Udflytterbygden Tvøroyri opstod i 1836, da den kongelige monopolhandels første filial blev etableret på den sandede landtange (oyri) ved Tvørás udløb på marketalsbygden Froðbasudmark. Bygden har i dag 859 indbyggere.
Ud over areal til byggegrunde blev der også indhegnet en trøð, som de ansatte ved handelen kunne dyrke til eget brug. Selve etablissementet bestod i monopolhandelstiden af faktorens og medhjælperens beboelseshuse, pakhuse, lossejagt (bred og åben skude), bådehus, anlægsbro samt gæstehus fra 1843 til de kunder, der havde brug for overnatning.
De første år var befolkningsvæksten lille. Da Suðuroy fik sin første læge i 1852, fik han embedsbolig i Tvøroyri, og sysselmanden flyttede fra Hvalba til Tvøroyri i 1854. Sognekirken blev flyttet fra Froðba til Tvøroyri i 1856. Det første posthus uden for Tórshavn blev oprettet i Tvøroyri i 1884. Suðuroy vårting flyttede fra Ørðavík til Tvøroyri i 1895. Samtidig blev der oprettet politistation og arresthus. Det første sygehus blev bygget i 1904 og er blevet udvidet i både 1953 og 1995. Føroya Banki fik en filial i 1922. Det første apotek blev oprettet i 1931 og fik nye lokaler i 1964. Et alderdomshjem blev opført i 1930’erne, og senere kom øens Told og Skat (TAKS) og Almannaverkið (socialkontor) til. Strandferðslan (SSL), Færøernes offentlige trafikadministration, har i dag hovedkontor i Tvøroyri, ligesom Føroya Tele på Suðuroy også har sæde i byen. Tvøroyri har således udviklet sig til at blive øens administrative centrum.
Flere købmænd bosatte sig i bygden efter monopolhandelens ophævelse. Da havfiskeriet med større skibe begyndte i 1870’erne, blev købmændene også redere. Fiskere og arbejdere – både mænd og kvinder – fik arbejde i klipfiskeproduktionen, og mange bosatte sig i Tvøroyri.
Opgangstiden varede til begyndelsen af 1920’erne. Finanskrisen i 1929 medførte også her konkurser og den efterfølgende stagnation i 1930’erne, og fagforeningerne i Tvøroyri tog initiativ til kooperative virksomheder: Ísvirkið i 1929 og AT i 1936. I 1953 oprettedes en filetfabrik, som N.J. Mortensen A/S overtog i perioden 1955‑75. Kooperationen Tvøroyrar Flakavirki opførte en ny filetfabrik på havnen i 1975.
Efter bankkrisen i 1992 og fiskeribranchens nedgang og reorganisering under Føroya Fiskavirking er der kommet nye aktører, bl.a. Delta Seafood, som siden 1995 har produceret nedsaltet og frossen fisk. Varðin Pelagic begyndte i Tvøroyri i 2012 og har bygget store produktionsanlæg i Tvøroyris gamle havneanlæg.
Efter nogle enkle og beskedne anlægsbroer blev landets første egentlige beton-kajanlæg bygget i Tvøroyri i 1924. Det blev forlænget i 1953 og udbygget med en mole. Ved en omfattende udbygning af hele havneområdet i 2014 blev kajanlægget forlænget med 300 m til en dybvandshavn.
Den gamle kirke blev flyttet hertil fra Froðba i 1856, og den blev i 1908 på ny taget ned og flyttet, denne gang til Sandvík. Samme år fik Tvøroyri en ny stor kirke, der kunne rumme 500‑600 mennesker. Grundarealet blev skænket af kirkeværge Daniel Mortensen, og selve kirken blev doneret af A/S J. Mortensen Eftf. Den er tegnet af Viggo Bertram og blev præfabrikeret på Strømmen Trævarefabrik i Norge, hvorfra den kom som byggesæt af tømmer, senere beklædt med jernplader; taget var ligeledes af jern. Kirken hviler på et solidt fundament af basaltsten. I 1953 blev korvinduerne udsmykket med glasmalerier af Ernst Trier, undtaget maleriet i det øverste vindue, som er malet af broderen Holmer Trier i 1988. Under en renovering i 1980 fik kirken ny træbeklædning og blev malet på ny både ud- og indvendig, og 2017 fik den nyt ståltag. Kirkeuret og kirkeklokkerne er fra 1908. Kirken fik et flygel i 1980 og et nyt pibeorgel fra Marcussen & Søn med 18 stemmer i 1986. Døbefont, altertavler, kirkesølv og lysekroner er gaver til kirken, som også har modtaget flere votivgaver.
Sognets bygder havde tidligere hver sin skole. Tvøroyri fik skole i 1884, der fungerede som fællesskole i perioden 1884‑1905. Den blev udvidet i 1915 og i 1927, sidst med S.J. Hofgaard som arkitekt. I 1958 fik den desuden en gymnastiksal og i 1964 en svømmehal.
I Tvøroyri blev det, som det første sted uden for Tórshavn, muligt at tage mellemskoleeksamen i 1924, og året efter kunne man også aflægge præliminæreksamen. Teknisk skole blev oprettet i 1932 og handelsskole i 1935. De to sidstnævnte er de første skoler af denne art på Færøerne. Den kommunale skoles seneste udvidelse var i 1974, da man der også påbegyndte højere forberedelseseksamen (HF). Dertil kommer en nystiftet efterskole, fritidsskole samt vuggestue og børnehave.
Den første og ældste fodboldklub, Tvøroyrar Bóltfelag (TB), blev stiftet allerede i 1892 og var i flere år landets eneste fodboldklub. I år 1900 blev en fodboldbane anlagt på Sevmýri, som dog ikke er i brug længere. I dag foregår størstedelen af idrætten i de nye idrætsanlæg og i idrætshallen i Trongisvágur. Tvøroyrar Hornorkestur (stiftet oprindelig 1904) spiller til de fleste store arrangementer på Suðuroy. Tvøroyrar Bio åbnede i 1922 og blev nedlagt omkring 1990.
Politikeren og digteren Rasmus Effersøe er født i Tvøroyri, og der er rejst et mindesmærke over ham ved hans fødested i Heiðunum i 1957. Købmanden og forfatteren Rich. B. Thomsen, der skrev romaner på dansk, blev født og boede i Tvøroyri. Eilif Mortansson, som blev født og voksede op i Tvøroyri, skrev under pseudonymet Gretha Stevns bl.a. de populære pigeromaner om Susy og Pernille.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.