Fingerring fra Velbastaður af forgyldt sølv, dekoreret med de kristne symboler druer og kors. Den blev fundet i forbindelse med undersøgelsen af bygdens lille kirkeruin med rundformet kirkegård. Ringen dateres til sen vikingetid eller tidlig middelalder.

.

Velbastaður er på 32 merkur fæstejord fordelt på syv fæstere. Bygden, der har 242 indbyggere, er en udpræget landbrugsbygd med to mælkeproducerende gårde. Fårebesætningen er på 830 dyr.

Velbastaður har kirke og kirkegård fælles med Kirkjubøur, og de to bygder udgjorde tidligere en kommune. Bygden er vokset betragteligt i de senere år, fordi mange med arbejde andre steder har bosat sig her.

Færøernes ældste eksisterende ungdomsforening, Sólarmagn, stiftet i 1895, fik i 1951 sit eget forsamlingshus af samme navn, som er fælles for Velbastaður og Kirkjubøur. Bygden fik sin første skole i 1905 og en ny i år 2000. Skolen har undervisning i de yngste klasser og dækker både Velbastaður og Kirkjubøur. I bygden findes også friskolen Tórshavnar Frískúli.

I 1986 åbnede behandlingshjemmet Heilbrigdið for alkohol- og stofafhængige. Siden 1992 har færgelejet Gamlarætt ligget mellem Kirkjubøur og Velbastaður. Herfra sejler færgerne til Skopun og Hestur. Den kommende undersøiske tunnel mellem Streymoy og Sandoy vil også have afsæt her. Sangeren og tonekunstneren Teitur Lassen er bosat i Velbastaður.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig