Tvøroyri, 2021. Det græstækkede Doktarahúsið fra 1852 huser Tvøroyri Museum. Renoveringen af museets historiske bygning på havnepladsen, Pakkhus 18, ventes færdig i 2024. Kommunen har købt resten af de historiske bygninger. Historisk arkiv åbnede i samme kvarter i 2018. Varðin Pelagic har store produktionsenheder på havneanlægget.
.

Befolkningsudviklingen i Tvøroyri 1966‑2021.

.
Kort over sysler og kommuner.
Kort over sysler og kommuner.
Af .

Kommunernes indbyggertal pr. 1. januar 2022.

.

Den præfabrikerede kirke i Tvøroyri er placeret på et højdedrag og kan ses fra en stor del af bygden.

.

Udflytterbygden Tvøroyri opstod i 1836, da den kongelige monopolhandels første filial blev etableret på den sandede landtange (oyri) ved Tvørás udløb på marketalsbygden Froðbasudmark. Bygden har i dag 859 indbyggere.

Ud over areal til byggegrunde blev der også indhegnet en trøð, som de ansatte ved handelen kunne dyrke til eget brug. Selve etablissementet bestod i monopolhandelstiden af faktorens og medhjælperens beboelseshuse, pakhuse, lossejagt (bred og åben skude), bådehus, anlægsbro samt gæstehus fra 1843 til de kunder, der havde brug for overnatning.

De første år var befolkningsvæksten lille. Da Suðuroy fik sin første læge i 1852, fik han embedsbolig i Tvøroyri, og sysselmanden flyttede fra Hvalba til Tvøroyri i 1854. Sognekirken blev flyttet fra Froðba til Tvøroyri i 1856. Det første posthus uden for Tórshavn blev oprettet i Tvøroyri i 1884. Suðuroy vårting flyttede fra Ørðavík til Tvøroyri i 1895. Samtidig blev der oprettet politistation og arresthus. Det første sygehus blev bygget i 1904 og er blevet udvidet i både 1953 og 1995. Føroya Banki fik en filial i 1922. Det første apotek blev oprettet i 1931 og fik nye lokaler i 1964. Et alderdomshjem blev opført i 1930’erne, og senere kom øens Told og Skat (TAKS) og Almannaverkið (socialkontor) til. Strandferðslan (SSL), Færøernes offentlige trafikadministration, har i dag hovedkontor i Tvøroyri, ligesom Føroya Tele på Suðuroy også har sæde i byen. Tvøroyri har således udviklet sig til at blive øens administrative centrum.

Flere købmænd bosatte sig i bygden efter monopolhandelens ophævelse. Da havfiskeriet med større skibe begyndte i 1870’erne, blev købmændene også redere. Fiskere og arbejdere – både mænd og kvinder – fik arbejde i klipfiskeproduktionen, og mange bosatte sig i Tvøroyri.

Opgangstiden varede til begyndelsen af 1920’erne. Finanskrisen i 1929 medførte også her konkurser og den efterfølgende stagnation i 1930’erne, og fagforeningerne i Tvøroyri tog initiativ til kooperative virksomheder: Ísvirkið i 1929 og AT i 1936. I 1953 oprettedes en filetfabrik, som N.J. Mortensen A/S overtog i perioden 1955‑75. Kooperationen Tvøroyrar Flakavirki opførte en ny filetfabrik på havnen i 1975.

Efter bankkrisen i 1992 og fiskeribranchens nedgang og reorganisering under Føroya Fiskavirking er der kommet nye aktører, bl.a. Delta Seafood, som siden 1995 har produceret nedsaltet og frossen fisk. Varðin Pelagic begyndte i Tvøroyri i 2012 og har bygget store produktionsanlæg i Tvøroyris gamle havneanlæg.

Efter nogle enkle og beskedne anlægsbroer blev landets første egentlige beton-kajanlæg bygget i Tvøroyri i 1924. Det blev forlænget i 1953 og udbygget med en mole. Ved en omfattende udbygning af hele havneområdet i 2014 blev kajanlægget forlænget med 300 m til en dybvandshavn.

Den gamle kirke blev flyttet hertil fra Froðba i 1856, og den blev i 1908 på ny taget ned og flyttet, denne gang til Sandvík. Samme år fik Tvøroyri en ny stor kirke, der kunne rumme 500‑600 mennesker. Grundarealet blev skænket af kirkeværge Daniel Mortensen, og selve kirken blev doneret af A/S J. Mortensen Eftf. Den er tegnet af Viggo Bertram og blev præfabrikeret på Strømmen Trævarefabrik i Norge, hvorfra den kom som byggesæt af tømmer, senere beklædt med jernplader; taget var ligeledes af jern. Kirken hviler på et solidt fundament af basaltsten. I 1953 blev korvinduerne udsmykket med glasmalerier af Ernst Trier, undtaget maleriet i det øverste vindue, som er malet af broderen Holmer Trier i 1988. Under en renovering i 1980 fik kirken ny træbeklædning og blev malet på ny både ud- og indvendig, og 2017 fik den nyt ståltag. Kirkeuret og kirkeklokkerne er fra 1908. Kirken fik et flygel i 1980 og et nyt pibeorgel fra Marcussen & Søn med 18 stemmer i 1986. Døbefont, altertavler, kirkesølv og lysekroner er gaver til kirken, som også har modtaget flere votivgaver.

Sognets bygder havde tidligere hver sin skole. Tvøroyri fik skole i 1884, der fungerede som fællesskole i perioden 1884‑1905. Den blev udvidet i 1915 og i 1927, sidst med S.J. Hofgaard som arkitekt. I 1958 fik den desuden en gymnastiksal og i 1964 en svømmehal.

I Tvøroyri blev det, som det første sted uden for Tórshavn, muligt at tage mellemskoleeksamen i 1924, og året efter kunne man også aflægge præliminæreksamen. Teknisk skole blev oprettet i 1932 og handelsskole i 1935. De to sidstnævnte er de første skoler af denne art på Færøerne. Den kommunale skoles seneste udvidelse var i 1974, da man der også påbegyndte højere forberedelseseksamen (HF). Dertil kommer en nystiftet efterskole, fritidsskole samt vuggestue og børnehave.

Den første og ældste fodboldklub, Tvøroyrar Bóltfelag (TB), blev stiftet allerede i 1892 og var i flere år landets eneste fodboldklub. I år 1900 blev en fodboldbane anlagt på Sevmýri, som dog ikke er i brug længere. I dag foregår størstedelen af idrætten i de nye idrætsanlæg og i idrætshallen i Trongisvágur. Tvøroyrar Hornorkestur (stiftet oprindelig 1904) spiller til de fleste store arrangementer på Suðuroy. Tvøroyrar Bio åbnede i 1922 og blev nedlagt omkring 1990.

Politikeren og digteren Rasmus Effersøe er født i Tvøroyri, og der er rejst et mindesmærke over ham ved hans fødested i Heiðunum i 1957. Købmanden og forfatteren Rich. B. Thomsen, der skrev romaner på dansk, blev født og boede i Tvøroyri. Eilif Mortansson, som blev født og voksede op i Tvøroyri, skrev under pseudonymet Gretha Stevns bl.a. de populære pigeromaner om Susy og Pernille.

Havnemiljø i Tvøroyri fra ca. 1915. Ved kajen ligger en slup og en såkaldt motorbåd, som man begyndte at bygge fra 1905. Fiskepigerne er i færd med at vaske og rense saltet torsk, som skal tørres til klipfisk.

.

Fra handelsvirksomheder til arbejderkooperativer

Ved frihandelens indførelse i 1856 købte den danske købmand T.F. Thomsen monopolhandelens bygninger og anlæg i Tvøroyri, hvor han begyndte sin handelsvirksomhed. T.F. Thomsen fik i 1858 en konkurrent i Johan Mortensen, der også etablerede sig som købmand på stedet. Han var født i Ørðavík og havde tidligere været ansat ved monopolhandelens filialer i Klaksvík og Tvøroyri. De to købmænd engagerede sig i klipfiskeproduktionen og investerede i fiskeskibe. Det førte til, at efter århundredskiftet hørte ca. 35 % af den færøske fiskerflåde, 40‑45 skibe, til i Tvøroyri.

Købmændene i Tvøroyri oparbejdede et samarbejde med lokale købmænd over hele Færøerne som vareleverandører og fiskeopkøbere. A/S J. Mortensen Eftf. havde en overgang 31 fiskeskibe, to fragtdampskibe og ca. 30 handelsfilialer (úthandlar) over hele Færøerne. De drev også bankvirksomhed.

Skibsfiskeriet og klipfiskeproduktionen i Tvøroyri tiltrak megen arbejdskraft, og Tvøroyri voksede eksplosivt, for her var det muligt for mange at skabe sig en fremtid uden for det gamle bondesamfunds præmisser.

Købmandsfamilierne og deres ansatte udgjorde et lille, kraftfuldt lokalt borgerskab med en livsstil, som havde paralleller i lignende miljøer i Norden på samme tid. De havde store huse og deres egen klub, Tvøroyrar Klubbi, hvor de kunne mødes, mens arbejderne og fiskerne mødtes på dansestedet Tvørátunga.

Ugeavisen Føroyatíðindi blev udgivet af A/S Ásdal i perioden 1915‑61, og bl.a. selvstyrepolitikeren og folketingsmanden Edward Mortensen (fra 1923 Mitens) fra Tvøroyri brugte avisen som talerør.

Den store tilflytning medførte, at der opstod et særligt arbejder- og fiskerkvarter, Valurin. Mændene organiserede sig i arbejderforeningen Fylking (1915) og kvinderne i Fiskepigernes Fagforening (1922). Det nye færøske Socialdemokrati fik mange tilhængere i Tvøroyri, blev repræsenteret i kommunestyret i 1926 og fik flertal samt borgmesterposten i 1935. Da partiet blev repræsenteret i Lagtinget i 1928 med to medlemmer, var den ene lagtingsmand, Peter Mohr Dam, fra Tvøroyri.

Den økonomiske nedgang i 1920’erne og 1930’erne, som kulminerede i Wall Street-krakket i 1929, berørte Tvøroyri med konkurser og stagnation. Den lokale fagbevægelse tog imidlertid flere erhvervsmæssige initiativer. Ísvirkið, en unik og moderne virksomhed med køle- og frysehus, blev oprettet i 1929 med henblik på eksport af fersk nedkølet og frossen fisk som supplement til den traditionelle klipfisk. Til virksomheden hørte et nyt fragtskib og ni fiskeskibe. Foruden verdenskrisen medførte flere sammenfaldende omstændigheder, at virksomheden gik konkurs i 1932. Kommunen overtog Ísvirkis bygning og anlæg og lejede det ud. Fiskeskibe, fx slupper og trawlere, kom til Tvøroyri for at købe is til at nedkøle fisken. Synergieffekt heraf skabte grobund for andre erhverv som fx salg af kul, salt og senere også olie.

J. Mortensen Eftf. gik konkurs i 1936. Herefter blev virksomheden opkøbt af den lokale fagbevægelse og fik navnet Arbejdernes Trawlerdrift (AT), som drev handel samt husede brugsforening, rederi og fiskeberedning. Dertil kom et mindre skibsværft, AT, som ophørte i 1954; det var en overgang med sine over 400 ansatte Færøernes næststørste virksomhed.

I perioden 1941‑71 stod Arbeiðaranna Kolavirki (AK) for udvindingen af kul i minerne i Rangabotnur og beskæftigede i perioder langt over 100 arbejdere.

Videre læsning

Læs mere om Suðuroy – Ø

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig