Blásastova i Norðragøta er et af de mange gamle huse rundtom i landet, som er omdannet til et lokalt hjemstavnsmuseum. Disse museer og den omliggende bebyggelse er efter initiativ fra Gøtu Fornminnisfelag blevet bevaret som en betydelig kulturarv.

.

I 1969 tog Arnleyg Jacobsen sammen med sin mand, Tummas Jacobsen, initiativ til at stifte museumsforeningen Gøtu Fornminnisfelag. Da havde man allerede påbegyndt restaureringen af den næsten 200 år gamle bondegård Blásastova i Norðragøta. Gården stod i 1971 klar til at modtage kongeligt besøg, og den har siden fungeret som museum med en stor rigdom af historiske genstande.

Foreningen købte og restaurerede senere i 1970’erne nabobygningen Glyvrahanusarhús, der var en gammel fiskerbolig. Den fungerer både som museum og som foreningens fælleslokale.

Omkring torvet, som disse to huse danner, var der to andre bygninger fra 1800-tallet, Jákupsstova og Hjá Peri, som ejerne også restaurerede. Sammen med den gamle kirke fra 1833 danner disse bygninger en hel bydel, som i dag udgør et unikt musealt miljø fra midten af 1800-tallet.

I kælderen i Jákupsstova kan man se nogle gamle mure kaldet Tróndargrund. De siges at være de sidste rester af Tróndur í Gøtus hus.

Videre læsning

Læs mere om Kulturhistoriske museer og kulturarv på Færøerne

Læs også om

Læs videre om

Se alle artikler om kulturhistoriske museer og kulturarv

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig