Tjørnuvík (Bygd)

Tjørnuvík, nævnt i Hundabrævið, har 46 indbyggere og er på 24 merkur. Heraf er 4 merkur fæstejord, som fæstes af en fæster, og 20 merkur er odelsjord. Fårebesætningen er på 768 dyr. Bygden blev etableret i vikingetiden omkring år 1000, hvilket blev dokumenteret under arkæologiske udgravninger i 1956. Her fandt man bl.a. en ringhovednål, som havde tilhørt en voksen kvinde og er dateret til ca. 900-tallet.

Tjørnuvík og Haldórsvík var frem til sammenlægningen med Sunda Kommuna i 2005 en selvstændig kommune.

Med sin sandstrand direkte ud til det åbne hav er Tjørnuvík et brimpláss. Bygden er omgivet af høje fjelde, hvoraf flere er gode fuglefjelde ud mod havet med ur, nedfaldne sten nederst. Ved øens nordligste del breder dalen Sjeyndir sig. I havet nord for bygden rejser sig den 133 m høje fritstående klippe Tjørnuvíksstakkur, hvor væddere græsser om sommeren; en kabelbane går ud til klippen. Fra sandstranden i bygden er der frit udsyn til klippeformationerne Risin og Kellingin på den anden side af fjorden.

En å løber gennem Tjørnuvík, hvilket har givet nem adgang til drikkevand, og der er stadig mange traditionelle huse, som har fået lov at stå næsten uændrede. Bygden fik vejforbindelse i 1966, og siden har den været en af landets mest besøgte turistdestinationer.

I 1857 blev det besluttet at flytte kirken fra Tjørnuvík til Saksun. I mange år var bygden således uden kirke og hørte til kirken i nabobygden Haldórsvík, hvortil vejen var besværlig. I 1937 fik Tjørnuvík igen en kirke, tegnet af H.C.W. Tórgarð.

En skole blev opført i 1950, men den er siden blevet nedlagt. I dag administreres bygningen af den færøske kunstnerforening LISA, og kunstnere kan søge om arbejdsophold i huset. Tjørnuvík er kendt for at have bevaret den gamle såkaldte Kingosang.