Fámjin (Bygd)

Fámjin, omtalt i Hundabrævið, er på 24 merkur, hvoraf 2 merkur og 2 gyllin er fæstejord, som er fordelt på tre fæstere, og 21 merkur og 11 gyllin er odelsjord. Bygden har 86 indbyggere. Fårebesætningen er på 1.120 dyr.

Bygden ligger på vestsiden af Suðuroy og er en selvstændig kommune. Lidt derfra ligger søen Kirkjuvatn.

Fámjin skal i gamle dage have heddet Vesturvík, og oprindelsen til navnet Fámjin er usikker. Men ifølge et sagn skal mænd fra bygden engang have røvet to kvinder fra et fransk skib, og man hørte søfolkene råbe femme mienne, »kvinde min«. Dette skulle altså være oprindelsen til bygdenavnet.

I Fámjin blev indmarken udskiftet allerede i 1928, men her som andre steder på øen er landbrug i dag uden større betydning, bortset fra den hobbyprægede fåreavl. De fleste har arbejde uden for bygden.

Den gamle trækirke med tag af græstørv blev opført i 1826, og den blev i 1876 erstattet af en ny stenkirke med skifertag. Bygmesteren var den islandske Guðbrandur Sigurðsson. Her hænger originalen til det første færøske flag, Merkið, som blev komponeret af Jens Oliver Lisberg og to andre færøske studenter. Jens Oliver Lisberg døde i 1920 og ligger begravet i Fámjin. I kirken står også en runesten, som er fundet i bygdens kirkegård.

Bygden fik sin første skole i 1886, og den blev ombygget i 1984. I 2021 er der kun én enkelt elev, som går i 6. klasse.

Der er vejforbindelse til Fámjin over fjeldet, og et busselskab sørger for transporten i hele den nordlige del af Suðuroy. Man er ved at projektere en tunnel til bygden, der desuden har en lille havn mod vest, hvorfra man kan drive fiskeri med mindre både.