenester var 700 mio. kr., mens udgifterne til børn og unge beløb sig til knap 600 mio. kr.
Sundhedstilstanden
Den forventede levetid, når et barn fødes, er 85,3 år for piger og 80,4 år for drenge eller for begge køn 82,7 år (se Figur). Kvinderne har således den længste forventede levetid i Norden og ligger generelt i toppen af befolkningerne i EU. Fertilitetsraten er ligeledes den højeste i Norden med 2,4 barn pr. kvinde (se Figur). Den perinatale dødelighed (dødfødte og døde i første leveuge) er lav; ca. fem pr. 1.000 fødsler, hvilket svarer til det øvrige Norden. Næsten alle fødsler foregår på sygehus. Der er ikke fri abort, men abort kan foretages på lægelig indikation. Antallet af provokerede aborter er derfor lavt og ligger på ca. 20 % af aborthyppigheden i Danmark (ca. 50 pr. 1.000 levende fødsler).
Omkring en fjerdedel af dødsårsagerne kan henføres til hjerte-karsygdomme og en anden fjerdedel til kræft. Resten af dødsårsagerne fordeler sig især over infektionssygdomme, neurologiske sygdomme, lungesygdomme og ulykker. I denne fordeling ligner Færøerne det øvrige Norden. Dødsulykker inkl. trafikulykker har ligget på ca. ti om året. Selvmord er sjældne og har de seneste år ligget på ca. to om året.
Sygdomsforekomsterne er i hovedtræk de samme som i resten af Norden, dog er hyppigheden af inflammatoriske tarmsygdomme højere på Færøerne sammenlignet med de øvrige europæiske lande, og tendensen er stigende. Parkinsons sygdom er også oftere forekommende end i andre nordiske lande. Diabeteshyppigheden svarer nogenlunde til hyppigheden i Danmark, nemlig 6 % type 2-diabetes og 0,7 % type 1-diabetes. Kræfthyppigheden og fordelingen af kræftformer afviger ikke væsentligt fra det øvrige Norden. Kønssygdommene syfilis og gonorré er blevet yderst sjældne i de sidste årtier, og det samme gælder hiv-infektioner.
Forebyggelse og sundhedsfremme
Færøernes alkoholhistorie adskiller sig markant fra de øvrige lande i Norden med et forbud mod alkoholudskænkning og salg af alkohol i perioden 1907‑92, som blev afløst af en ordning med offentlige monopolforretninger til salg af alkohol, som man kender det fra de øvrige nordiske lande bortset fra Danmark. Dette system har bevirket, at det årlige alkoholkonsum pr. person over 15 år i dag er på samme niveau som i 1992, ca. seks liter om året. Og derved er det lykkedes at holde målsætningen med lovændringen, nemlig at liberaliseringen ikke skulle medføre konsumstigning. Spørgeskemaundersøgelser i 9. klasse viser dog, at 13 % af eleverne angiver at have været berusede den sidste måned, og tendensen er stigende.
I de offentlige statistikker er alkoholskader ikke fremherskende. Der er relativt få eksempler på skrumpelever eller andre kendte følger af alkoholoverforbrug. Der er dog et ikke uvæsentligt antal borgere med et problematisk alkoholforbrug. To institutioner til behandling af alkoholmisbrug bliver derfor drevet med offentlig støtte, Blå Kors, som bygger på et kristeligt grundlag, og Heilbrigdið, som bygger på Minnesota-principperne.
Rygning har siden 2. Verdenskrig været almindeligt blandt både mænd og kvinder, inkl. teenagere. De sidste 25 år har myndighederne dog i kampagner advaret mod rygning, især blandt folkeskoleelever. Dette har resulteret i, at antallet af rygere i 9. klasse er faldet drastisk over de sidste 30 år: Hvor andelen af rygere blandt elever i 9. klasse i 1989 var på 30 %, er den nu nede på 7 %. Andelen af voksne, som ryger dagligt, er 19 %, hvilket er en halvering over de sidste to årtier.
Narkotikaforbruget har været relativt beskedent, hvilket givetvis skyldes øernes beliggenhed og de forholdsvis få adgangsveje. Dette har muliggjort en effektiv kontrol ved landegrænsen.
Færøerne har som store dele af verden et overvægtsproblem. Godt 60 % af den voksne befolkning har overvægt (BMI over 25), hvilket er højere end i Danmark, Norge og Sverige og næsten på niveau med Island. Det er især mændene, der lider af overvægt, men tendensen ses også blandt kvinderne, specielt blandt de unge.
Færinger er på nogenlunde samme niveau som resten af Norden vedrørende fysisk aktivitet/inaktivitet. Idrætsaktiviteterne er mange, og en stor del af befolkningen er aktive sportsudøvere både i holdsport og individuelt. Alligevel når ca. 30 % af de voksne ikke minimumsanbefalingerne fra WHO for fysisk aktivitet.
Spørgeskemaundersøgelser tyder på, at en del af ungdommen mistrives. Hvorvidt denne mistrivsel er ny, eller den er et gammelt fænomen, vides ikke. Heller ikke årsagerne er klarlagt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.