Vestmanna, 2021. Frem til 1860 lå stort set al bebyggelse oppe i de stejle fjeldskråninger. Forklaringen er, at folk bedre kunne se sørøverskibe og hurtigere kunne skjule sig i fjeldsiderne nord for bygden. Handel og fiskeindustri fik folk til at bosætte sig langs stranden. Havneforholdene er væsentligt udbygget med kaj- og lystbådeanlæg. Anlæggene nederst til højre ejes af Kvívíkar Kommuna.
.
Befolkningsudviklingen i Vestmanna 1966‑2021.
.
Kort over sysler og kommuner.
Kort over sysler og kommuner.
Af .

Kommunernes indbyggertal pr. 1. januar 2022.

.

Vestmanna, omtalt i Hundabrævið, har 1.248 indbyggere og er på 56 merkur. 34 merkur og 12 gyllin er fæstejord, som er fordelt på ni fæstere. Odelsjorden er på 21 merkur og 4 gyllin. Fårebesætningen er på 1.820 dyr.

Udmarken i Vestmanna er vidtstrakt. I den ligger de små søer á Mýrunum, Frammi á Vatni og Gásavatn mellem Vestmanna og Saksun. Arkæologiske udgravninger fastslår, at den ældste bosætning er fra sent i middelalderen. Den er siden blevet delt i býlingar (bydele), som i dag er vokset sammen.

Oprettelsen af en filial af den kongelige monopolhandel i 1839 satte skub i bygdens udvikling, og den fortsatte efter frihandelens indførelse i 1856. Flere købmænd etablerede sig efter kort tid både som fiskeopkøbere, som klipfiskeproducenter og enkelte også som redere; snart kom flere fiskeskibe til, bl.a. Færøernes første trawler i 1906.

Ophalingsbeddingen A/S Vestmanna Skipasmiðja blev oprettet i 1897. Den blev i 1986 overtaget af Tórshavnar Skipasmiðja og indgår i dag som en del af MEST Shipyard-koncernen. Virksomheden Vest Pack, oprettet i 1984, fremstiller emballage og andre plastikartikler. Der er desuden en fiskefabrik og flere mindre virksomheder, men mange af bygdens indbyggere arbejder andre steder.

Færøernes største og mest aktive bogforlag, SPROTIN, stiftet i 1992, ligger i bygden. Indtil den undersøiske tunnel Vágatunnilin blev indviet i 2002, var Vestmanna knudepunktet for bilfærgeforbindelsen til lufthavnen og til Vágar.

Der har været både kirke og bønhus i bygden i århundreder. Den nuværende kirke blev opført i huggede, pudsede sten af bygmester Petur í Mattalág i 1895. I 1986 fik Vestmanna sin første bofaste præst. Den første skolebygning blev opført i 1879. En ny skole med gymnastikhal og svømmebassin blev bygget i 1950 efter tegninger af Eyolfur á Heygum, og i 1955 oprettedes præliminærskole her. Skolen blev udvidet 1965‑66 ved Lamhauge & Waagstein og igen i 1986.

I 1988 blev det besluttet, at en erhvervsskole inden for fiskeri, Fiskivinnuskúlin, der også havde en gymnasial linje, skulle placeres i Vestmanna. Skolen, i dag Miðnám í Vestmanna, er del af den generelle gymnasiale og erhvervsmæssige uddannelse, hvor der desuden afholdes mange faglige kurser.

Alderdoms- og plejehjemmet Heimi á Grønanesi stod færdigt i 2012. Inden for ældreomsorgen samarbejder Vestmanna Kommuna med Eiðis, Kvívíkar og Sunda Kommuna (VEKS-samarbejdet).

I 1985 åbnede lokalmuseet Vestmanna Bygdasavn. Turisme har stor betydning i bygden, hvorfra der er daglige bådture til Vestmannabjørgini, fuglebjergene nord for Vestmanna, i sommerhalvåret. Der er også både, der tilbyder turistfiskeri, og der er et hotel og en stor campingplads. Den dansk-færøske maler Jack Kampmann er begravet i Vestmanna, hvor han havde familie og arbejdede i mange år.

Ólavur á Heygum og kraftværket i Vestmanna

Kongsbonden, købmanden og politikeren Olav Johannes Olsen, kaldet Ólavur á Heygum, stod bag en lang række initiativer såsom oprettelsen af Færøernes første telefonlinje i 1905 og etableringen af banken Føroya Banki i 1906. Han havde også planer om at udnytte vandkraften i Vestmanna til et vandkraftværk, men mødte modstand, og projektet lykkedes ikke i hans levetid. Det blev dog en realitet, da det interkommunale selskab SEV blev stiftet i 1946, og den første turbine begyndte at producere strøm i 1953 i Vestmannas kraftværk.

Vandkraftværket i Vestmanna. I området udvindes elektricitet desuden fra vind og strøm og et planlagt pumped storage-system.

.

Galgen i Vestmanna

Vestmannas naturhavn ligger i læ af Vágar og har som flere andre bygder været plaget af sørøvere i ældre tid, og der er mange beretninger om, at indbyggerne flygtede for at skjule sig i fjeldene, hvilket kunne gå ud over høstarbejdet. Kvæg, får og fjerkræ blev stjålet, og kirke og ejendomme hærget.

Kongens udsending Jørgen Daa havde i foråret 1615 fået underretning om, at irske sørøvere var på vej til Færøerne. Den 22. maj ankom han med de to orlogsskibe Jupiter og Vægter til Vestmanna, hvor to irske piratskibe havde opholdt sig i flere dage. Det lykkedes at overmande sørøverne, og Jørgen Daa lod rejse en galge, hvor otte af de højest rangerende blev hængt. De øvrige lod han sejle væk i det ene skib, mens det andet fartøj blev bragt til København som krigsbytte.

I 1616 vendte sørøverne tilbage for at rive galgen ned, hvilket fire bønder kunne bevidne. Som et historisk minde –og til ære for turisterne – har man i 2021 sat en galge op på stedet igen.

Vestmanna og det omgivende landskab på Streymoy er præget af den mellemste basaltserie, Malinstindur Formationen, som giver afrundede sammenhængende fjeldsider. Den tydelige trappedannelse, som ses mange andre steder på Færøerne, mangler næsten helt. Det skyldes, at basaltlagene er talrige, men tynde, og med kun få mellemliggende sedimentlag.

.

Videre læsning

Læs mere om Eysturoy – Ø

Læs også om

Se alle artikler om Øerne, byerne og bygderne

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig