Kollafjørður (Bygd)

Kollafjørður, nævnt i Hundabrævið, er på 51 merkur fæstejord og 1 mørk odelsjord. Fæstejorden er fordelt på 11 fæstere, hvoraf den ene er den offentligt ejede forsøgsstation Búnaðarstovan, som ligger i bygden. Fårebesætningen er på 1.810 dyr. I perioden 1913‑2001 var Kollafjørður en selvstændig kommune, som i 2001 fusionerede med Tórshavnar Kommuna, og nærheden til Tórshavn gør, at mange indbyggere pendler dertil for at arbejde. Andre sejler som fiskere og sømænd.

Kollafjørður, Færøernes længste bygd, har fra gammel tid bestået af 11 býlingar, som strækker sig over en flere kilometer langstrakt bebyggelse på begge sider af fjorden: Sundini, Kjalnes, Miðgerði, Todnes, Hamrar, við Sjógv, Líðin, Langasandur, Oyrareingir, Signabøur, á Heyggi, frammi í Dal og frammi við Gjónna ved Leynavatn, hvortil beboere fra Kollafjørður flyttede i 1815.

I 1801 var Kollafjørður med sine 134 indbyggere en af de vigtigste landbrugsbygder, og landbrug har stadig betydning bl.a. med en mælkeproducerende gård med 45 malkekøer. I dag har bygden 818 indbyggere.

Indtil en vej blev anlagt over fjeldet fra Tórshavn til Kollafjørður i 1960’erne, gik forbindelsen til Tórshavn ad søvejen. Forbindelsen blev yderligere forbedret med Kaldbakstunnilin fra Kaldbaksbotnur til Oyrareingir i Kollafjørður i 1992.

Fjorden Kollafjørður er en god naturhavn. I sydvest ligger det 768 m høje Skælingsfjall, og mod nordvest Árnadalstindur på 722 m. I den langstrakte Kollafjarðardalur ligger de to mindre søer Mjáuvøtn samt det naturskønne Leynavatn, som fra gammel tid er kendt for sine fjeldørreder, bleikjur (Salvelinus alpinus). Indsøerne er i dag laksefiskenes paradis.

Restauranten KOKS, der i 2021 fik to Michelinstjerner, havde til huse i den gamle gård Frammi við Gjónna.

I nyere tid er havneanlægget ved Langasandur og ved Oyrareingir blevet udbygget. Ved Langasandur er der en 460 m lang kaj, og kajen i containerhavnen ved Oyrareingir er på 150 m. Dertil kommer to småbådehavne på Signabøur og i við Sjógv, hvor den lokale bådeforening har sine lokaler.

I bygden er der lægekonsultation, forsamlingshus, missionshus, frikirke samt hus for spejderforeningen. Desuden plejehjem til ni personer. Man er i gang med forberedelserne til et nyt alderdoms- og plejehjem til 32 beboere, som forventes at stå færdigt i 2024.

I havneområdet har PP Faroe Pelagic, der bearbejder pelagiske fisk til eksport, etableret sig med et frysehotel, og rederiet Samskip har etableret sig med to frysehoteller. To rederier med rejetrawler og trawlere udstyret til pelagisk fiskeri, A/S Líðin og Northwest Pelagic, har hovedsæde i Kollafjørður. Selve fjorden Kollafjørður er godkendt som lakseopdrætsområde, hvor Bakkafrost har licensen. Der drives også hummerfiskeri i mindre skala i fjorden og ud for fjordmundingen i Tangafjørður.

Virksomheden Atlanticpane, der fremstiller glas til byggeri, har etableret sig i havneområdet, lige som Bulur, der bygger parcelhuse, rækkehuse, daginstitutioner m.m. Transportfirmaet IR-transport råder over 50 køretøjer. Dertil kommer fem andre mindre firmaer med lastvogne og køretøjer til specialtransport samt flere mindre service- og håndværkervirksomheder.

Det gamle tingsted ligger i við Sjógv, og i samme område findes også Tinggarðurin fra 1844, som er bevaret. Gården Sjóvargarður var tidligere også et kulturcenter, hvor digteren og kongsbonden Jens Christian Djurhuus boede. Han digtede adskillige kendte kvad og viser, bl.a. kvadet Ormurin Langi, som blev folkeeje. Hans oldebørn var de to digtere J.H.O. Djurhuus og H.A. Djurhuus.

Kirken i við Sjógv er en traditionel trækirke med græstørvstag fra 1837, og der har været flere kirker før denne. Før sognepræsten flyttede til Kvívík, boede han i Kollafjørður på Kjalnes.

Fra ca. 1838 til 1849 underviste en rejselærer børnene i Kollafjørð. I 1885 blev der ansat en fast lærer i bygden, og den første skole stod færdig við Sjógv i 1889. I 1932 fik Oyrareingir egen skole tegnet af H.C.W. Tórgarð. Siden 1970 har al skoleundervisning været samlet i Kollafjarðar Skúli við Sjógv tegnet af Niels Pauli Hansen med bl.a. gymnastiksal og siden også svømmebassin. Skolen er nu en af Tórshavnar Kommunas skoler, og her undervises elever fra 1. til 9. klasse; skolen har fået adgang til idrætshal. Kollafjørður har desuden en daginstitution med plads til 80 børn.

Siden 1942 har bygden haft sin egen sportsforening, KÍF, som deltager i mande- og kvindehåndbold, roning og volleyball. KÍF er i flere omgange blevet færøske mestre i herrehåndbold og roning. Skakklubben Kollafjarðar Talvfelag, KT, blev stiftet i 1966 og har vundet flere mesterskaber.