Hvalba (Bygd)

Den gamle landbrugsbygd Hvalba eller Hvalbøur, nævnt i Hundabrævið, er Færøernes største marketalsbygd på 98 merkur og 13 gyllin. 41 merkur, 5 gyllin og 2 skinn er fæstejord, som er fordelt på 28 fæstere, og 57 merkur, 7 gyllin og 18 skinn er odelsjord. Bygden har 599 indbyggere. Landbruget beståri dag overvejende af hobbypræget fåreavl, og der er hverken malkekøer i Hvalba eller i de øvrige bygder på Suðuroy. Fårebesætningen er på 2.941 dyr.

Med sine 202 indbyggere var Hvalba i 1801 den næststørste bygd, kun overgået af Tórshavn. Den blev sammen med udflytterbygden Sandvík egen kommune i 1878.

Bygden ligger på en smal strimmel land (eiði), hvorfra der er adgang til havet fra både øst- og vestsiden. Den er omkranset af fire fjelde: Grímsfjall på 327 m mod vest, Skálafjall på 374 m mod nord, Prestfjall på 471 m mod sydvest og det 514 m høje Hvalbiarfjall mod sydøst.

Der var hverken vejforbindelse til Hvalba eller Sandvík før 1963, hvor Færøernes første tunnel blev anlagt mellem Tvøroyri og Hvalba og endnu en mellem Hvalba og Sandvík i 1970. En ny og tidssvarende tunnel mellem Hvalba og Tvøroyri blev indviet i 2021.

Fiskeri har længe været hovederhvervet, og Hvalba fik sin første trawler i 1947. I 1980’erne kom yderligere to trawlere, Niels Pauli (1983) og Steintór (1985). I omtrent samme periode blev der også oprettet en fiskefiletfabrik, der skabte mange arbejdspladser, men krisen i 1990’erne ramte hårdt, og arbejdsløsheden steg markant. Situationen stabiliseredes dog efterhånden, og fabrikken kom i gang igen.

Under 1. Verdenskrig blev der anlagt et lille havneanlæg i bydelen Nes, undir Rananum. I 1920’erne etableredes yderligere to havneanlæg, omtalt som henholdsvis lille kaj og store kaj, ved Bíargarður og Hamranes. Havnen blev udbygget og moderniseret i 1980’erne i forbindelse med etablering af en fiskefabrik.

Præsten i Suðuroy præstegæld har boet i Hvalba i århundreder. Den nuværende præstegård i Leirum blev opført i 1880 af den islandske bygmester Guðbrandur Sigurðsson. Kirken blev opført i 1935 af bygmester Jens Mortensen fra Tvøroyri.

Bygden fik sin første skole i 1882 og en ny i 1973, der blev udbygget i 1980’erne. Skolen har i dag ca. 100 elever.