Den for Færøerne utraditionelle ottekantede kirke i Haldórsvík blev bygget i 1856 efter initiativ fra sognepræsten C.V. Prytz. I sit eget udkast til kirken skriver han, at kirken »skal bygges efter en hidtil på Færøerne ukendt plan«. Forbilledet var barokkirken på Frederiksberg i København. På grund af økonomiske problemer blev den dog ikke helt gennemført efter planen før 1932.

.

Haldórsvík, eller bare Vík, er på 12 merkur. 4 merkur og 4 gyllin er fæstejord, som er fordelt på fire fæstere, og 7 merkur og 12 gyllin er odelsjord. Der er 109 indbyggere. Fårebesætningen er på 792 dyr.

Fjeldene omkring bygden er høje, og der findes også bjerghamre i selve indmarken, der nogle steder er så brat og stejl, at det har været nødvendigt at anlægge terrasser, kaldet bríkar, for at kunne dyrke jorden.

Bygdens vækst i nyere tid hænger sammen med udviklingen af fiskerierhvervet. I 1970’erne blev havneforholdene i Haldórsvík forbedret, og en fiskefiletfabrik blev oprettet i havneområdet. Den gav arbejde til befolkningen, til den blev nedlagt i 1990’erne, og bruges i dag til servicering af lakseopdræt i området. Bygden har stadig et mindre havneanlæg.

Den for Færøerne meget specielle ottekantede kirke i Haldórsvík blev bygget i 1856 med Frederiksberg Kirke i København som model. I 1996 fik den en ny altertavle, malet af Torbjørn Olsen. Motivet er den sidste nadver med genkendelige ansigter fra den færøske kunstverden. Bygden fik sin første skole i 1904.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig