I 2018 blev alle ungdomsuddannelser i Tórshavn lagt sammen til Glasir – Tórshavn College, som har over 1.500 studerende og 250 ansatte.
I 2018 blev alle ungdomsuddannelser i Tórshavn lagt sammen til Glasir – Tórshavn College, som har over 1.500 studerende og 250 ansatte. Af . Begrænset anvendelse

Uddannelse og forskning på Færøerne

Skúlin á Fløtum er tegnet af ZETA Arkitektar i samarbejde med Brim Arkitektar og Árni Winther Arkitektar. Med plads til ca. 900 elever er det den største folkeskole på Færøerne.

.
Licens: Begrænset anvendelse

I 2018 blev alle ungdomsuddannelser i Tórshavn lagt sammen til Glasir – Tórshavn College, som har over 1.500 studerende og 250 ansatte. Glasir flyttede ind i en ny fælles bygning tegnet af arkitektfirmaet BIG – Bjarke Ingels Group.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) blev etableret som akademi i 1965. I 1987 fik institutionen universitetsstatus. Der arbejdes på at samle alle fakulteter i området omkring Debesartrøð, hvor universitetet har sit udspring.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Antal studerende ved ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser skoleåret 2021/22.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Færøske studerende på højere uddannelser på Færøerne, i Danmark og i andre lande 2009‑21.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Der var langt mellem forskerne på Færøerne frem til anden halvdel af 1900-tallet. Prospekt af Koltur fra folkemindesamleren og sprogforskeren J.C. Svabos værk Indberetninger, indhentede paa en allernaadigst befalet, Reise i Færøe i Aarene 1781 og 1782.

.
Licens: Begrænset anvendelse

27-årige Helma Maria Tróndheim er et godt eksempel på udviklingen på uddannelsesog forskningsområdet. Hun gik i folkeskole i hjembyen Leirvík og på teknisk gymnasium i nabobyen Klaksvík. Efter en bacheloruddannelse på Fróðskaparsetur Føroya i Tórshavn tog hun en toårig master i Danmark. I dag er hun tilbage på Færøerne, hvor hun er i gang med en erhvervs-ph.d. hos energiproducenten SEV i samarbejde med Aalborg Universitet og Fróðskaparsetur Føroya. Hun bor i Leirvík og pendler til Tórshavn.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Jákup Sverri er bygget på MEST skibsværft (skroget dog i Litauen) og er tætpakket med udstyr til marin forskning og bestandsestimeringer.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Nyudklækkede studenter fra Miðnámí Kambsdali fejrer dagen på stranden i Syðrugøta d. 22. juni 2021.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Tórshavnar Musikskúli blev projekteret af Kontrast som hovedrådgiver og stod færdigbygget i 2018. Astri Luihn har stået for den kunstneriske udsmykning.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Helt frem til 1990’erne var det mest almindelige, at unge gik i folkeskole i hjembyen, hvorefter flere flyttede til Tórshavn for at tage en gymnasial uddannelse. Derefter var det for de fleste nødvendigt at flytte til udlandet, oftest til Danmark, for at tage en videregående uddannelse. En stor del af disse studerende flyttede aldrig hjem igen.

I de sidste 20 år har en markant udvikling imidlertid fundet sted på uddannelsesområdet. Der er kommet flere uddannelsestilbud og bedre faciliteter, og mange nye skolebygninger er blevet opført. Alene i 2020 blev tre nye folkeskoler indviet, og i skoleåret 2021/22 havde Skúlin á Fløtum i Tórshavn 873 elever, á Skúlatrøð i Klaksvík 707 elever, og Skúlin við Streymin i Oyrarbakki havde 222 elever.

Fróðskaparsetur Føroya (Færøernes Universitet) har siden 2008 udvidet uddannelsestilbuddene, hvilket har øget antallet af studerende på Færøerne, mens antallet af færøske studerende i udlandet samtidig er stagneret. I 2019 var der for første gang flere færøske studerende på Færøerne, end der var i Danmark (se Figur).

Undervisningssproget er færøsk i hele uddannelsessystemet. Bøger og andet undervisningsmateriale til folkeskolen produceres af forlaget Nám, som også udgiver en del til de gymnasiale uddannelser.

På universitetet bliver enkelte kurser undervist på engelsk. Dette skyldes dels, at underviserne er af udenlandsk oprindelse og ikke taler færøsk, dels at der er et stigende behov for og ønske om at udbyde udvalgte kurser og uddannelser på engelsk.

Færøerne etablerede i 1988 et selvstændigt uddannelsesstøttesystem administreret af Stuðulsstovnurin, fra 2010 kaldet Studni. Studerende på ungdomsuddannelser og videregående uddannelser kan få stipendium og lån. Færøske studerende er som danske statsborgere SU-berettigede i Danmark og i andre lande. Desuden kan de få et årligt rejsetilskud fra Studni. Studerende, der ønsker at studere uden for Norden, betaler som ikke EU-borgere en højere studieafgift end danske studerende. Studni kan give støtte til en del af denne studieafgift.

Alle skoler og uddannelsesinstitutioner hører under ministeriet Uttanríkis- og mentamálaráðið, som omfatter uddannelse, forskning, kultur og siden 2019 også udenrigsanliggender. I 2018 blev Undirvísingarstýrið (Undervisningsstyrelsen) etableret under Uttanríkis- og mentamálaráðið. Styrelsen har det administrative ansvar for folkeskolen og dele af ungdomsuddannelserne. Derudover er også Studni, Musikskúlaskipanin og Yrkisdepilin en del af styrelsen.

Folkeskolen

Folkeskolen er obligatorisk fra 1. til 9. klasse, mens 10. klasse bliver tilbudt alle elever. Børnehaveklasser kan efter ansøgning fra kommuner etableres som tilbud, og de findes især på de store skoler. Der fandtes i 2021 ca. 40 skoler, hvis elevtal svingede fra en til 850. Der er i alt ca. 7.000 elever i folkeskolen, inklusive friskoler og specialskoletilbud.

Folkeskolen er reguleret ved lov fra 1997. Undirvísingarstýrið har det økonomiske ansvar for skoleledere og lærere, mens kommunerne har ansvar for skolebygninger, andre ansatte og driftsudgifter. Der har traditionelt været skoler i alle bygder og byer. I takt med større krav til skolerne og undervisningen samt en stærkt udbygget infrastruktur er flere små skoler nedlagt. På flere mindre skoler er der i dag 1.-7. klasse, mens de ældste elever tager 8.-10. klasse på en større skole. Tendensen med større skoleenheder har været særlig tydelig de sidste ti år.

Der er specialpædagogiske tilbud på de fleste mellemstore og store skoler med faglig støtte fra Sernám. Skúlin á Trøðni har specialundervisning til elever på 7‑18 år fra hele landet. Der findes enkelte friskoler, og de er reguleret af lov om friskoler fra 2002.

Ungdomsuddannelser

Der udbydes gymnasiale og erhvervsrettede uddannelser i Klaksvík, Kambsdal, Vestmanna, Tórshavn og Hov. Foruden flere gymnasiale linjer og HF udbydes der en række erhvervsuddannelser inden for teknologi, byggeri, transport, kontor, handel, finans, fødevarer, service og sundhed. Der udbydes også en særlig musiklinje som forberedelse til musikkonservatoriet.

Gymnasial undervisning med henblik på studentereksamen begyndte med, at Lagtinget i 1937 oprettede et toårigt studenterkursus i Tórshavn, som blev ændret til en treårig gymnasial uddannelse i 1959. Efter 25 år i midlertidige lokaler i byen flyttede det nye gymnasium til Hoydalar i 1962, hvor det gamle tuberkulosesanatorium sammen med en ny skolebygning, der blev taget i brug i 1963, kom til at danne rammen om gymnasiet Studentaskúlin í Hoydølum. Fra 1974 kunne man også tage højere forberedelseseksamen (HF), og skolen ændrede navn til Føroya Studentaskúli og HF-skeið.

Den teoretiske del af lærlingeuddannelserne begyndte i 1935 som aftenskoleundervisning, men fra 1960 blev det ændret til dagundervisning på de to tekniske skoler i Tórshavn og Klaksvík. Til begge skoler hørte skolehjem. Føroya Handilsskúli (Færøernes Handelsskole) blev oprettet i 1967 og fik nye lokaler i Tórshavns udkant i 1984. Ud over de mere praktiske handelsfaglige uddannelser er det også muligt at gennemføre en handelsfaglig gymnasial uddannelse.

Efter længere tids politiske overvejelser blev det i 2013 besluttet at samle den teoretiske del af lærlingeuddannelser og de forskellige gymnasiale uddannelser i en og samme uddannelsesinstitution, Glasir – Tórshavn College, som også udbyder højere erhvervsuddannelse i samarbejde med bl.a. CBS i København.

Kortere uddannelsesforløb findes i form af efterskoler, højskoler og husholdningsskole. Der er 14 musikskoler i musikskolesystemet, som tilbyder undervisning til børn og unge op til 25 år.

Videregående uddannelser

Fróðskaparsetur Føroya er Færøernes eneste universitet. I 2008 blev Fróðskaparsetur Føroya, Læraraskúlin (Lærerseminariet, som har eksisteret siden 1870 og desuden har uddannet socialpædagoger siden 1990) og Sjúkrarøktarfrøðiskúlin (Sygeplejeskolen, som blev oprettet i 1960) fusioneret til en institution med fem fakulteter med forskning og forskningsbaserede uddannelser på bachelor- og masterniveau, foruden individuelt tilrettelagte ph.d.-forløb. Desuden udbydes der bifag på enkelte fagområder samt en række individuelle kurser og efteruddannelser. Der er ca. 1.000 studerende og ansat ca. 150 årsværk.

Glasir udbyder en række uddannelser på akademi- og diplomniveau, nogle af disse i samarbejde med udenlandske institutioner.

Forskning

Der forskes i dag på en række institutioner og virksomheder. Fokus er især på havforskning, akvakultur og sundhed, men der forskes også på andre områder som samfund, humaniora, miljø og ressourcer.

Havstovan er den største sektorforskningsinstitution med et stærkt havforskningsmiljø og internationalt netværk og har i mange år deltaget i store europæiske projekter. Fiskaaling er organiseret som et aktieselskab og samarbejder tæt med akvakulturindustrien om forskningsprojekter.

Deildin fyri Arbeiðs- og Almannaheilsu er den førende forskningsinstitution på sundhedsområdet med et mangeårigt fokus på helbredseffekter på børn og unge af forurening i havet. Størstedelen af forskningen er finansieret via projektbevillinger. Ílegusavnið opbygger med FarGen-projektet en national genetisk infrastruktur. Landssjúkrahúsið har en række forskningsprojekter, de fleste ph.d.-projekter. Siden 2016 har institutionerne samlet forskningen på sundhedsområdet i et center under ledelse af Fróðskaparsetur Føroya.

Fróðskaparsetur Føroya er den største forskningsinstitution med den bredeste forskningsportefølje. En stor del af ressourcerne bliver brugt på uddannelsesområdet, men i de senere år har der været et øget fokus på forskning på udvalgte områder.

Foruden disse findes følgende sektorforskningsinstitutioner: Jarðfeingi, Umhvørvisstovan, Heilsufrøðiliga Starvsstovan, Búnaðarstovan, Tjóðsavnið, Tjóðskjalasavnið og Landsbókasavnið.

Der er et tæt samarbejde mellem universitetet og de øvrige institutioner om både uddannelse og forskning.

Universitetet har siden 1996 uddannet ph.d.-kandidater på flere områder. Nogle får ansættelse på universitetet, mens andre arbejder i forskningsinstitutioner og virksomheder og er indskrevet på universitetet. Flere færøske ph.d.-kandidater er også indskrevet på udenlandske universiteter, især i Danmark, Norge og Storbritannien. Nogle af disse arbejder på færøske institutioner og virksomheder under ph.d.-forløbet. Frem til 1996 havde godt 30 færinger disputeret med ph.d. eller anden doktorgrad. Siden er tallet steget til ca. 250, svarende til 10‑15 nye kandidater årligt.

Forskningsråd og forsknings og innovationsmidler

En ny lov om rådgivning og støtte til forskning og innovation trådte i kraft d. 1. januar 2021. Der indføres et nationalt strategisk råd for forskning og innovation, nye rammer er sat for midler til forskning og innovation, og koordinering af det nationale og det internationale forskningssamarbejde bliver styrket.

Granskingarráðið (Færøernes Forskningsråd) blev etableret som rådgivende organ i 1996. I 2002 blev Granskingarráðið selvstændigt og uddeler årligt i gennemsnit 7,5 mio. kr. til forskningsprojekter med relevans for landet. Her har man især prioriteret ph.d.-projekter. Granskingarráðið har også administreret andre forskningspuljer, senest 25 mio. kr. fra den danske finanslov til marin forskning i Nordatlanten.

I 2001 blev Fiskivinnuroyndir (Fiskeriundersøgelser) etableret med midler til uddeling på fiskeriområdet. Disse bliver fortrinsvis uddelt til udviklingsprojekter, men også til forskningsprojekter. Bevillingen har varieret en del, den er nu 6,5 mio. kr. årligt. I 2017 blev en fiskerifond etableret, og 13,5 mio. kr. blev skudt ind som grundkapital. Foreløbig er fonden ikke aktiv.

Vinnuframagrunnurin (senere Vinnuframi, Industrifremme) blev etableret i 2001. En af fondens hovedopgaver er at uddele midler til industrielle innovationsprojekter.

I 2014 fik Granskingarráðið ved lov overdraget 28 mio. kr. fra de private sygekasser, som var blevet nedlagt nogle år tidligere. Knap 20 mio. kr. blev i perioden 2014‑20 uddelt til forskningsprojekter og mindre projekter på sundhedsområdet. 8,5 mio. kr. blev bevilliget til et Center for Sundhedsforskning under Fróðskaparsetur Føroya med forskere fra Fróðskaparsetur Føroya, Deildin fyri Arbeiðs- og Almannaheilsu, Landssjúkrahúsið og senere Ílegusavnið.

Internationale samarbejder

Traditionelt har færøske forskere samarbejdet med forskere i Norden, men også i det øvrige Europa og USA. De fleste har taget hele eller en del af uddannelsen udenlands og har derfor et stærkt internationalt netværk. De senere år er det internationale samarbejde styrket væsentligt gennem Færøernes deltagelse i det europæiske forsknings- og innovationssamarbejde. EU og Færøerne indgik i 2010 en bilateral aftale om deltagelse i det syvårige program FP7. I 2014 blev der indgået aftale om fortsat deltagelse i Horizon 2020. Ved begyndelsen af 2021 trådte det nye syvårige program Horizon Europe i kraft, hvor Færøerne også deltager. Flere institutioner og virksomheder har deltaget i projekter med finansiering fra EU-forskningssamarbejdet.

Forskningsinfrastruktur

Forskningsinstitutionerne har hver især over tid opbygget infrastrukturer for de respektive forskningsområder. Dette inkluderer bl.a. arkiver og samlinger af dokumenter, prøver, genstande og billeder, kohorter på sundhedsområdet, en række tematiske databaser og laboratorieudstyr.

Trawleren Magnus Heinason, bygget 1978, blev i 1981 ombygget til havforskningsskib og har været i drift til udgangen af 2020. Den blev afløst af Jákup Sverri, som er det første skib bygget til havforskning omkring Færøerne.

I 2009 blev forskerparken iNOVA etableret i en nedlagt industribygning. Der er tale om laboratorie- og kontorfaciliteter til forskning og innovation. Midlerne til ombygning og etablering kom fra Vinnuframis fondsmidler. iNOVA bliver drevet som et aktieselskab, ejet af offentlige og private aktører.

Videre læsning

Læs mere om samfund og erhverv på Færøerne

Læs også om

Se alle artikler om samfund og erhverv

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig