Saksun (Bygd)

Saksun er på 29 merkur og 8 gyllin, hvoraf de 29 merkur er fæstejord, og 8 gyllin er odelsjord. Fæstejorden er fordelt på fire fæstere. Bygden har ti indbyggere. Fårebesætningen er på 818 dyr. I 1584 omtales Saksun under navnet Saxhøfn. Saksun var en af Færøernes mindste kommuner, indtil den i 2005 blev en del af Sunda Kommuna.

Bygden er omgivet af høje fjelde; mod syd knejser Streymoys højeste fjeld, Koppenni på 789 m. Ved dalens åbning ud mod havet ligger den brede sandstrand Lógvin, hvorfra en smal åbning, Ósin, skærer sig ind i landet. I Ósin følger vandløbet tidevandets bevægelser, og den åbner sig til den grydeformede Pollur. En af de store åer, der løber ud i Pollur, er Skipá. Bygdens navn kan hentyde til, at her engang har været en naturhavn. Det berettes, at den voldsomme storm Kyndilsmessan harða d. 2. februar 1602 fyldte indløbet med sand, således at det første skib, der derefter forsøgte at anløbe havnen, strandede ude på Lógvin.

Bygden har et ganske andet præg end mange andre færøske bygder, idet de tre gamle býlingar Dúvugarður, Svartá og Kvíggjarhamar ligger spredt og stort set uden nogen mellemliggende bebyggelse.

Saksun er et godt sted at fiske vildlaks både ved stranden og i søen Saksunarvatn, som ligger for enden af en 10 km lang dal, der strækker sig fra Hvalvík til Saksun.

En kirke fra middelalderen blev nedlagt efter Reformationen, hvorefter indbyggerne benyttede kirken i Tjørnuvík. I 1858 blev kirken i Tjørnuvík taget ned og genopbygget i sten med og det gamle træværk indeni.

Sammen med den storslåede natur er lokalmuseet i den gamle bondegård Dúvugarðar, som er bevaret med oprindeligt indbo, årsag til, at Saksun er blandt Færøernes mest velbesøgte turistattraktioner.