Kvívík (Bygd) og Kvívíkar Kommuna

Kvívík, omtalt i Hundabrævið, har 403 indbyggere og er på 48 merkur, hvoraf 22 merkur og 4 gyllin er fæstejord, fordelt på 12 fæstere. 25 merkur og 10 gyllin er odelsjord. Fårebestanden er på 1.280 dyr.

Kvívík udgør sammen med marketalsbygderne Leynar og Skælingur og udflytterbygderne Stykkið, Válur og Nes ved Vestmanna Kvívíkar Kommuna.

Der har boet mennesker i bygden siden vikingetiden, hvilket udgravningen af tofter fra vikingetidshuse er et synligt bevis på. I fjeldene er der spor fra vagtposter og skjulesteder, hvor man i 1600-tallet søgte tilflugt fra sørøvere, når man opdagede deres skibe på havet.

Kvívík har kort afstand til gode fiskepladser, men bygden er et brimpláss med hyppig brænding. Opførelsen af havnediger omkring den lille bådehavn har dog forbedret forholdene.

Den nuværende kirke blev opført i 1903 af bygmester P.C. Johannesen i huggede, pudsede og hvidkalkede sten med et rødt tag af bølgeblik. Kirken blev udbygget og renoveret 1989‑90, hvor den bl.a. fik skifertag og nyt kirkespir. Præstegården á Kirkjuteigi er fra 1852.

Bygdens første skole blev bygget i 1907. En ny skole med gymnastiksal og svømmebassin blev indviet i 1976 og er siden blevet udvidet. Efter det 7. skoleår fortsætter eleverne i Vestmanna Skúli. Børnehave og fritidsskole har været knyttet til skolen siden 2016, og de er gratis efter en kommunal beslutning. Kommunen har en grøn profil, og siden 2020 har en vandmølle produceret tilstrækkelig energi til opvarmning af bygdens offentlige bygninger.

Forsamlingshuset Glæman fungerer både som dansestue og lokalt amatørteater, og kaproning er en yndet sport blandt indbyggerne. Kvívíkar Kommunas centrale placering på Streymoy betyder, at langt de fleste af indbyggerne pendler til arbejde uden for kommunen, særligt til Tórshavn.