Færøsk kunsthåndværk og design har igennem 1900-tallet kendt en opblomstring. Ser man lidt nærmere på, hvordan udviklingen og vilkårene har ændret sig gennem de sidste ca. 100 år, er der tale om at en anonymiseret kollektiv produktion specielt af uldvarer, der er blevet til individuelle brands. Flere lokale kunsthåndværkere og designere arbejder professionelt med deres virksomheder på fuld tid, og dertil kommer de, der har det som et bijob og virke ved siden af deres egentlige arbejde.
Strik som håndværk har haft gode vilkår til at udvikle sig og blive en velbevaret tradition. Hvor man i det meste af det øvrige Europa så en nedgang i mestringen af fx håndstrik i takt med industrialiseringen, har dette ikke været tilfældet på Færøerne. Det kan skyldes øernes isolerede placering, og at man ikke har formået at skabe en egentlig industrialisering af strikvareproduktionen. Men årsagen kan også være, at uld har været og fortsat er et tilgængeligt materiale. Strik kræver desuden meget små redskaber i form af strikkepinde, som er nemme at transportere og ikke mindst at importere. Teknikken har traditionelt primært været brugt til fremstilling af beklædningsgenstande, hvilket også er tilfældet i dag. Andre materialer som for eksempel træ har været mindre tilgængelige, idet der ikke vokser mange træer på Færøerne.
En anden teknik er vævning, som dog er mere kompleks end strik. Derfor har det været afgørende, at nogle af de markante kunsthåndværkere inden for faget har videregivet deres ekspertise gennem privat undervisning og i aftenskoleregi. Blandt disse kan nævnes Olivina Joensen, Marjun Sigurdsdóttir, Tita Vinther og Súsan í Jákupsstovu. Poulina Jóanesardóttir har siden 1990 haft sin egen vævevirksomhed i Tórshavn, hvor hun bl.a. væver stof til færøske nationaldragter.
Der er en voksende interesse for at ernære sig som kunsthåndværker og designer. Den ekspertise, som kulturen har båret med sig, udvikler sig i stigende grad, til trods for at der kun i begrænset omfang findes uddannelsesmuligheder inden for fagområderne. Der er dog nogle forberedende grunduddannelser på Glasir – Tórshavn College, hvor eleverne kan forberede sig til at kunne søge videre på fx designskoler i udlandet. Føroya Fólkaháskúli har også keramik- og tekstilværksted. I slutningen af 1970’erne var der et forsøg på at etablere en kunsthåndværkerskole på Sandoy med Súsan í Jákupsstovu som leder; den eksisterede i fire år.
Traditionen for at overlevere håndværksmæssig viden har imidlertid betydet, at de færøske produkter er af høj kvalitet såvel teknisk som form og udtryksmæssigt. Der er generelt en forkærlighed for at arbejde med lokale produkter og med bæredygtighed for øje.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.